Hjælp dit barn til et godt selvværd

Som forældre ønsker vi alle det bedste for vores børn. Vi ønsker at de udvikler sig til sunde og fornuftige mennesker, som har mod på - og lyst til alle de små og store udfordringer livet byder på. Vi bliver glade og tilfredse, hvis de stråler af gå på mod og emmer af harmoni. I vores iver efter at vores barn skal få mest af det gode og et godt selvværd, har vi tendens til at rose vores børn igen og igen for alt, hvad de foretager sig. Men er det det vores børn har brug for?

En hverdagssituation
Mor og Albert kommer sammen hjem efter en lang arbejdsdag på jobbet og i børnehaven. De er lidt sent på den og mor har en del hun skal nå, så der kan være aftensmad klar til kl. 17.30, så hele programmet ikke vælter. Mor er træt, det har været en hård dag på jobbet og Albert er træt, hans dag i børnehaven har været lang. Mor går i gang med aftensmaden, Albert trisser lidt rundt og vil gerne have mors opmærksomhed, men kan godt fornemme, at hun har lidt travlt. Han sætter sig efter et stykke tid inde på værelset og tegner med sine nye tusser. Mor rører i gryderne, mens hun i tankerne er optaget af al det, hun skal nå i aftenens løb. Albert kommer ud til mor i køkkenet og viser stolt en tegning frem til hende:
”Mor, se! Jeg har lavet en tegning til dig med mine nye tusser inde på mit værelse!”
Mors automatknap er slået til - hun kaster lige et flygtigt blik på tegningen og udbryder:
”Nej, hvor er den flot, du er dygtig.”

Ros med omtanke
Hvem kender ikke situationen, hvor man uden omtanke og nærmest automatisk siger: ”Neeej, hvor er du dygtig, hvor er den flot”.
Når vi roser vores børn på denne måde, kommer der altid til at ligge en vurdering af det, som barnet gør og præsterer - og det er ikke det, der hjælper børnene til et godt selvværd. Vi forældre roser vores børn af kærlighed og i bedste mening, for det ligger os meget på sinde, at vores børn skal føle sig dygtige og kompetente, til det de laver og gerne vil lave. Ros kan være en god ting, når vi er meget opmærksomme på at give den, når det er relevant og aldrig erstatter det nødvendige nærvær, vores ægte interesse og vores personlige respons. Når vi giver vores børn ros, skal vi sige noget ordentligt og det må også gerne være noget der er personligt, så barnet føler sig bemærket og værdsat for sin person.

Stil automatknappen med ros i bero
Det er en god ide at slå automatknappen med ros lidt fra engang imellem og være lidt mere undersøgende og nærværende omkring, hvor det er, vores børn søger respons. På en realistisk og ærlig måde. Albert kommer måske i virkeligheden ikke for at få ros og for at blive vurderet. Han kommer for at dele med mor, at han har siddet og hygget sig med at tegne og har opdaget, at han kan tegne med dem på en bestemt måde, når han laver regnbuer, og så fortæller han, at han er rigtig glad for dem. Mor kunne f.eks. sige: ”Tak skal du have, jeg er glad for du har lavet en tegning til mig, og jeg kan se du har gjort dig umage. Det er da vidst nogle gode tusser du har fået – er de gode at tegne med? Vil du lave flere tegninger inde på værelset, eller vil du sidde her i køkkenet, hvor jeg er - eller har du lyst til at være med til at lave mad”.
Det Albert efterlyser, er ikke en vurdering af sin tegning, for han har slet ikke tænkt på, om den er flot. Han beder bare mor om, at bekræfte ham i den positive selvoplevelse han har. Han føler sig i god harmoni med sig selv og sin bedrift. Og vil gerne dele det med mor.
Selvværd har rigtig gode udviklingsmuligheder i en atmosfære af frihed, accept, ligeværdighed og tillid, og når man føler et fællesskab og en samhørighed.

Alt skal IKKE være perfekt
Albert synes selv, det er godt nok, det han har lavet og den følelse skal han have lov til at have og vokse i. Når vi hele tiden går ind og vurderer som voksne, bliver det ikke børnene selv, der sætter målene for, hvornår det er godt nok, og hvornår det ikke er. Alt man laver, behøver ikke at være fantastisk, bare det at lave noget og have det godt med det man laver, er en stor og vigtig kvalitet i sig selv. Det gælder i allerhøjeste grad også for vores børn, så prøv at lade være med at sætte alt til vurdering i forhold til, hvad de gør og præsterer.

Børn har brug for at blive set, hørt, respekteret, anerkendt og accepteret, for det de gør. I vores iver efter hele tiden at rose og dermed vurdere, kan vi forældre faktisk være med til at skabe børn, der er afhængige af hele tiden at få andres ros og vurderinger af det de laver, og den følelse giver ikke godt selvværd. 

Det, der giver højt selvværd er anerkendelse.
Det der giver selvtillid er ros.

Forskelle på selvtillid og selvværd
Måske er du en af de mange voksne, der kommer til at blande disse begreber sammen, og ikke tænker over, at de i virkeligheden er meget forskellige.
"Selvtillid" handler om, at have tillid til sine evner, til hvad man kan og gør – om at have tillid til sine egne færdigheder. "Selvværd" handler om oplevelsen af, at have værdi, om at være, om noget vi er, om at værdsætte sine egne egenskaber.

Barnet har mere brug for at føle sig elsket og værdifuldt for den barnet er, end for det barnet gør og udretter.

En god bog
Vil du læse mere om selvtillid og selvværd kan jeg varmt anbefale psykolog Dan Svarres bog "Glade børn med højt selvværd".