kvinder som føder for tidligt kan mangle protein

Da en for tidlig fødsel kan have alvorlige konsekvenser for barnet, forskes der meget i, hvorfor nogle fødsler går i gang for tidligt. I mange tilfælde kender man ikke årsagerne, men for tidlige fødsler kan bla. skyldes svangerskabsforgiftning, rygning, et stort forbrug af alkohol, fedme, fejlernæring, for højt blodtryk eller slap livmoderhals.
En ny undersøgelse fra Århus Universitetshospital og Statens Serum Institut viser, at kvinder som føder for tidligt, har et lavere niveau af et særligt protein i blodet sammenlignet med kvinder, som føder til tiden.
Undersøgelsen er lavet på 93 kvinder, som man frygtede, var i for tidlig i fødsel, f.eks. fordi de havde fået veer, eller fordi vandet var gået. De kvinder som rent faktisk fødte for tidligt havde markant lavere niveau af proteinet i blodet sammenlignet med de kvinder, som alligevel fødte til tiden. Så kunne derfor tyde på, at niveauet af proteinet i blodet er medvirkende til at sætte fødslen i gang.


Kilde: Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica, februar 2011