Han råber af børnene
Hej Charlotte,
Jeg har en svigersøn, som elsker sine børn og vil dem det bedste. Min svigersøn syner ikke til at have så meget selvværd og kommer ofte ud i (for ham) magtesløse situationer, når børnene ikke gør, som han siger.
Derfor er han nødt til at vise sig som en tydelig far overfor børnene, men måden han gør det på, går lige ind og rører mig helt ind til rygraden af frustration. Mine børnebørn er 4 og 2½ år, og svigersønnen råber højt af dem - ofte lige ind i ansigtet, og han tager den store hårdt om armen. Hans ordstrøm føles som torden og hans skæld ud rammer mig langt ind i hjertet. Han hiver barnet op i den ene arm og slæder ham ud i gangen´, hvor han fortsætter sin skældud. Drengene syner ikke særligt påvirkede af deres fars hårdhændede opførsel.
Jeg sidder som svigermor i et dilemma. Skal jeg tie - og dermed samtykke - hver gang min svigersøn råber højt af mine børnebørn, og hiver dem hårdt i armen, eller skal jeg blande mig. Skal jeg som svigermor, mor og bedstemor bare se den anden vej, eller rejse mig og sige tak for i aften? Eller hvad skal jeg gøre?
Sidst afsluttede mit besøg hos dem med at jeg pludselig rejste mig op og sagde, at vi kørte hjem nu, fordi jeg simpelthen ikke kunne holde ud at høre, hvordan der blev råbt efter børnene.
Hvad ville du gøre i mit sted ?
HIlsen en bekymret bedsteforælder.
Kære bedsteforælder,
Nej - det er ikke altid helt let at være bedsteforældre. Mange bedsteforældre er meget optaget af, om de gør det rigtige, i forhold til børn, svigerbørn og børnebørn, netop fordi det ligger dem meget på sinde at være gode bedsteforældre. At komme ud i konflikter med sine børn og svigerbørn er naturligvis slet ikke sjovt.
Jeg kan læse af dit brev, at du er følelsesmæssigt berørt af den måde din svigersøn takler børnene på, og at du bekymrer dig for dine børnebørn. Du skriver også, at du ikke er i tvivl om, at din svigersøn elsker sine drenge meget højt og vil dem det bedste.
Undgå konflikter
Jeg kan ikke af dit brev læse noget om din datter, hvordan hun og hendes mand sammen takler deres børn, om de er enige eller uenige. Du bliver nødt til at forholde dig til, hvordan de to er forældre sammen, hvad de gør sig af tanker og overvejelser. Som udgangspunkt er du nødt til at respektere familiens liv, grænser og holdninger, om end det kan være voldsomt svært, når man bliver følelsesmæssigt påvirket af situationer. Du bliver nødt til at optræde taktfuldt over for familien, udvise pli og respekt for deres måde at være familie på – og måske i en sådan grad der kan nærme sig en umulighed for dig, eller i hvert fald kræver af dig, at du finder din aller største tolerance frem.
Hvis du kommer til at fremstå som en bedste/sviger/mor, der er bedrevidende og hele tiden har en kritisk tilgang og holdning til familien på den måde, de takler deres forældreskab på, vil det meget let kunne fremstå, som at du ikke respekterer dem, og det vil kunne ende i store konflikter jer imellem.
Konflikter er nok ikke helt til at undgå, da der vil være gange, hvor man som bedsteforældre kommer til at blande sig eller reagere mere eller mindre taktfuldt. Sker dette er det vigtigt hurtigt at få bragt disse uoverensstemmelser i orden, da det er alt for hård og besværligt at gå og være sure på hinanden, og ikke mindst er det en uhensigtsmæssig situation for børnebørnene.
Når det er sagt, kan jeg også læse ud af dit brev, at du gerne vil være medvirkende til, at der kan skabes noget forandring i deres lille familie, fordi du har et ønske på familiens og ikke mindst dine børnebørns vegne om, at de skal have det godt i den lille familie. Og, er du opmærksom og respektfuld tror jeg, du vil kunne støtte og hjælpe dem.
Stil spørgsmål og tilbyd din hjælp
Det er altid en rigtig god ide, hvis du tager udgangspunkt i din svigersøns og datters virkelighed i stedet for i din egen. Stil dig selv spørgsmål: Hvordan det kan være? Hvad er årsagen til din svigersøn bliver så vred og højtråbende over for sine børn? Er han mon presset og har meget han skal sørge for og nå, som de fleste andre småbørnsfamilier? Du hjælper allerbedst ved at lytte og prøve at give noget forståelse og noget omsorg til din svigersøn. Kunne du måske sige til ham, at du kan se, han har meget om ørerne lige for tiden, at der er meget han skal nå og sørge for i hverdagen. Prøv at få en samtale i gang med ham, hvor du viser ham omsorg og forståelse, og prøv at se, om der er noget, du kunne gøre for at hjælpe. Kunne du mon foreslå at gå en tur med børnene, så han kunne få noget fra hånden. Hvis det er muligt kunne snakken måske også drejes ind på, hvordan børnene har det, om de mærker, at der er travlhed i familien, måske kunne du også få sagt, at du bliver lidt bekymret for børnene.
Prøv at være undersøgende om, hvorvidt du kan være den lille familie behjælpelig med ting i dagligdagen. Du er vigtig for dine børnebørn. Bedsteforældre kan noget med børn, som vi forældre ikke kan. At have tætte og nære bedsteforældre er en stor gave til vores børn.
Jeg synes det er umuligt at give dig et nærmere svar ud fra de oplysninger, du skriver i brevet. Men jeg håber du alligevel kan bruge mit svar til noget. Har du veninder der er bedsteforældre som dig, er det også en god ide at tale med dem om, hvordan de takler deres bedsteforældreskab.
Jeg kan anbefale, at du låner bogen “Guide til Bedsteforældre og deres børn” skrevet af Margrethe Brun Hansen. Den beskriver på en fin måde nogle af de dilemmaer og konflikter, der kan opstå mellem forældre og bedsteforældre. Margrethe Bruun Hansen kommer med løsningsforslag. Emner der bliver behandlet i bogen er bl.a.:
• Konflikter mellem bedsteforældre og forældre.
• Hvem bestemmer i hvilke situationer
• Det unikke ved forholdet mellem bedsteforældre og børnebørn
• Relationen mellem mor, mormor og farmor
Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke i tiden frem. Håber dine børnebørn og du vil få en masse gode og nære oplevelser sammen.
Tilføj kommentar