Jule-krusedulle bog

Titel: Alvildas kæmpestore krusedulle-jule-male-tegne-aktivitetsbog
Forlag: Forlaget Alvilda

Kreativ jul med krusedulle-jule-male-tegne-aktivitetsbog

Anmeldelse af Nønne Lønne Votborg

Jul rimer på hyggeligt samvær omkring bordet. Så skal der klippes, klistres og ikke mindst tegnes, sådan som Alvildas sørger for med deres ny Kæmpestore krusedulle-jule-male-tegne-aktivitetsbog! Glæd jer til masser af gode timer sammen, hvor I kan tegne og nyde de skøre, skæve og skægge former, der får fantasien til at flyde. Bare tegne, male og drømme om en hel anden verden, hvor fantasien råder. Og hvor julen står for døren!

Julestemning
Alvildas Kæmpestore jule-male-tegne-aktivitetsbog er et sandt eldorado af julerier! Som et helt julekatalog emmer det af stemning og varme. Aktivitetsbogen er fyldt med massevis af timers morsom og sjov underholdning, når siderne skal færdig lægges med tusch, blyant og farver. Bogen er fuld af fantastiske juletegninger, der er helt- eller delvist tegnet, og som lokker sin gæst til at tegne med. Her er alverdens søde, glade, skøre, skægge, vilde figurer og skønne skabninger i et vidunderligt miks med masser af glade farver. Jul i alle sammenhænge kort og godt. Lige til at tegne og male efter hvad humøret og fantasien vil.

K for Kreativitet
Selv om det er jul, er vi stadig mange voksne, der elsker at se vores børn lege med former, farver og fantasi. Vi tror på, at det giver kreativiteten næring og god energi. Fra vores egen barndom husker vi selv glæden ved at tegne og male. Det vil vi gerne videregive. Samtidig er det at tegne også hyggeligt og en disciplin, der er meget vigtig at beherske. Derfor er vi her på BarneGuiden.dk altid på udkig efter særlig gode kreative materialer, der kan underholde og udfordre dit barn. Når det samtidig kan forenes med julehygge, er det sød musik i vores øre.

Grats smagsprøve fra Jule-Multimalebog
Alvildas kæmpestore jule-male-tegne-aktivitetsbog er et kvalitetsprodukt, I vil glæde jer til at hive frem af skuffen næste år, hvis den altså ikke er brugt op til sidste side. Bogen er den perfekte gave, ikke bare til drenge og piger i alle aldre, men til hele familien. Måske i adventsgave eller mandelgave?! Sammen kan I hygge jer omkring alverdens juleillustrationer fra hele verden og sætte jeres eget præg. Opgaver er der også. Hvor er det fantastisk godt tænkt af Fiona Watt, Erica Harrison og Katie Lovell, der har fået idéen og lavet dette flotte og farverige mesterværk. Vi har spurgt om lov, så I kan få en smagsprøve her >> (PDF)

En super god gaveide
Sjældent har jeg set så eminent en male- og tegnebog, som denne en af slagsen fra forlaget Alvilda. Alvildas Kæmpestore Krusedulle-Jule-Male-Tegneaktivitetsbog er en opfølger på Alvildas Kæmpestore Krusedulle-Male-Tegneaktivitetsbog, der udkom tidligere på året. Her er tale om en kæmpe, kanon og fuldstændig cool krusedullebog, som sprudler af kreativitet og tegneglæde. Denne gang har teamet bag været i julehumør og lavet en jule-multi-malebog, der nok skal få stor succes. Flot!

Mere om: