hun isolerer sig

Hej Charlotte

Jeg har en niece på 10, som altid har været forsigtig overfor hunde, men nu er hun skrækslagen. Hun og hendes søster havde en kanin som de så en hund maltraktere og dræbe og hun har siden set en af sine venner blive bidt at en hund.

Hun tør ikke gå ud for en dør mere, hun må følges til og fra skole. Hun tør ikke gå til børnefødselsdage sammen med veninderne, men sidder alene hjemme. Flere af os i familien har hunde som hun var fortrolig med før, men nu er hun så bange for alle hunde. Det værste er at lillesøsteren også er begyndt at blive bange ..

Hvad kan vi gøre?

Marita

_______________________________________


Kære Marita

Tak for dit spørgsmål.

Der er alt mulig grund til at tage din nieces angst alvorlig, da jeg kan læse, at det præger hendes hverdag. Når hendes angst er så voldsom for hende, at det kommer til at have indflydelse på hendes sociale omgang med kammerater skal der handles på det. Hun deltager ikke i børnefødselsdage og tør ikke gå uden for en dør. Det er en meget pinefuld situation for din niece at være i og det er af så hæmmende karakter, at der må gøres noget, hun skal ikke blive ved med at have det så pinefuldt.

Det er nogle voldsomme ting din niece har oplevet og det er forståeligt, at hun er blevet meget angst og bange. Hun har brug for at få disse oplevelser bearbejdet og få sat ord på sine oplevelser og følelser omkring disse.

Jeg synes pigens forældre skal snakke med skolen om hendes problem, og eller få en snak med skolepsykologen om hvordan hun kan komme til at håndtere denne voldsomme angst, og hvordan i hjælper hende på bedst mulige vis. Det er også muligt at henvende sig til skolepsykologen uden om læreren, for at få en samtale.

Derhjemme skal I snakke med din niece om hendes angst, og hendes oplevelser. I skal vise anerkendelse for hendes følelser, vise at I accepterer hendes følelse og forstår dem. Samtidig skal I selvfølgelig tilbyde hende del I jeres modenhed og erfaringer, som indeholder en forståelse og ”et overblik” som hun ikke selv har. Men det er meget vigtigt, at det foregår i en dialog, hvor I afstemmer jeres voksne budskab med hendes behov og parathed.
Bliv ved med at snakke med hende, om hvad det er hun tænker og er bange for, og vis forståelse. Hun har brug for jeres omsorg og støtte i denne proces for at komme sig over de voldsomme oplevelser hun har haft og som har frembragt en stor angst hos hende.

Jeg håber I hurtigt vil søge noget hjælp til din niece, så hun igen kan komme til at turde have socialt samvær med sine kammerater.

Venlig hilsen,