Selvstændighedsalderen

En 3-årig er ofte en lille meget kærlig størrelse, med et stort behov for kontakt og anerkendelse. Tre år betyder også, at man meget gerne vil være i centrum, og næsten vil gøre hvad som helst for at få opmærksomheden. Den 3-årige kan svinge mellem at være en ”klynkende baby” og en lille dejlighed der kan klare og vil tingene selv. I den alder går de på opdagelse i og finder ud af, hvad der kan sætte den i fokus.
Mange børn i 3-års alderen er specielt meget opmærksomme på, hvad der kan frembringe latter hos omgivelserne og laver gerne de samme klovnerier igen og igen. Den treårige elsker også hvis vi voksne gør nogle skøre og sjove ting, går mærkeligt, siger sjove lyde eller andet, så er der meget let til latter og morskab.
Den treårige begynder også at interessere sig for relationer mellem andre, f.eks. de relationer der er mellem mor og far. De vil gerne bestemme og irettesætte, for at være dem der har styr på tingene og orden i begreberne. Det er ikke ualmindeligt at høre en 3-årige sige : ”Det er mig der er kæreste med mor og ikke dig, far!”.

Sæt grænser
Børn i 3-års alderen meget opmærksomhedskrævende og det kan til tider være rigtig hårdt og anstrengende for omgivelserne – og gøre det nødvendigt at sætte nogle grænser, både af hensyn til barnet selv og til resten af familien. Det er vigtigt at man som forældre snakker sammen og bliver enige om hvilke grænser der skal sættes for barnet. Den 3-årige har brug for et passende råderum med tydelige grænser som barnet kan mærke ikke er til forhandling og debat. Det er vigtigt at I som voksne udstråler, at det er jer der bestemmer og at det på ingen måde er til diskussion.
For børn i 3-års alderen vil meget gerne vise at de selv kan, men sammen med egenrådighed følger et ansvar, som børnene hverken kan overskue eller administrere. Med tydelige grænser tager du ansvaret fra barnet og giver det nogle trygge rammer indenfor hvilke barnet kan agere.

Positiv opmærksomhed
Man kan ikke stille krav om, at en treårig skal udrette eller gøre noget på eget initiativ uden en medfølgende opfordring eller opmærksomhed. Det kræver i enhver ting en konkret anvisning af, hvad der forventes af dem. Til gengæld kan den treårige være med til at gøre mange ting, f.eks. rydde op, rede seng, stille sko på plads, hvis det er noget man gør i fællesskab med barnet. Det kan så give anledning til de uanede mængder af ros man kan give over dette arbejde og det elsker den lille treårige og kan nærmest lyse som en sol over sin store nytte.


Læs også ...