Bilferie uden bøvl
4. juli 2014

Det er en god idé at få bilen tjekket inden den lange køretur sydpå.
Tusindvis af danske familier kører på bilferie om sommeren. Og for hele 62 % ’s vedkommende går turen ud af udenlandsk asfalt.
De fleste gør bilen klar til turen såsom at støvsuge, polere vinduerne og sørge for guf til de mindste bagi. Måske man også lige nødtørftigt tjekker olie og dæktryk, men så er det ellers derudaf. Moderne biler kan også som udgangspunkt køre smertefrit til både Nordsverige og Sicilien, men har familiebilen nogle år på bagen, kan det være en rigtig god idé at få tjekket op på det firhjulede familiemedlem inden ferien.
Tusindvis af kilometer i høj varme med en tungt læsset bil er ikke hverdagskost, og der kan hurtig ryge en vandslange, en køler eller det der er værre, og pludselig bliver ferien meget dyrere og mere besværlig. Faktisk må mere end 10.000 danskere hvert år, som kører på ferie, have assistance fortrinsvis pga. motorstop og andre defekter.
”Ofte kan selv et almindeligt rutinetjek gør alverden til forskel, så man undgår afbrydelser og måske dyre reparationer. Dem betaler autohjælpen nemlig ikke," siger adm. direktør, Per V. Rasmussen, hos Applus Bilsyn. Selvsamme firma tilbyder i øvrigt ferietjek af bilen.
Her går turen til, når familien Danmark kører på ferie:
1. Danmark 38 procent
2. Tyskland 16 procent
3. Sverige og Norge 13 procent
4. Italien 11 procent
5. Frankrig 9 procent
6. Spanien og andre lande 13 procent











































