vitamin- og mineraltilskud under graviditeten
10. marts 2007

Jeg venter mit 4. barn og det er dejligt dejligt, men jeg er i tvivl..... Der er sket så meget siden barn nr. 3, så jeg vil rigtig gerne vide, hvad jeg bør tage af vitamin/mineraltilskud.
Vi spiser en alsidig kost, men er da ikke altid lige sunde...
Jeg spiser en Gravitamin og indtil videre ikke andet. Jeg drikker 1-2 glas mælk hver dag, og prøver at få grøntsager og frugt af en eller anden slags hver dag, men hele 6 stykker tror jeg ikke jeg får.
Jeg er i uge 6.
Med venlig hilsen og på forhånd tak.
Vivi
_________________________________________
Kære Vivi,
Du er generelt dækker rimeligt godt ind, hvis du dagligt spiser en gravitamin samt forsøger at spise sundt og alsidigt.
Jeg vil dog anbefale dig at drikke et ekstra glas magert mælk dagligt, da gravitamin ikke indeholder et tilskud af calcium. Fra uge 20 anbefaler sundhedsstyrrelsen desuden at du dagligt supplerer din kost med 50-70 mg jern.
Ønsker du at læse lidt mere har Fødevarestyrelsen en glimrende pjece som hedder ”Råd om mad og motion når du er gravid”, som kan bestilles via hjemmesiden www.fvs.dk.
Held og lykke med graviditeten





































