Styrk dit barns karakter

"Vi forældre skal være tydelige som personer, vi skal skabe en grundlæggende tilknytning til vores børn, og så har vi endelig ansvaret for at udvikle de rammer, som kan stimulere deres udvikling og karakterdannelse. Det sidste omfatter modet til at opdrage, til at fastholde forventninger og til at udvikle et familierum med forbundethed, der kan bære og fremelske deres karakter".

Sådan skriver Per Schultz Jørgensen bla. i sin indledning i sin seneste bog "Styrk dit barns karakter", hvor han udfordrer forældre, pædagoger og politikere til at løfte blikket fra tidens kompetencestress og sætte barnets karakterdannelse i centrum - for børnenes og samfundets skyld!

Men, hvordan forbereder vi bedst vores børn på den omskiftelige verden, de vokser op i? Vi vil gerne, at de er selvstændige, og samtidig skal de kunne samarbejde i teams, fra de er helt små. De er online døgnet rundt og skal samtidig kunne fordybe sig. Undervisning og kompetenceopbygning begynder allerede i vuggestuen, selvom vi godt ved, at meget af det, de lærer gennem barndomme vil være forældet, inden de går ud af skolen.
Hvis vi vil opdrage vores børn bedst muligt til verden i morgen, skal vi udvikle deres personlige dømmekraft og ders livsmod og have tiltro til, at en robust og ansvarlig karakter er holdbar, også når dagordenen skifter.

Bogen kan bestilles hos Saxo -->