5 år - og storesøster
11. juni 2015
Hej Charlotte.
Jeg har et spørgsmål angående min datter på 5 1/2 år. Hun er en meget dygtig og selvhjulpen pige, og er meget populær blandt kammeraterne. Men problemet er at hun her hjemme er en rigtig brok-røv. Hun brokker sig over alt lige fra hvad vi skal have at spise, hvad hendes lillesøster siger og gør, hvordan strømpebukserne sidder osv osv. Det bliver sagt i en hylende tone, som er ved at drive os til vanvid.
Udover at hun brokker sig næsten konstant, får hun nogen gange et flip, hvis hun ikke får sin vilje. F.eks. i går hvor hun havde fået lov at spise foran fjernsynet. Det ville hendes lillesøster selvfølgelig også, men så fik storsøster et flip, for hun ville sidder alene. Da hun fik besked på at hvis hun ville se fjernsyn mens hun spiste, så måtte lillesøster også være der. Straks begyndte hun at græde, skælde ud og råbe. Hun fik besked på at stoppe med det samme, da vi andre ikke kunne holde ud at høre på det - det skal siges at vi var på besøg ved mormor og morfar, og der var også andre gæster.
Men når hun i sådan nogle tilfælde får besked på at stoppe, så kører hun bare helt op og hyler endnu højere... Jeg tog hende så med ind i et andet rum, og sagde at hun skulle blive der til hun kunne opføre sig ordentligt, da de andre ikke kunne være tjent med hendes opførelse.
Så blev hun helt vild af vrede og ville løbe ud af rummet, alt i mens hun sparkede og skreg i vilden sky...Og den opførsel er helt normal for hende når hun får et hys-anfald ...
Jeg har prøvet alt, både at være meget pædagogisk og sige at jeg godt forstår hun er utilfreds eller vred men at tingene skal være som vi siger, men lige lidt hjælper det.
Jeg synes bare, at hun er for stor til at reagere sådan, og at det er alt for ofte. Gerne flere gange om ugen.
Hvad kan jeg gøre for at hjælpe hende til ikke at blive så sur? Når hun langt om længe er faldet til ro, kan hun heller ikke selv forstå at hun blev så sur...
Skal vi bare acceptere, at hun hver dag brokker sig over næsten alt eller har du en ide til hvordan vi får hende ud af den onde cirkel ?
_________________________________________________
Hej - og tak for dit spørgsmål.
Det er jo rigtig dejligt at have en datter på 5½ år, der både er dygtig og meget selvhjulpen. Men at hun også er en lille brok-røv, der afprøver grænser til det yderste, for at finde ud af hvad hun skal stille op med sin større og større selvstændighed, ja det kan i perioder være rigtig hårdt og opslidende forældrearbejde.
Selvstændigheden hos børn i denne alder øges vældig meget, og de kan nu klare flere og flere ting på egen hånd uden hjælp, hvilket du jo netop skriver også er tilfældet med din datter. Selvstændigheden på det psykiske plan er også større, og barnet går mere op i, og bliver mere optaget af sine egne aktiviteter og sin egen formåen.
Børn på 5 år, er meget glade for at hjælpe, og vil meget gerne gøre det på den rigtige måde. Denne interesse for at hjælpe til og være med og være vigtig, er en god indfaldsvinkel at møde de små selvstændige fem-årige på.
Din datter vil meget gerne gøre tingene på den rigtige måde, og vil også meget gerne have din accept og anerkendelse, når hun gør noget der er godt og rigtigt. Hun vil gerne have du lægger mærke til at hun kan klare mange ting selv.
Når man er 5 år, elsker man i de fleste tilfælde, at blive behandlet som en ”lille fornuftig voksen”. Dette er også gældende i forhold til mindre søskende. Din datter synes selv hun er meget større end lillesøster og ”forventer” derfor også at der er andre regler for hende.
Det skal gerne være meget tydeligt, at der ER stor forskel på at være lillesøster og STORESØSTER (!!).
Forsøg at være forudseende: Din datter er stor til at du kan lave aftaler med hende og bruge en sproglig argumentation f.eks: "Du må gerne sidde og se tv mens du spiser, for det ved jeg jo at du godt kan finde ud af.", "Vil du være sød at dække bordet, stille tallerken og glas og bestik?", "Lillesøster har også lyst til og vil gerne sidde sammen med dig, og det synes jeg er en fin idé, så det må hun også gerne."
På denne måde får du fortalt, du ved hun er god til at sidde foran tv og spise, og selv om lillesøster også må, så har du ikke overset at din store datter ”selvfølgelig” både kan dække bordet og klare at sidde der og se tv.
Konflikter slipper du ikke for, selv om hun nu er blevet så stor. Men efterhånden, vil konflikterne mere og mere udvikle sig til raserianfald af kortere varighed, og vil mere og mere blive begrænsede til sproglige reaktioner.
Hvordan reagerer hun i børnehaven eller børnehaveklassen? Er hun der begyndt at bruge sit sprog til at give udtryk for sine meninger, frem for at blive hidsig.
Det er i denne periode vanskeligt for din datter at afbalancere sine følelser, hun skifter fra det ene til det andet. Hun ved faktisk ikke helt hvad hun vil og ikke vil, og kan derfor udtrykke både vrede og begejstring med meget kraftige reaktioner.
Det bedste du kan gøre, er at hjælpe din datter med at klare de følelsesmæssige reaktioner/situationer hun kommer ud i, og støtte hende i at klare dem uden voldsomme raserianfald som du har beskrevet.
En god hjælp er, at blive ved med at tale med hende om hvad hun gør rigtig godt og fint. Ros hende for det du lægger mærke til hun gør godt.
Hun lærer også at takle konflikterne af at se på, hvordan du løser dem. Hvis du på nogen måde kan ”holde det ud”, er det bedste at bevare roen, og løse konflikten ved sproglig kommunikation i et almindeligt roligt stemningsleje.
Selvfølgelig skal du hjælpe din datter med at finde ud af hvordan man skal ”geberde” sig i samvær med andre, og også at der kan være andre regler når man er på besøg end når man er hjemme hos sig selv. Og selvfølgelig skal du også blive ved med at sætte grænser, som jeg også har forståelsen af at du gør.
Og selvfølgelig skal der være rimelighed i hendes hidsighedsanfald, men jo mere du kan bevare roen jo bedre.
En god øvelse i forhold til at bryde den onde cirkel er, at tænke på og fokuserer på alle de positive ting der har været med din datter i løbet af dagen.
Tænk mindst 2-3 ting om aftenen, som din datter har været glad for at gøre i løbet af dagen.
Håber du kan bruge mit svar. Du er meget velkommen til at vende tilbage med yderligere spørgsmål.
Held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen,
Jeg har et spørgsmål angående min datter på 5 1/2 år. Hun er en meget dygtig og selvhjulpen pige, og er meget populær blandt kammeraterne. Men problemet er at hun her hjemme er en rigtig brok-røv. Hun brokker sig over alt lige fra hvad vi skal have at spise, hvad hendes lillesøster siger og gør, hvordan strømpebukserne sidder osv osv. Det bliver sagt i en hylende tone, som er ved at drive os til vanvid.
Udover at hun brokker sig næsten konstant, får hun nogen gange et flip, hvis hun ikke får sin vilje. F.eks. i går hvor hun havde fået lov at spise foran fjernsynet. Det ville hendes lillesøster selvfølgelig også, men så fik storsøster et flip, for hun ville sidder alene. Da hun fik besked på at hvis hun ville se fjernsyn mens hun spiste, så måtte lillesøster også være der. Straks begyndte hun at græde, skælde ud og råbe. Hun fik besked på at stoppe med det samme, da vi andre ikke kunne holde ud at høre på det - det skal siges at vi var på besøg ved mormor og morfar, og der var også andre gæster.
Men når hun i sådan nogle tilfælde får besked på at stoppe, så kører hun bare helt op og hyler endnu højere... Jeg tog hende så med ind i et andet rum, og sagde at hun skulle blive der til hun kunne opføre sig ordentligt, da de andre ikke kunne være tjent med hendes opførelse.
Så blev hun helt vild af vrede og ville løbe ud af rummet, alt i mens hun sparkede og skreg i vilden sky...Og den opførsel er helt normal for hende når hun får et hys-anfald ...
Jeg har prøvet alt, både at være meget pædagogisk og sige at jeg godt forstår hun er utilfreds eller vred men at tingene skal være som vi siger, men lige lidt hjælper det.
Jeg synes bare, at hun er for stor til at reagere sådan, og at det er alt for ofte. Gerne flere gange om ugen.
Hvad kan jeg gøre for at hjælpe hende til ikke at blive så sur? Når hun langt om længe er faldet til ro, kan hun heller ikke selv forstå at hun blev så sur...
Skal vi bare acceptere, at hun hver dag brokker sig over næsten alt eller har du en ide til hvordan vi får hende ud af den onde cirkel ?
_________________________________________________
Hej - og tak for dit spørgsmål.
Det er jo rigtig dejligt at have en datter på 5½ år, der både er dygtig og meget selvhjulpen. Men at hun også er en lille brok-røv, der afprøver grænser til det yderste, for at finde ud af hvad hun skal stille op med sin større og større selvstændighed, ja det kan i perioder være rigtig hårdt og opslidende forældrearbejde.
Selvstændigheden hos børn i denne alder øges vældig meget, og de kan nu klare flere og flere ting på egen hånd uden hjælp, hvilket du jo netop skriver også er tilfældet med din datter. Selvstændigheden på det psykiske plan er også større, og barnet går mere op i, og bliver mere optaget af sine egne aktiviteter og sin egen formåen.
Børn på 5 år, er meget glade for at hjælpe, og vil meget gerne gøre det på den rigtige måde. Denne interesse for at hjælpe til og være med og være vigtig, er en god indfaldsvinkel at møde de små selvstændige fem-årige på.
Din datter vil meget gerne gøre tingene på den rigtige måde, og vil også meget gerne have din accept og anerkendelse, når hun gør noget der er godt og rigtigt. Hun vil gerne have du lægger mærke til at hun kan klare mange ting selv.
Når man er 5 år, elsker man i de fleste tilfælde, at blive behandlet som en ”lille fornuftig voksen”. Dette er også gældende i forhold til mindre søskende. Din datter synes selv hun er meget større end lillesøster og ”forventer” derfor også at der er andre regler for hende.
Det skal gerne være meget tydeligt, at der ER stor forskel på at være lillesøster og STORESØSTER (!!).
Forsøg at være forudseende: Din datter er stor til at du kan lave aftaler med hende og bruge en sproglig argumentation f.eks: "Du må gerne sidde og se tv mens du spiser, for det ved jeg jo at du godt kan finde ud af.", "Vil du være sød at dække bordet, stille tallerken og glas og bestik?", "Lillesøster har også lyst til og vil gerne sidde sammen med dig, og det synes jeg er en fin idé, så det må hun også gerne."
På denne måde får du fortalt, du ved hun er god til at sidde foran tv og spise, og selv om lillesøster også må, så har du ikke overset at din store datter ”selvfølgelig” både kan dække bordet og klare at sidde der og se tv.
Konflikter slipper du ikke for, selv om hun nu er blevet så stor. Men efterhånden, vil konflikterne mere og mere udvikle sig til raserianfald af kortere varighed, og vil mere og mere blive begrænsede til sproglige reaktioner.
Hvordan reagerer hun i børnehaven eller børnehaveklassen? Er hun der begyndt at bruge sit sprog til at give udtryk for sine meninger, frem for at blive hidsig.
Det er i denne periode vanskeligt for din datter at afbalancere sine følelser, hun skifter fra det ene til det andet. Hun ved faktisk ikke helt hvad hun vil og ikke vil, og kan derfor udtrykke både vrede og begejstring med meget kraftige reaktioner.
Det bedste du kan gøre, er at hjælpe din datter med at klare de følelsesmæssige reaktioner/situationer hun kommer ud i, og støtte hende i at klare dem uden voldsomme raserianfald som du har beskrevet.
En god hjælp er, at blive ved med at tale med hende om hvad hun gør rigtig godt og fint. Ros hende for det du lægger mærke til hun gør godt.
Hun lærer også at takle konflikterne af at se på, hvordan du løser dem. Hvis du på nogen måde kan ”holde det ud”, er det bedste at bevare roen, og løse konflikten ved sproglig kommunikation i et almindeligt roligt stemningsleje.
Selvfølgelig skal du hjælpe din datter med at finde ud af hvordan man skal ”geberde” sig i samvær med andre, og også at der kan være andre regler når man er på besøg end når man er hjemme hos sig selv. Og selvfølgelig skal du også blive ved med at sætte grænser, som jeg også har forståelsen af at du gør.
Og selvfølgelig skal der være rimelighed i hendes hidsighedsanfald, men jo mere du kan bevare roen jo bedre.
En god øvelse i forhold til at bryde den onde cirkel er, at tænke på og fokuserer på alle de positive ting der har været med din datter i løbet af dagen.
Tænk mindst 2-3 ting om aftenen, som din datter har været glad for at gøre i løbet af dagen.
Håber du kan bruge mit svar. Du er meget velkommen til at vende tilbage med yderligere spørgsmål.
Held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen,