da josefine meldte sin ankomst
11. oktober 2007
Onsdag d 2/11 havde jeg haft en del pluk veer der også var begyndt at nive mere og mere men de ville dog ikke blive til mere. Hen efter aften føler jeg at mine trusser er blevet våde og tænker yes mit vand er gået, men jeg har jo ingen veer så kan det nu passe, jeg får ringet til fødegangen og de vil da også lige kikke på mig, men hun mente dog ikke at det var vandet der ar gået. Vi ankommer så til fødegangen godt en time senere og nej mit vand er ikke gået, jeg får kørt en strimmel for at se om den lille nu også har det godt det har hun, og imens jeg ligger med strimmelen på får jeg de første veer og jeg er ikke i tvivl jeg når at have ca. 5-8 stk. , så jdm vil da lige kikke på mig for at se hvor meget der er ved at ske. En lille smugle livmoder hals tilbage så der er ikke langt igen, vi bliver sendt hjem igen med besked på at få os noget søvn, da der nok snart sker noget.
Vel hjemme igen er mine veer desværre stoppet og jeg får en god nats søvn.
Torsdag d 3/11 bliver jeg vækket kl 04:45 af de første veer , de kommer tæt og gør pænt ondt men jeg har det fint og hygger mig med min kæreste, der er hjemme pga. influenza hvilket jeg kan mærke også er under optrækning hos mig . Jeg arbejder godt med mine veer er god til at huske min vejr trækning og kan også klare mig med varme bade, så det er først ved en 15 tiden at jeg syntes at det er tid til et tjek på fødegangen så jeg ringer derop og aftaler med en jdm at vi bare kan komme når jeg syntes.
Så et par timer efter står vi igen i Svedborg og ringer på klokken til fødegangen. Vi bliver modtaget af en jdm der undersøger mig og siger at jeg desværre kun er godt en finger åben, så hun foreslår efter at have løsnet hinder at vi går os en tur i byen for at sætte lidt skub i tingene. Jeg er først lige en tur på wc og kan da konstatere at jeg er begyndt at bløde så det er jo gode tegn.
Vi begiver os så ned at byen, besøger dvs. butikker inden de lukker og møder så en bekendt i bycentret, der da godt lige vil prøve at trykke lidt på mine fødder for at sætte skub i tingene. Så her sidder jeg temmelig højgravid og med veer på en cafe i Svendborg bycentre og får nulret tær, sikket et kønt syn.
Jeg får ringet til min mor der er på vej, for at sige at der ikke sker så meget endnu og at hun bare kan tage det stille og roligt ( vi havde jo regnet med at hun ville være mormor på daværende tidspunkt) Vi aftaler så at hun kører forbi Svendborg og tager os med hjem igen, da vi ellers skulle med Falck hvilket jeg absolut ikke havde lyst til da vi jo lige var kommet med dem få timer forinden.
Efter nogle timer i byen begynder vi så småt at begiver os tilbage mod sygehuset igen.
På fødegangen er de travlt optaget og der går en rum tid før de lukker os ind. Jeg kommer så endelig ind på stuen igen og jdm kommer lidt efter, jeg bliver undersøgt igen men er stadig kun en finger åben, så hun foreslår at vi tager hjem og sover, hvilket jeg fortæller at vi sådan set ikke har gjort i godt 2 døgn nu men får bare at vide at hvis det bliver være og jeg ikke får sovet så kan jeg jo bare komme igen og få en cocktail (en blanding af morfin og noget at sove på). Så vi vender næsen hjemad, min mor er kommet og kører os hjem.
Kl ca. 19 er vi hjemme igen og får lavet os noget aftensmad, og mine veer begynder at tage til, så søvn får jeg intet af.
Min kæreste og mor skiftes til at være hos mig så min kæreste kan få noget søvn, jeg selv får ikke meget hvile da jeg kun kan stå op under mine veer eller hænge ind over vores sofa, med en varmepude på lænden, den varme brugser er også god smerte lindring.
Mine veer forsætter og tager til i styrke og Kristian spørger da også et par gange om det ikke er tid til at ringe til fødegangen igen. NEJ jeg er blevet stædig og vil ikke ringe før jeg er sikker på at der er vagtskifte da jeg ikke vil op til den samme jdm igen. Ikke tale om.
Kl ca. 23.30 er der så meget ro på at vi begynder at kravle i seng og mine veer er desværre også stoppet så det ser ud til at det bliver en rolig nat , men jeg tog fejl.
For ca. kl 00.05 mærker jeg et ”plop” og mit vand er gået, og nu tager mine veer for alvor til, jeg får bakset mig ned på badeværelset får at se på sagerne men det er godt blandet med slim og blod så min slimprop er åbenbart også gået , jeg får Kristian til at ringe til fødegangen og melde vores ankomst og vi får også vækket min mor der kun lige er faldet i søvn. Det skal lige siges at det fra starten ikke var meningen at min mor skulle med til fødslen, men nu havde hun ikke noget valg, nu fik hun ikke lov til at gå igen.
Vi ankommer til føde afd. ca. kl 01 og vi bliver modtaget af en meget sød jdm der undersøger mig og jubii jeg er 5 cm åben, og ja mit vand det er gået men det er grønt så mit ønske om en vand fødsel kan jeg godt glemme alt om, men jeg får da lov til at komme i vand som smerte lindring, så karet bliver fyldt op.
Jeg får kørt en strimmel og den lille har det godt så der er ikke noget i vejen for at jeg kan komme i karret 20min senere,
Det er da også dejligt at komme i vand men jeg kan ikke være i det med veer og da jeg har det bedst stående oppe med mine veer dur denne løsning ikke og jeg kommer op igen kun efter godt 15 min.
De næste timer går så med at jeg skiftevis går rundt på stuen eller hænger over min kæreste.
Ca. kl 02 får jeg så akupunktur til at slappe af på, med en god effekt og jeg får også hvilet mig , hvilket jeg trænger til.
Tiden går og kl nærmer sig 03 og jeg får tilbudt masken med en god blanding af ilt og lattergas en mærkelig fornemmelse men med god effekt.
Ca. kl 04 begynder jeg så småt at få presse trang og har også åbnet mig de fulde 10 cm så nu er der ikke langt igen. Den første ½time står jeg op og presser med støtte af fødelejet og min kære kæreste.
Den lilles hjertelyd dykker temmelig meget og der bliver sat en elektrode fast på hendes hoved (noget man ikke mærker), lægen bliver tilkaldt og jeg bliver bakset op på fødelejet så de bedre kan holde øje med den lille , kl er nu godt 05 og jeg har haft presse veer i en god time, jeg er meget træt og udkørt og presser ikke ordentlig med på verne , der da også begynder at aftage jeg kan huske at jeg råber på en sugekop da jeg bare ikke kan mere , ikke pga. smerte men jeg er bare så træt. Men nej naturen skal gå sin gang og hun er da også begyndt at vise sin hårpragt så der er ikke så langt igen.
Kl 05.25 begynder de at snakke om at ligge ve drop da de lilles hjertelyd nu for alvor dykker men de beslutter at lade mig prøve selv, jeg vil for alt i verdens ikke stikkes så droppet kan de godt glemme alt om og kl 05.44 er vores lille prinsesse ude i dagens lys, født på sin mormors fødselsdag, som jeg havde sagt lige fra starten., så en bedre gave kan man vel ikke give sin mor der skal være mormor for første gang og som tilmed for lov til at være med til fødslen.
På trods af den dårlige hjertelyd under mine veer har hun det godt og får med det samme en samlet score på 10, en fin lille pige der måler 53 cm og vejer 3900g .
Moderkagen fødes ca. 20 min senere og den er fin og hel jeg selv slipper med et par små rifter og skal ikke sys hvilket jeg er glad for da der stadig ikke skal stikkes nåle i mig.
Min mor køre så hjem for at hente min lillebror og lufte vores hund for så at komme tilbage senere, inden hun køre helt hjem, vi bliver kørt ned på barsel afd. så vi lige kan sunde os. Min mor og lillebror kommer så igen så han kan se sin lille niece inden at de køre mod Møn igen.
Vi havde før jeg fødte snakket om en ambulant fødsel , og vælger lige at få middags maden med før vi tager hjem, hvilket der varmt kan anbefales.
Der er nu engang mere ro på derhjemme.
Her til slut skal det lige siges at det var en lidt lang , men god fødsel, der ikke gjorde så ondt som jeg havde forestillet mig , det værste var dog at jeg ingen kræfter havde og var så træt til sidst , nok også derfor jeg havde presse veer i 1½ time, Så til jer derude der venter i spænding det er ikke så slemt og når først guldklumpen ligger og kikker på en ja så er alt glemt.
Men et lille råd skal I da have med på vejen, lad være med at fare rundt og gøre rent, spar på jeres kræfter i for brug for dem senere.
