..men det er dejligt at have tid til familien

Et amerikansk markedsanalysefirma har gennemført en undersøgelse af trends og forbrugeradfærd i forbindelse med julen.

15 lande, deriblandt Danmark, har deltaget i undersøgelsen – og den viser at der, selv blandt de nordiske lande er stor forskel på hvad der bliver sat pris på i julen.

Mens danskerne har flest bekymringer omkring de overvældende mængder af julemad og drikke man skal have bugt med i julen, går svenskernes og nordmændenes bekymringer mere på hvor meget de bør donere til velgørenhed. Til gengæld er der enighed om at det er dejligt at have god tid til familien, skriver Berlingske Tidende.