verdens største gavtyv
14. april 2008

Spilletid: 82 min
Sprog: Dansk/svensk/norsk/finsk
Det er første gang at vi i Danmark kan opleve gavtyven med det spøjse navn Till. Till er en rigtig spasmager, der driver gæk med alle og som elsker sjov og ballade - og han taler oven i købet dansk.
Selvom Till er en nyhed i Danmark, har han gennem årtier været en meget populær og elsket figur i det tyske, hvor han er kendt fra folkeeventyr, og rygtet siger at Till engang var en autentisk person. Men det er ikke kun i Tyskland at Till er kendt. Faktisk kan man spore den muntre figur til eventyr, der har vandret hele vejen fra Indien siden oldtiden.
Dette viser bare at Till med sin livlighed og uskyld har en universel appel, der gør at alle børn instinktivt kan relatere til ham og i generationer har han fornøjet en masse børn rundt om i verden.
Till er en rigtig lille frækkert, der især er tosset med at tage fusen på autoriteter. Det er noget børnene vil elske. Hans kække naivitet kan på mange måder sammenlignes med vores egen lokale ’Klods Hans’, mens selve tegnefilmen i sin form minder om eventyr- og DVD-succeser som Aladdin og Valhalla.
Filmens handling...
Till kommer til den forjagede by Brageby for at besøge sin elskværdige bedstefar – troldmanden Marcus. Marcus er lige ved at opfinde en trylledrik til folket, der vil gøre alle lykkelige og give evigt liv, men noget går helt galt, og Marcus forsvinder i en magisk eksplosion.
Mørke tider truer og den onde Katharina og Pickelhauber, planlægger at overtage tronen og kongeriget. Med hjælp fra Marcus’ trofaste assistent, uglen Cornelius, drager Till ud på et spændende eventyr, hvor han må igennem tre prøver for at redde sin bedstefar og kongeriget – men for at det kan lykkes, må han bruge al sin snilde og de bedste gavtyvetricks.




































