3-årig udfordrer familien

Kære desperate familie,
Ja, at have en lille pige i selvstændighedsalderen kan være lidt af en udfordring. Mange forældre kan sikkert se sig selv i din gode beskrivelse af, hvordan hverdagen kan se ud, når man har sådan en størrelse i huset. Det kan ind imellem frembringe sved på panden og give en følelsen af, at man hele tiden skælder ud, og at man har et barn, der er utilfreds hele tiden.

Et lille barn med en stor opgave
Men i virkeligheden har I jo en lille datter, der på nuværende tidspunkt i sin udvikling er en lille person, der har brug for tid og støtte fra jer, til at kunne tilegne sig kendskab til, hvordan man begår sig i livet i forskellige sammenhænge. Det er en stor opgave, hun er på, og der er rigtig meget, hun skal lære. Hun er på hård træningslejr, hvor hun øver sig i at finde ud af alle de sociale spilleregler, der er i familien og i verden omkring hende.

Tålmodig støtte og opmuntring
I ”gamle dage” blev denne udviklingsfase kaldt trodsalderen, men har i dag (de fleste steder) skiftet navn til selvstændighedsalderen. At kunne selv og ville selv er vigtig for jeres lille datter, fordi hun nu mestrer mange nye ting i sit lille liv og har både lyst og behov for at afprøve de nye færdigheder. Dét, som er den store udfordring for os forældre, er at lade hende opleve at hun kan klare en masse opgaver selv, og ikke komme til at hæmme hende i denne selvstændighed. MEN, samtidig skal hun jo også til at lære at indordne sig under de leveregler I har i jeres familie, så I alle kan være der.

Stop op og undgå fastlåste magtkampe!
I oplever hendes selvstændighed tager til, hvilket kan være overvældende at være vidne til.  
Men, når man oplever mange daglige konflikter som I, er det en god ide at stoppe op og prøve at se lidt nærmere på, hvad det er der sker. 
Der findes ikke en entydig god måde at løse konflikter på – desværre! Det der fungerer godt i den ene familie, fungerer nødvendigvis ikke godt i andre familier. Den eneste målestok der kan bruges er, om konflikten er løst på en hensigtsmæssig måde. Altså, om alle involverede parter trives med løsningen og at man undgår, at konflikterne bliver til fastlåste magtkampe. 

Giv klare og tydelige beskeder - og kom hende i forkøbet
En god måde at tale med hende kunne være, at I meget klart og tydeligt fortæller, hvad I ønsker af hende: ”Jeg vil have at du spiser din morgenmad af den tallerken, du har sagt, du gerne vil spise af". ”Jeg vil have, at du tager noget af det tøj på, som du selv har været med til at finde frem”. Det kan være svært og meget irriterende for hende at skulle acceptere, men hun får en fornemmelse af, at I tager ansvaret og at I hjælper hende i den her situation, som I ser bliver rigtig svær for hende. I hjælper hende med at bringe orden i det kaos der lige nu er inde i hendes lille hoved. I viser hende en vej ud det dilemma, at der er så mange valgmuligheder at det er svært at overskue og forholde sig til. I skal hjælpe hende ved at stå fast – tage ansvaret. Hvis I om aftenen har valgt to sæt tøj sammen med hende, skal I hjælpe og støtte hende i, at det er et af de sæt, hun tager på, i stedet for at tømme hele sit klædeskab ud på gulvet. Det er jer, der skal holde fast og I skal øve jer i at kunne rumme hendes irritation og frustration og umiddelbare vrede. Hun vil finde en ro i det, selv om hun bliver gal, fordi hun oplever I tager ansvaret for situationen. Det er nemlig rigtig hårdt for hende hele tiden at skulle ud i de her voldsomme konflikter og følelsesudbrud, så I skal tænke hun skal have lidt hjælp til at undgå dem engang imellem. Hun har brug for lidt pusterum, så når det er muligt så prøv at være ”på forkant ”med situationen og undgå måske knapt så mange store konfrontationer.

Enighed om reglerne
At I foretager jer ting alene med jeres store dreng er en god ide, da det jo er forskellige behov man har, når man er 3 år og 6 år. Og det er altid godt at få lov til at mærke mors og fars opmærksomhed helt for sig selv.
Det er en god ide at du og din mand taler sammen om, hvordan I har det med det og aftaler, hvad I synes er rimeligt og ikke rimeligt. Tal med hinanden om hvor jeres grænser er i forhold til, hvad hun kan bestemme og ikke bestemme – og hvordan.

Jeg ønsker jer forsat held og lykke og håber jeres desperation vil aftage lidt hen af vejen. Tålmodighed er nok et af de vigtigste nøgleord i den periode, hvor man har en lille i selvstændighedsalderen, der blomster i fuldt flor.