2-årig der bider og slår mor

Hej Charlotte
Vi har en dreng på to et halvt år. Han er en utrolig klog dreng, som er meget dygtig til at tale. Han er enebarn og har fået meget opmærksomhed, kærlighed, kys og kram fra både mor og far. Da han var halvandet år, kunne han de fleste farver og da han var 2 år kunne han dem alle. Sådan er det med mange ting; bogstaver, historier, sange mv. Selv nutids- og datidsformer har han styr på! – og nej, vi terper det ikke med ham.
Han er ikke særligt udfarende og det tager nogen gange lang tid for ham at acceptere nye omgivelser og mennesker. Både mor og far plejer at være populære, men engang imellem ser han sig sur på én af os og lige pludselig vil han slet ikke være sammen med en af os. Den seneste tid er det mor der står for tur. Jeg må ikke ae, nusse eller kysse ham og han kan blive helt gal på mig, hvis jeg siger, at jeg synes, at han er dejlig og at jeg elsker ham. Han er også begyndt at slå og bide mig. Når jeg siger, at jeg bliver ked af det når han gør det, er han for det meste ligeglad. Forleden sagde han: "Mor er ikke sød ved mig!".
Det har været sådan de sidste 14 dages tid og det gør mig efterhånden ret ked af det. Hvad skal man gøre? Er det normalt? Eller har mor bare jogget gevaldigt i spinaten, uden at hun ved det?
PS. Her til morgen har min søn overrasket mig igen! Det er nemlig gået op for mig at han kan kende forskel på højre og venstre. Det gælder på billeder, hans egne hænder/arme, men han kan også fortælle, hvis man står over for ham, hvad der er mors/fars højre el. venstre arm mv. Det er vel ikke helt normalt, er det? Jeg synes, at det er vildt! Og sejt! Men normalt er det ikke, er det?
_________________________________________

Hej
Tak for dit spørgsmål.
Du har en dejlig lille dreng, som på flere områder er hurtig i sin udvikling, og jeg kan læse at han på flere områder er markant hurtigere end de fleste børn.
Den alder din dreng har nu, er en periode med meget udvikling og også meget forandring. Man kan næsten se udviklingen forandre sig fra dag til dag, og de lærer nyt hele tiden. Når man ser på børns udvikling i børnehavealderen ser man ofte, der er meget store forskelle fra barn til barn, fordi hvert enkelt lille barn er i gang med at udvikle sin helt egen lille personlighed og danne sin helt egen forståelse og mening, i forhold til den forskellige livssituation, de befinder sig i.
Du har helt ret i at din dreng udvikler sig hurtigt i forhold til de fleste andre børn på flere områder, og det skal du understøtte ved at stimulere ham ud fra de behov han har i forhold til sin udvikling.
En læser har tidligere spurgt om en situation der på nogle områder ligner jeres og jeg vil derfor anbefale dig, at læse dette spørgsmål og mit svar, som supplering til dette svar på dit spørgsmål. Læs brevkassen: 2-årig vil lege skole >>
Omkring 2-3 års alderen er de fleste børn også i en udviklingsfase der kaldes selvstændighedsalderen (tidligere kaldt trodsalderen). De fleste børn ændrer sig i denne periode, og mange forældre oplever deres barn går fra at være et lille harmonisk barn til at være et lille barn, der reagerer kraftigt med modstad og konflikter meget af tiden. De begynder at ville bestemme mere selv – kan selv – vil selv! Dette kan også indeholde, at barnet selv vil bestemme om det er mor eller far der skal gøre tingene med og for dem, som din dreng gør, med nogle gange at vælge far og andre gange mor.
Børn kan i denne periode blive rigtig meget vrede og nærmest eksplodere både med at bide slå, skrige, kaste sig på gulvet og meget andet. Der er mange forældre der som du kan føle et lille stik i hjertet, når barnet gerne vil have far til at gøre tingene og ikke en selv. Man vil jo bare hjælpe og blive ved med at vise sin store kærlighed til sit barn, og blive ved med at nusse, kysse og forsikre sin kærlighed. Det kan være svært at forstå hvad det er der sker, hvorfor gør han mon pludselig sådan?
Mit bedste bud ud fra jeres brev vil være, at jeres dreng er i gang med sin selvstændighedsudvikling, hvilket betyder han er ved at frigøre sig lidt fra den totale afhængighed af jer. Han begynder mere og mere at kunne tænke, føle og handle selvstændigt. Han har stadig naturligt behov for direkte fysisk kontakt med både dig og far, for at sidde på skødet, for at holde i hånd, nusse og kysse mm. Men du skal være opmærksom på, at han nu gerne selv vil være medbestemmende for, hvornår det skal ske og også med hvem. I mange tilfælde vil den sproglige kontakt mellem jer komme til at fylde mere og mere og få stadig større betydning, frem for hele tiden den fysiske kontakt. Det betyder slet ikke at han elsker dig mindre eller at han bedre kan li far. Det er en helt naturlig led i hans udviklingsproces, hvor han sætter sin sproglige kommunikation med jer i et andet fokus end tidligere, fordi sproget udvikles og nu kan bruges mere og mere nuanceret.
Netop sproget kan du også nu bruge, når han f.eks. bider dig og slår dig. Du skal meget tydeligt markere over for ham, at det vil du ikke have han gør. Du må prøve at sige til ham, det er ok, at han ikke vil nusse og kæle, han må gerne sige nej – det vil han ikke, men du vil ikke have han slår og bider. Et godt udgangspunkt at have, når man taler med de små børn i selvstændighedsalderen er, at sige til dem hvad man vil have de skal gøre, i stedet for at sige hvad man ikke vil havde de skal gøre. F.eks.: ”Jeg vil have du har cykelhjelm på når vi cykler” i stedet for at sige:”Jeg vil ikke have du cykler uden cykelhjelm”. På den måde oplever din dreng du tager lederskabet på dig, og han bliver tryg ved at det er dig der bestemmer og dig der passer på ham.
I virkeligheden handler det hele om, at vi som forældre bliver nødt til at vejlede og hjælpe vores børn, så de bevarer deres selvværd og deres lyst til at udvikle selvstændighed, samtidig med at vi også lærer dem forskellige sociale normer og regler, som er nødvendige at indrette os efter i alle mulige sociale sammenhænge. Jeg oplever mange forældre, der synes dette er lidt af en kunst nogle gange at få til at gå op i en højere enhed og at det kræver til tider meget stor tålmodighed og også en parathed til de omstillinger der hele tiden kræves af os forældre i takt med vores børns naturlige udvikling.
For øvrigt findes der grupper på nettet, hvor forældre til børn der er hurtig i udvikling udveksler erfaringer med hinanden, måske kunne det være en ide at kigge her også.
Jeg håber du kan bruge mit svar her – sammen med det andet jeg henviser til.
Du er velkommen til at skrive igen, hvis du har yderligere spørgsmål.
Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste i tiden frem.

Venlig hilsen