moderkageprøve og fostervandsprøve

Moderkageprøve og Fostervandsprøve
Alle gravide kvinder over 35 år, samt gravide med familier hvor der forekommer alvorlige genetiske sygdomme, samt kvinder som tidligere har født et sygt eller handicappet barn, får tilbudt moderkageprøve eller fostervandsprøve. Tilbudet er et frivilligt tilbud som den gravide beslutter, om hun vil tage imod. Undersøgelsen medfører en risiko for komplikationer og således aborterer 1 ud af 100 ufrivilligt efter undersøgelsen.
Selv om doubletest og nakkefoldsskanning i kombination kan give en bedømmelse af risiko, kan man kun med sikkerhed afsløre kromosomfejl ved en moderkageprøve eller fostervandsprøve.
Valget mellem moderkage- og fostervandsprøve er først og fremmest et spørgsmål om, hvor langt du er henne i graviditeten. Moderkageprøven kan tages, når du er i 10.-12. graviditetsuge, mens fostervandsprøve tages fra 16.-18. graviditetsuge.

Moderkageprøve
En moderkageprøve (en såkaldt chorionvillibiopsi) foretages hvis man har mistanke om at fosteret lider af alvorlige genetiske sygdomme eller kromosomsygdomme. Da prøven kan udføres så tidligt, giver den forældrene store muligheder for at afbryde graviditeten, hvis de opdager at fosteret lider af en genetisk sygdom.
Hvornår i graviditeten?
Moderkageprøven udføres almindeligvis mellem den 10. og den 12. graviditetsuge.
Sådan foretages moderkageprøven
Prøven foretages med en tynd kanyle. Inden kanylen stikkes ind undersøger man nøje fosterets og moderkagens placering ved hjælp af ultralyd. Lægen stikker forsigtigt kanylen ind gennem kvindens maveskind og scanner samtidig maven, så man ikke rammer fosteret. Selvom prøven er ikke smertefuld, kan man evt. lokalbedøve området.

Fostervandsprøve
En fostervandsprøve (en såkaldt amniocentes) foretages hvis man har mistanke om at fosteret fejler alvorlige lidelser som spaltet rygrad eller Downs syndrom. Prøves tilbydes som regel i tilfælde hvor moderen tidligere har født et misdannet barn eller hvor misdannelser forekommer i familien. Undersøgelsen kan også anvendes til at afgøre hvor udviklede et fosters lunger er i tilfælde af for tidlig fødsel. Endelig tilbydes prøven hvis moderen er over 35 år.
Hvornår i graviditeten?
Fostervandsprøven udføres almindeligvis mellem den 16. og den 18. graviditetsuge.
Sådan foretages fostervandsprøven
Prøven foretages med en tynd kanyle. Inden kanylen stikkes ind undersøger man nøje fosterets og moderkagens placering ved hjælp af ultralyd. Lægen stikker forsigtigt kanylen ind gennem kvindens maveskind og scanner samtidig maven, så man ikke rammer fosteret. Selvom prøven er ikke smertefuld, kan man evt. lokalbedøve området. Kanyle føres forsigtigt igennem bugvæggen og livmodervæggen ind i livmoderens hulrum, og en lille smule fostervand suges ud. Ved at se på cellerne i fostervandsprøven kan laboratoriet fortælle om fosterets tilstand.