4 søde gækkerim til gækkebreve
Lige om lidt skal der laves gækkebreve, men hvordan er det nu, de er de gækkerim og påskerim? Her får du 4 enkle og søde af vers, og der er også tips til de allermindste, så de kan være med, når gækkebrevene skal sendes ud til familien.
1
Omme bag en rosenhæk
fandt jeg denne lille gæk
Den var nylig kommet op
derfor frøs dens lille krop
Nu sender jeg den til dig min ven
og håber at få et æg igen.
2
Hvem har denne gæk dig sendt?
Kan du gætte, er jeg spændt
Hvis du taber beder jeg dig
send et påskeæg til mig.
3
En danserinde højt på tå
En kylling som har lært at gå
Med gækkens hvide vinger
En fulg en hilsen bringer.
4
En vintergæk
en sommernar
en fugl foruden vinger
en lille ven, som har dig kær
en kærlig hilsen bringer
Tip til de mindste!
Det er ikke altid, at de mindste børn i familien har tålmodighed eller færdigheder til at lave gækkebreve. For at de ikke helt skal miste tålmodigheden med gækkebrevs-klipperiet, kan I købe en fin mellemlægs-serviet med blondemønster og lade børnene dekorere den med farver og vintergæk. Eller I kan klæbe servietten på et stykke papir og pynte med en vintergæk. Så er det gækkebrev klar til at blive sendt afsted!
Husk
At klippe et par ekstra gækkebreve så I kan klæbe dem op i vinduerne til at pynte i påsken.
Vidste du at gækkebrevet udelukkende er en dansk tradition?