en kvik førstegangsfødsel
31. januar 2006
Jeg er førstegangsfødende og har haft en ukompliceret graviditet, ingen sygedage og cyklede på arbejde hver dag lige indtil den sidste dag.
Jeg gik 6 dage over tiden og var efterhånden ved at blive lidt utålmodig. Min mand skulle på kursus et andet sted i landet om mandagen, men vi havde aftalt at han bare skulle tage af sted, for så hurtig gik en fødsel jo ikke. Hvis der skulle ske noget, ville jeg bare ringe, han ville tage af sted med det samme og kunne så være hjemme i løbet af 3 timer.
Om søndagen kl. 4.40 fik jeg det som havde jeg voldsomme menstruations smerter, det udløste at jeg skulle på toilet. Alle havde sagt, at når først veerne gik i gang, ville jeg ikke være i tvivl - men det var jeg!
Så jeg ringede til sygehuset, de bekræftede mig i at det var veerne, der var startet. 20 min. senere kommer den næste ve og derefter kom de bare hele tiden. Jeg har senere fundet ud af, at det er det de kalder en ve storm...
Jeg fik en ve for hvert ½ minut og veen varede et ½ minut. Vi ringede igen til hospitalet og spurgte om det var normalt. Vi fik at vide at kroppen ikke kunne bruge de korte veer til noget, og at jeg skulle prøve at slappe af med at bruse varmt vand på maven og lænden, så ville veerne blive længere og pauserne også blive længere.
Veerne blev også længere nu var de 50 sekunder, men pauserne var stadig kun et ½ minut. Hver gang jeg bøjede mig forover, aktiverede min krop selv en ve og med de korte pauser var det en kraftanstrengelse at skulle tage sig sammen til at komme ud af badet igen og få sig tørret. Men det lykkedes og jeg fandt ud af at jeg havde det bedst siddende tilbagelænet ude på toilettet. Den stilling var ikke afbillede på det ark jeg havde fået til fødselsforberedelsen, men jeg var bare tvunget til at følge min krop.
Jeg havde jo fået at vide, at jeg skulle slappe af, så jeg fik mig kæmpet ind i sofaen mellem en ve for at ligge ned med benene oppe. Min mand spurgte godt nok, om jeg syntes det var en god idé. Jeg forstod ikke hvad han mente, jeg havde jo fået at vide, at jeg skulle slappe af og havde indstillet mig på, at sådan skulle jeg have det de næste 8 timer, da en fødsel jo tager lang tid.
I sofaen havde jeg 3 gode veer, hvor jeg havde min vejrtrækning i ro. Så var det som om at jeg skulle slå en prut og ville gå ud på toilettet igen. I det jeg sætter mig op, går fostervandet i sofaen som en syndflod og jeg får med det samme presseveer.
Kl. er nu 7.00 og min mand ringer igen til hospitalet som selvfølgelig siger at vi skal komme ind.
For mig var det en befrielse at få presse veer, smerterne forsvandt og jeg havde lidt længere pause. Jeg satte mig faktisk ud på toilettet og begyndte at presse, mens jeg holdt en hånd på mit underliv. Det mærkedes virkelig som om der var noget andet kroppen skulle af med. Jeg kunne godt mærke, at mit underliv mærkedes helt vildt underligt. Det var som at holde på en gummihandske og jeg sagde til min mand at jeg godt ville have han ringede efter en ambulance. Nu ville jeg gerne have noget professionel hjælp. Men han mente han kunne køre mig på hospitalet hurtigere end de kunne komme ud til os.
Her bagefter ved jeg, at jeg har været fuldt udvidet og praktisk talt har holdt på hendes hoved med kun fosterhinden imellem.
Kl. 7.43 ankommer vi til hospitalet. På vej ned ad fødegangen siger jeg til sygeplejersken der går ved min side, at jeg altså lige tror jeg skal på toilet.
Det var som om jeg havde gjort i bukserne, hvilket jeg var meget pinlig over. Men hun mente at jeg skulle undersøges først.
Da jeg lægger jeg mig op på briksen, river jordmoderen fosterhinden helt over, som kun er bristet og siger til mig," Næste gang du får en ve, skal du presse!". "SKAL JEG PRESSE???" hvinede jeg, meget overrasket for fødsler går jo ikke så hurtigt.
Jeg pressede, men får at vide at jeg skal presse lidt hårdere næste gang.
Ved tredje ve får jeg at vide at jeg skal lirke og så er hun ude kl. 8.03. 2½ pres senere !
En velskabt pige på 3498 g. og 53 cm. Hun skriger med det samme og kommer op til en lidt overrumplet nybagt mor.
Jordmoderen fortæller mig senere, at hun ved jeg har haft meget kraftige veer hjemme, siden veerne kunne presse hul på fosterhinden. Havde fosterhinden ikke været så sej som den var, havde jeg født hjemme, sagde hun.
