psykolog på besøg i mødregruppen
5. maj 2005

At være gravid, gennemgå en fødsel og befinde sig i det tidlige moderskab, er for mange kvinder (og fædre) en situation der er sværere og/eller anderledes end forventet.
Mange kvinder oplever, at det ikke bare er den store fuldkomne lykkefølelse, og at moderskabet ikke kun er som de kulørte magasiner og blade fremstiller det, hvor alle kvinder ser ud til at kunne rumme og overkomme det hele uden vanskeligheder.
"De fleste af os der har været gravide, gennemgået en fødsel og befundet os i det tidlige moderskab, ved at magasinernes måde at fremstille dette på ikke er den hele sandhed," siger Psykolog Charlotte Clemmensen. "Desværre er det stadig et meget tabubelagt emne, at have vanskeligheder i forbindelse med graviditet, fødsel og den første tid som mor. Der er mange kvinder, der "skammer sig" over de følelser de oplever og går med deres vanskeligheder uden at fortælle andre om hvordan de har det. Mange tror de er den eneste i verden der har det sådan."
Med sit nye initiativ vil Charlotte Clemmensen være medvirkende til at skabe en større åbenhed og viden på dette område, både af hensyn til den kommende/nybagte mor og det ufødte/nyfødte barn.
Psykolog Charlotte Clemmensen kan kontaktes for yderligere information eller for at aftale besøg i mødregrupper. Derudover tilbyder Psykolog Charlotte Clemmensen psykologisk rådgivning og samtaleterapi til kvinder med vanskeligheder i forbindelse med graviditet, fødsel og det tidlige moderskab.
Psykolog Charlotte Clemmensen
Vesterbrogade 62 København V.
Tlf.: 22 58 03 99
E-mail: mail@psykologcc.dk










































