bange 9-årig

Hej Charlotte,

Vi har en datter på ni, som har fået et angst-problem. Hun er en helt almindelig fornuftig og velfungerende pige. Aktiv mht. både skole, klub, veninder, sport.
De sidste par uger har hun været bange for at lægge sig til at sove. Hun siger at hun er bange for indbrud, og bange for at blive kidnappet. (Vi har overhovedet ingen baggrund med hverken indbrud eller andre ubehagelige situationer).
Hun har forestillinger om at hun ikke når at skrige, inden ”de” tager hende med sig, og at de derved også når at tage hendes 2 mindre brødre, uden at vi, min mand og jeg, vågner. Når aftenen nærmer sig følger hun efter os som en lille hund. Er vi ovenpå, så er hun der også, og går vi nedenunder, følger hun efter. ”Jeg vil bare gerne være tæt på jer hele tiden”, siger hun. ”For hvad nu hvis I er ovenpå, og de så kommer ind og tager mig når jeg er nedenunder”….
Hun er som sagt en fornuftig pige, og jeg har prøvet at tale med hende om det. Hun beskriver hvad hun tænker, og jeg forklarer hende at ingen nogensinde vil kunne tage hende fra os, og at folk ikke sådan bryder ind i huse og kidnapper børn.
”Det ved jeg jo godt”, siger hun, ”men jeg kan bare ikke lade være med at tænke på det”. Og så græder hun… Hun har hørt (ikke fra os !) om børn som er forsvundet og aldrig fundet igen, så det er nok sådan noget, der starter det. Jeg kan se at det virkelig plager hende. – Altså det er ikke en undskyldning for at blive puttet i soveværelset.
Hun har aldrig før været bange for at sove, og hun sover gerne fremmede steder, det har aldrig været noget problem.
Vi har aftalt med hende at hun bliver puttet i vores seng, og jeg bliver der til hun sover (mens hun knuger min hånd !). Når hun så sover, bærer vi hende op i seng. Det fungerer Okay, men skal ikke blive ved ret meget længere – hun skal ikke være bange, men jeg ved ikke hvilke ”redskaber” jeg skal bruge.. ?
Måske er det noget helt naturligt, at børn bliver bange for forskellige ting, når de når en alder, hvor de lige pludselig begynder at forstå virkeligheden og konsekvenserne ved forskellige handlinger – men det er bare så synd for hende…
Har du nogle gode råd ? Hvilke redskaber skal vi bruge for at berolige hende og få det til at forsvinde ?
Ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Anne

______________________________________________________________


Kære Anne

Tak for dit spørgsmål til mig her i brevkassen.
Dejligt at høre du har en dejlig velfungerende pige, som fungerer godt både i skole, klub og som er aktiv og har gode veninder.

Du har helt ret, når du tænker, at forskellig angst hos børn er almindelig og at de kan være bange for forskellige ting alt efter hvad alder de har.

Når børn er omkring 9-10 år er det ikke ualmindeligt, at de kan blive bange for ting der har med dødsulykker, ulykker, indbrud, mord og andre former for vold og trusler.

Det er først omkring 9-10 års alderen fuldt ud kan forstå forskellen mellem virkelige hændelser og det der er fantasi. Men det er også i denne alder de virkelige hændelser begynder at skræmme børn.

Når børn f.eks. ser noget i nyhedsudsendelser om f.eks. børn der bliver kidnappet eller bliver væk fra deres forældre, kan de blive meget voldsomt bange for at det også kan ske for dem selv. Kan din datter måske have set eller hørt om noget i den retning? Jeg tænker om dette måske kan være medvirkende til, at din datter er blevet angst.

Er der begivenheder sket i familien eller i hendes vennekreds der kan have sat gang i hendes tanker? Eller kan der mon være andet, som gør hun bliver bange netop nu?

Prøv evt. at tale med din datter om, hvorvidt hun har set eller hørt om noget med børn der er blevet kidnappet. Prøv i fællesskab at gennemgå det hun evt. har hørt eller set. Det kan give hende en følelse af beroligelse at tale med dig om hendes tanker og oplevelser og hun vil kunne opleve en følelsesmæssig støtte og tryghed i at du høre på hendes bekymringer. Indgå i en snak og få forholdt dig til, hvis der er misforståelser eller andet for din datter du kan hjælpe med at ”få sat på plads”.
I fællesskab kan I vurdere det skræmmende indhold i hendes opfattelse af situationen, og sammen nå frem til, hvad der det er nødvendigt at være bange for og hvad der ikke er nødvendigt at være bange for.
Fortæl hende også, at det er naturligt børn blive bange når de tænker på sådanne grimme ting, og fortæl du kender andre børn der er bange for det samme, og om hvad de andre børn du kender gjorde for at være mindre bange, f.eks. kan du måske kende en anden pige, som aftalte med sin mor, at døren til værelset stod åben og at hun havde en lille lys tændt i værelset. Eller noget andet du tænker kan være beroligende for din datter.

Alle disse former for angst som børn kan have omkring grimme ting der kan ske, som ulykker, død og andre voldsomheder kan forsætte til barnet er omkring 11-12 år gammel.

Når børn er omkring 9 år, bliver/er de bevidste om, at døden er en realitet, der rammer alle uden undtagelse. Man ser ofte, at angsten for døden, kan blive en plage for barnet omkring sengetid. Nogle børn kan tænke: ”Tænk, hvis jeg dør når jeg sover”, eller som din datter tænke på, hvad der kan ske, hvis der kommer en indbrudstyv. Denne angst kan gøre det meget svært for barnet at falde i søvn og overgive sig til søvnen.

Din datter skal ikke blive ved med at være så bange som du beskriver, og hvis det forsætter over længere tid og påvirker hende i hendes hverdag skal du søge noget hjælp, så du kan få noget nærmere rådgivning end jeg kan give dig her i brevkassen.

Jeg vil også anbefale dig at læse bogen: Når børn er bange – hjælp dit barn med at overvinde angst og frygt. Forfatter: Cynthia G. Last.
Jeg synes det er en bog der er god og oplysende og en bog der giver nogle gode redskaber til, hvordan man kan hjælpe sit barn når det er bange.
Der findes også andre gode bøger om børn og angst, der kan lånes på biblioteket, og som man kan have glæde af at læse, hvis ens barn er angst.

Der ligger her i brevkassen også andre spørgsmål om børn med angst, måske du også kan have glæde af at læse disse.

Håber du kan bruge mit svar. Du er velkommen til at skrive igen.

Venlig hilsen