Trampolinen øger barnets motorik

Børn elsker det! Det er godt for motionen, og det udvikler barnets motoriske evner. Det er i høj grad et socialt stykke ”legetøj”, og det foregår ude i den friske luft. Vi taler selvfølgelig om trampoliner.



Trampolinen er populær
Når man går rundt i hvilket som helst villakvarter, kan man ikke undgå at lægge mærke til, hvordan mange af haverne der er udstyret med en trampolin. Og det er ikke så mærkeligt. Børn kan få mange timer til at gå med sjov leg på trampolinen og med at hoppe og springe og overgå hinanden med diverse saltoer. Der grines, der leges og der øves.

Trampolinen skal passe til barnets alder
Trampolinen er for alle aldersgrupper, men størrelsen på trampolinen skal gerne passe til alderen på det eller de børn, der skal hoppe på den. En trampolin med en diameter på over fire meter dur eksempelvis ikke til et barn på et par år – trampolinen er simpelthen for hård, og barnet har ikke tyngde nok til, at den kan trykkes ned. Her vil en minitrampolin være et godt valgt. Omvendt er en trampolin med en diameter på blot to meter bestemt ikke egnet til større børn. For det første kan man ikke være så mange børn på trampolinen samtidig, og for det andet bliver hoppet ikke højt nok til, at det er sjovt.

Slut med ulykker
Man hører om, at der sker ulykker på en trampolin, men når man sammenligner med antallet af brugere af trampoliner, er det måske ikke så galt alligevel. Men når man først har erhvervet sig en trampolin, er det klogt at prioritere sikkerhedsudstyret højt. For hvorfor vente med at forebygge, til ulykken er sket? Ulykker skal forebygges fra starten, således at det i langt de fleste tilfælde forhindrer, at der sker ulykker med eksempelvis forstuvede håndled.

Fastgør din trampolin inden stormvejr
Ud over sikkerhedsudstyr der skal hindre, at der sker skader på børnene, kan det også være en god idé at anskaffe sig et stormsikringssæt. Det sikrer, at trampolinen bliver stående, når den næste storm raser over os. En flyvende trampolin kan give omfattende skader på omgivelserne og ikke mindst på de mennesker, som opholder sig udendørs.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
For at forhindre spam.