far på færde
14. juni 2010

Forfatter: Lars Daneskov
Bestilling: Bogen kan bestilles online
Dette er den nye, udvidede og opdaterede version af Far på færde, der udkom første gang i 2006, og siden er læst af mere end 30.000 nye fædre. Far på færde er journalisten og studieværten Lars Daneskovs underholdende og usentimentale bog om det at blive far.
Bogen indeholder alt fra ærlige beskrivelser af, hvor kedeligt det kan være at passe et spædbarn – til hjælp om, hvordan en giraf for eksempel lyder, når du næste gang skal læse højt fra pegebogen.
Lars Daneskov fortæller historier og sætter ord på de tanker, som mange forældre normalt forsøger at holder for sig selv, og som nogle skammer sig over, men som man, som forældre, alligevel kommer til at lufte i et øjebliks frustration over de utallige søvnløse nætter, uregerlige unger og bjerge af vasketøj.
Med sin medrivende og finurlige fortælleform, leverer han sit budskab med lune, humor og stor kærlighed. Og han ved, hvad han taler om. Han er selv far til fire.
Bogen henvender sig muligvis først for fremmest til kommende fædre, men er samtidig voldsomt underholdende for de mere rutinerede forældre, som småklukkende vil nikke genkendende til hans skildringer.





































