Jordemoderens fødselsberetninger
22. januar 2014

I bogen deler Grit Niklasson ud af sin mangeårige erfaring med graviditet, fødselsforberedelse og fødsel. Igennem 11 medrivende fødselsberetninger giver hun et nuanceret billede af hvor mange elementer, der spiller ind i et fødselsforløb. Man møder bl.a. Laila, der overhovedet ikke ønsker at føde; Bitten, der roligt føder i familiens dobbeltseng og Grit, der kæmper sig gennem 11 timers smertehelvede.
De direkte og ærlige fortællinger viser, at graviditet og fødsel ikke foregår i et socialt tomrum, at vi som kvinder, par og familier er vidt forskellige, og at vores fødsler derfor også er det. Fra hver fortælling trækkes der tråde til oplysende fakta om graviditet, fødsel og tiden efter fødslen.
Grit Niklasson er uddannet jordemoder, cand.scient.soc. i socialt arbejde og socialrådgiver. Hun har i mange år arbejdet som jordemoder og underviser nu på Jordemoderskolen i Nordjylland.
Bogen kan bestilles her >>










































