5-årig uden respekt for voksne

Hej Charlotte,

Vi har over en længere periode haft nogle udfordringer mht. vores 5-årige datters totale mangel på respekt overfor voksne. Det er både os, men i særdeleshed andre voksne, som hun helt og aldeles ignorer, når de fx. irettesætter hende eller når hun gør noget de ikke bryder sig om. Enten svarer hun ikke, eller også svarer hun igen og fortsætter ufortrødent sit forehavende. Det er meget generende både for os, og naturligvis også for andre voksne, som oplever hendes adfærd.

Hendes dårlige opførsel viser sig, både når vi har gæster hjemme, men især når vi er ude. Hun er helt upåvirket og det er meget pinligt og skaber ofte en halvdårlig stemning, når vi som forældre skal "overtage" fra de andre voksne og må skælde ud, før hun gør, hvad der bliver sagt.

Det hænder tit, at vi må fortrække til et separat værelse og tale alvorligt med hende, og det hjælper endda ikke altid. Vi forklarer hende, så godt vi nu kan, at "man skal gøre hvad de voksne siger” og ”det ender med, at vi ikke må komme på besøg" og den slags ... men det siver ligesom ikke rigtig ind.

Vi har altid forsøgt at opdrage med frihed under ansvar, men det har åbenbart været en fejl eller ...?
Hvordan får vi hende til at have mere respekt for de voksnes ord?

Mange hilsner
De fortvivlede forældre



Tak for jeres spørgsmål.

Det kan være vældig svært at takle de konflikter, der opstår med vores børn, og ikke mindst føler mange, at det er svært når konflikterne opstår ”på udebane”, altså når man ikke er hjemme i de vante omgivelser. Mange forældre stiller spørgsmål om, hvordan de skal takle forskellige situationer - også situationer som jeres, hvor I ikke kan få jeres datter til at høre efter og rette ind efter de gense spilleregler, der er i samvær med andre mennesker.

Hvordan sætter man grænser for barnet?
Det er ikke altid helt let for os forældre, at sætte grænser for vores børn. Tidligere var børns respekt for voksne en selvfølgelighed og ikke til diskussion. I dag skal voksne ikke forvente børns respekt, bare fordi de er voksne eller barnets forældre – den tid er et overstået kapitel. I dag er respekt i højere grad noget, som vi forældre må skabe i samspil med vores børn.
Noget af det, der her er vigtigt er, at I som forældre får markeret jeres individuelle personlige grænser, når I oplever konflikter. Jeres grænser skal være helt tydelige for jeres datter, så hun ikke er i tvivl om, hvor grænsen går.

Tydelige grænser giver tryghed
De tydelige grænser vil være en hjælp for jeres datter. Hun vil føle sig tryg og sikker, når hun ved helt præcist, hvor hun har jer. I skal stå ved jer selv - ”helt ned i tæerne”. Hun skal vide, hvad I betragter som rimeligt og ikke rimeligt. Og I skal kende jeres egne grænser, og øve jer i at udtrykke dem helt klart og tydeligt: ”Jeg vil ikke have, at du taler på den måde til de voksne, som vi er på besøg hos”. I undgår ikke, at det giver en konflikt, men konflikter er jo ikke nødvendigvis noget man skal undgå – altid.

Hjælp til at få styr på impulsiv opførsel
Når man er i alderen 0 – 6 år, er man styret af sine behov, og hjernen er ikke udviklet til, at man kan undertrygge og styre sine behov, uden at få hjælp fra voksne. Konflikter er en naturlig del af voksen-barn samspillet, og det er os voksne der har ansvaret for, at de bliver gennemlevet på en acceptabel og hensigtsmæssig måde.
Det er også vigtigt at lære jeres datter, om de spilleregler der er gældende, når man er sammen med andre mennesker. Med det mener jeg f.eks. regler i børnehaven, når man er på besøg, i butikker mm. Jeres datter har brug for, at I lærer hende disse spilleregler, og hun har brug for, at I hjælper hende med at forstå, at der er nogle spilleregler, der skal overholdes i forskellige sammenhænge. F.eks. er der spilleregler for, hvordan man er og taler til andre, når man er på besøg. For hvis hun ikke lærer disse, vil hun opleve at få alt for meget negativ kontakt fra andre mennesker og det vil gøre hende ked af det og usikker på sig selv.

Sæt grænser og vis andre handlemuligheder
Når hun er 6 år, kan I bruge sproget, men I skal også, - som I allerede gør - , tage hende ud af situationen. Det er en effektiv måde at hjælpe hende på, for hun kan ikke selv overskue situationen og kan ikke selv finde ud af at komme ud af situationen. Men prøv at se, om ikke snakken kan have et andet udgangspunkt, end som nu hvor hun ”trues” med, at det ender med, at I ikke kan besøge folk. Når I tager hende ud af en konflikt, så fortæl hende, at I gerne vil hjælpe hende til at komme til at tale anderledes til dem, I er på besøg hos. Lad hende få lidt luft, og tag jer en lille snak, så I sammen kan gå ind ingen og forsætte besøget. Sig til hende, at I ikke vil have hun taler sådan, og fortæl hende, hvad hun skal gøre i stedet for, så hun har nogle andre handlemuligheder.

Tydelige regler, rutiner og gode rollemodeller
At lære jeres datter spilleregler, skal øves derhjemme, hvor I klart og tydeligt skal fortælle, hvad det er for regler, hun skal overholde. Jeres almindelige ”husregler”, som f.eks. at tage skoene af når hun kommer ind, at I er med til at bestemme, hvad der skal ses i TV, og regler for hvordan man taler til og med hinanden i familien. Det hjælper børn, at have nogle faste rutiner og spilleregler at forholde sig til. Når hun skal lære disse ting, er det selvfølgeligt vigtigt at gå foran og vise hende, at det er sådan vi gør! Børn er jo store eksperter i at aflæse, hvad de ser, vi gør som voksne.

Anerkend barnets frustration og stå fast ved din egen beslutning
Anerkendelse er også et nøgleord. Jeres datter skal anerkendes for de følelser, som hun oplever, når hun får klar besked om, hvad hun må og ikke må. Men det betyder selvfølgelig ikke, at det nødvendigvis bliver sådan, som hun ønsker det. Sig til hende: ”Jeg kan godt se og høre, at du bliver vred og sur over, at jeg ikke vil acceptere, at du ikke hører efter. Det er ok, at du er vred over det, men jeg vil ikke have det”.

Jeg kan anbefale jer, at læse bogen: ”De kompetente forældre” af Margrethe Brun Hansen. Den beskriver fint og den indeholder mange gode eksempler, som man kan blive lidt ”klog” af og blive inspireret til at skabe forandring, hvis man er kommet ind i et spor, som man gerne vil bryde.

Jeg håber I kan bruge mit svar, I er velkomne til at skrive igen, hvis I har yderligere spørgsmål.

Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke i tiden frem.

Venlig hilsen