nomadefamilien

Kære Charlotte,

Vi har en dreng ”A” på 3 ½ år, som vi har nogle bekymringer omkring.

De første 1 ½ boede vi i en lejlighed i København, hvor efter min mand fik job i udlandet.
Vores dreng var dygtig motorisk, men har aldrig været en snakker, heller ikke som lille, men til gengæld meget fysisk dygtig og modig, derfor kan han udadtil virke mere robust end han er.
Siden har vi flyttet frem og tilbage mellem Danmark og udlandet, med skiftende institutioner for ham til følge.

Nu har han fået en lillebror og vi har fundet et hus hvor vi voksne føler os hjemme, og tror også børnene har det godt, men der har været meget frem og tilbage.

Min mand arbejder fuldtid. Jeg arbejder kun nogle timer, kan fuldstændig selv bestemme mine arbejdstider og kan derfor altid følge og hent ham. Vi tager til svømning, lege grupper, og arrangerer at lege med andre børn.

Vi er bekymrede fordi vi ser, at han er sprogligt er bag efter sine jævnaldrende eller yngre tosprogede venner, og selv på det fysiske, som har været hans stærke side, bliver han overhalet. Han har ikke den samme spørgelyst og nysgerrighed han tidligere har udvist. Han kan virke aggressiv og lige pludselig slå sin bror, eller tage legetøj ud af hænderne på andre børn. Han er meget kærlig over for os, og siger lige ud ”mor jeg vil have dig” eller far, i perioder er han også meget sød ved sin bror, som nu er over et år og går. Men han lytter ikke til hvad vi siger, vil ikke selv tage tøj på, siger tit ”det kan jeg ikke”, ”det kan jeg ikke lide”, spiser kun få udvalgte vare og ketchup på alt ting.

Vi ved ikke om han måske bare er lidt langsom, men det virker også som om han blokerer. Og vi er usikre på hvordan vi skal reagere. Vi har prøvet at være konsekvente også siden de i skolen klagede over hans aggressive opførelse overfor andre af børnene.

Fortsatte bekymringer: Udvikling (sproglig, motorisk, kommunikation med andre børn) ikke progressiv. Virker som om ikke lærer eller har lyst til at lære. En form for blokering, hvor han afviser at lytte eller tage imod råd eller sprog.
Vi er meget kede af det, og trænger til et godt råd.

Hilsen nomade moren


___________________________________________________________


Kære ”nomade mor”

Tak for dit spørgsmål.

Jeres lille familie har haft mange forandringer at forholde sig til og leve med de sidste par år.
Dels med at flytte til et andet land…og tilbage til Danmark og igen til det andet land. Ydermere har I fået en lille ny mere og jeres store søn er blevet storebror.

At en familie bryder op og flytter til et andet land, er en handling der kræver rigtig mange kræfter og ressourcer af både børn og forældre.
Det tager tid at vænne sig til det nye, at få sig etableret både fysisk og psykisk. Finde ud af hvordan huset skal indrettes, hvem skal have værelse hvor og hvordan fungerer vi rent praktisk i huset.
På det psykiske plan er det også krævende og ressourcekrævende ”at lande” og være det nye sted. Nye rutiner skal etableres, nye venskaber og arbejdsrelationer skal etableres, noget kommunikation foregå på et andet sprog, og ikke mindst affinde sig med at samvær og kommunikation med ”de vante” relationer nu skal foregå og vedligeholdes på en ny og anderledes måde.
Jeg lille dreng oplever også disse omvæltninger hver gang, og jeg tænker at det kræver mange af hans kræfter at forholde sig til alt det nye det medføre hver gang i skifter land og bopæl.

I skal tage alvorligt, at jeres dreng har nogle vanskeligheder, der tyder på, at han har det svært med de forandringer der sker for ham. I bliver nødt til at være meget støttende og forstående over for, at det er en vanskelig situation jeres dreng er i med de skift han har været igennem i sit korte
liv.

Jeg tror hans måde at reagere på skyldes han er forvirret og har svært ved at finde ud af hvordan tingene og verden hænger sammen for ham.

Når jeres søn ofte reagerer ved at blive vred og aggressiv i sin hverdag, er det vigtigt, at I stopper op og ser på, hvordan hverdagen ser ud for jeres lille søn.

Vær opmærksom på om livet og hverdagen er for stresset for ham. Et lille barn bliver stresset og vred, hvis der stilles for store krav til ham i hverdagen. Han har brug for forudsigelighed og at nogle ting er genkendelige og går igen i hverdagen. Det er svært for ham, at skifte sted mange gange. Børn har brug for at få lov, ro, rum og tid til at knytte sig til de steder de skal være i dagligdagen. Hvis han ikke har mulighed for at leve op til de krav der stilles til ham, (om f.eks. tilpasning til nye situationer) vil han reagere med vrede og forvirring og blive aggressiv. Dette
vil han gøre i mange forskellige situationer, også der hvor man som forældre måske slet ikke kan se grunden til dette.

Vi kender det også fra os selv, hvis vi er stresset får vi ”kort lunte” og der skal ikke meget til vi bliver vrede og eksploderer i vrede.

Når man som barn bliver stresset ligger det lige for at blive aggressiv i sin udtryksform, og det er umuligt for barnet at styre og beherske denne adfærd. Det kræver faktisk en ret høj alder hos barnet, at udtrykke sine følelser på en ”socialt accepteret” måde, faktisk skal man være omkring skolealderen før man magter dette, og det er så stadig under udvikling flere år frem endnu.
Så måden han reagerer på, er den måde han fortæller jer, at han har det svært, og I må betragte det som ”et sundhedstegn” at han reagere. Det er at stille alt for store krav, hvis vi forventer at vores barn på 3 år skal kunne styre sine følelser.
Det er vigtigt for jeres dreng, at han føler sig forstået og anerkendt for de følelser han prøver at udtrykke over for jer. Når han ikke føler sig forstået og anerkendt, bliver han ked af det og forvirret, og måden at reagere på vil så let blive med vrede, at slå, skrige og være
konfliktsøgende.

Dette er rigtig hårdt og svært som forældre at stå med, og man bliver ulykkelig og udmattet. Men I må finde kræfterne til at handle på det! Forandringer som flytning og familieforøgelse er begivenheder der kræver at barnet får ekstra opmærksomhed, støtte og omsorg.

Det er selvfølgeligt forskelligt, hvordan børn reagere på forandringer, men det er uhyre vigtigt, at vi voksne er opmærksomme på de forandringer i et barns liv, der kan udløse denne adfærd du beskriver. Og at vi tolker adfærden rigtigt og ser det som et råb fra barnet om, at det har svært ved at overskue de forandringer der er i det lille liv.

Mit råd til jer, er at I bliver nødt til at stoppe op og se nøje på jeres måde at leve livet på, med alle de forandringer I over tid har i jeres tilværelse. Jeres egne ambitioner, skal afpasses efter hvad jeres lille dreng kan magte. I bliver nødt til at tage alvorligt, at jeres lille dreng ikke trives med den måde tilværelsen er for ham med hyppige opbrud i sin hverdag.
I må prøve at hjælpe jeres dreng ved at få ham til at føle, at I forstår det er svært for ham, at han er forvirret, vred og ked af det. Jeres liv må tilpasses, at I har to små børn, som har brug for en stabilitet i deres små liv.

Noget af det I kan gøre her og nu, er at sørge for at holde nogle faste rutiner i jeres hverdag, som er genkendelige for jeres børn. Hold f.eks. helt fast i hvordan I starter og slutter dagen, og prioriter at gøre det på den samme måde lige meget hvor I befinder jer. Det er vigtigt for jeres børn at der er noget i hverdagen der går igen og er ting de kan regne med ikke ændre sig. De har brug for der er noget her i verden der er sikkert for dem….. (foruden mor og far selvfølgelig…:o)

Jeg kan læse ud af dit brev, at I er bekymret og denne bekymring skal I tage alvorligt og handle på. Mit råd til jer være at kontakte nogle at snakke med og få en nærmere rådgivning og vejledning. Snak om hvordan I bedst støtter jeres lille søn i de skift der er hverdag i hans lille liv, så han igen får kræfter og ressourcer til at udvikle sig på bedste vis.

Tag en grundig snak om, hvordan I ønsker jeres videre liv skal forme sig. Hvordan sikrer I at tilgodese de behov I har både jer voksne, og ikke mindst jeres to små børn.

Hvis I er i Danmark og har lyst, er I meget velkomne til at komme til en rådgivning inde hos mig, hvor vi nærmere vil kunne få en snak om hvordan I bedst støtter jeres søn i sin videre udvikling.

Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke i livet videre frem.

Venlig hilsen