Motiver dit barn med sproglege

At lege med sproget er godt for barnets sproglige udvikling, og små søde sproglege vil træne og motivere dit barn til at bruge sproget. Og så er det samtidig en anledning til hyggelig samvær med barnet

Her får du små søde sproglege, der er inddelt, så de passer til barnets alder og sprogudvikling. Det kan være en god ide at printe sproglegene ud, så du har dem klar, når lejligheden byder sig.

SPROGLEGE FOR DE HELT SMÅ

1. Læbelege
   Indianerlyde (klap forsigtigt på barnets mund med samlede fingre, mens barnet siger en lang lyd). Gør det samme på dig selv i samme stemmeleje. Når barnet laver lyde med lukket mund, tryk så forsigtigt barnets underlæbe ned, så den af sig selv svupper op igen og giver en lyd. Slå smæld med tungen. Lav en brr.....-lyd og få læberne til at vibrere hurtigt.
    
2. Nu kommer der en lille mus.
   Nu kommer der en lille mus og banker på("bank" på barnets pande) og musen spørger: "Er der nogen hjemme?" Så kigger den ind ad det ene vindue (spær' barnets ene øje lidt op). Så kigger den ind ad det an det vindue (spær' ligeledes det andet øje lidt op). Så ringer den på klokken (dyt barnet på næsen). Så kigger den ind ad brevsprækken (skil barnets læber lidt ad) "Ogg sååå .... siger den kildekilde-kilde" (under hagen).
    
3. Pandeben, øjesten.
   "Pandeben, øjesten, næsetip, mundelip, hageflip og kilde, kilde, kilde". Peg på de forskellige dele af ansigtet og kild til sidst barnet under hagen.
    
4. Hvor kan musen bo?
   "Nu kommer der en lille mus den leder efter et hus. Ikke dér, ikke der - med DÉR!". Lad dine fingre gå på barnets krop.
    
5. Godnat, godnat
   Når barnet er parat til at komme i seng, kan du tage det på armen og I kan gå rundt i jeres bolig og sige godnat til forskellige ting; selv månen kan få en hilsen med!
    
6. Syng med barnet
   Syng tit med dit barn, også selv om du ikke er god til at synge. Med bogen De Små Synger vil du sikkert komme i tanke om mange børnesange fra din egen barndom. 
    
7. Borte, borte.
   Leg borte-tit-tit-leg eller ride-ranke hvor du lader som om barnet er ved at falde ned mellem dine ben eller på siden af benene. Mens barnet sidder og bumper rundt, kan du skælde ud for sjov og sige "Sid nu pænt!". Lad barnet falde bagover og hænge med hovedet ned ad dine underben. Det er sjovt at se verden på hovedet!
    
8. Fingre og tæer
   Leg med barnets fingre og tæer. Tæl tæer og fingre og tag fat i hver enkelt. Brug remser du kender, f.eks.: "Tommeltot, slikkepot, langemand, guldbrand og lille Peter spillemand", "Det er bedstemor, det er bedstefar, det er far, det er mor og det lille barn vi ser, så er hele familien DER!"
    
9. Puslespil
   Brikkerne i de første puslespil kan man lege med. Dyrebrikkeme kan sige "goddag- goddag" til hinanden, og bilerne siger "dyt-båt" og kører en tur på bordet. Kun fantasien sætter grænser for, hvad brikkerne kan gøre.

SPROGLEGE FOR DE MELLEMST

1. Vrøvleord
   Rim med vrøvleord. I kan skiftes til at finde på feks.: "Sludder-pludder-mudderfudder-dudder". "Mis-Mas-Mås", "Støvle-øvle-vrøvle-pøvle" osv.
    
2. Sjove vendinger
   "Du milde Moses!", "Du store kineser!", "Hiv-o-høj!", "Tak for en spids!", "Tak skal du ellers ha'!"
    
3. Gættelege
   "Gæt hvilket dyr, der siger .. ?" "Gok-gok?", "Prr...?", "Piv-piv?", "Grr ...?", "Pip-pip?", "Mijau?", "Mæh?", "Muh?", "Buuhh?", "Vuff..?"Det gælder om at være opfindsom. Finde på så mange lyde, som muligt.

   Man kan også skiftes til at gætte: "Hvad tænker jeg på herinde i stuen?", "Det er brunt; det er lavet af træ; det har fire ben; man kan stille ting og sager på det?", "Bordet!".

   "Luk øjnene og gæt, hvad jeg banker på!"

   Mens I laver mad: "Luk øjnene og gæt, hvad det er, du smager på nu!" "Luk øjnene og gæt, hvad det er, du lugter til nu!"

   Mens I vasker op: "Hvad er det, jeg har gemt under viskestykket?" Læg tre/fire ting på bordet. Dæk dem med et viskestykke. "Kan du huske de tre/fire ting?"
    

4. Fortæl
   ... om dengang du var barn. Alle børn elsker at høre om "gamle dage", da de voksne var børn. Hvordan tingene så ud, hvordan man gjorde tingene, hvordan det var at gå i skole osv. osv. Eller om da barnet selv var helt lille! Du har i begge tilfælde en sikker lytter!
    
5. Telefonsnak med bedstemor
   Lad barnet snakke og fortælle. Brug "olie"-ord som f.eks. "Nååå!" , "Jamen dog!', "Er det rigtigt?", "Det lyder spændende!"
   Sådan små ord og vendinger giver barnet lyst til at fortælle og fortælle i sit eget tempo og på sin egen måde.
    
6. Rim og remser
   "En, to, én, to, højre, venstre sutsko" Gå i takt på gaden eller op ad trappen. "Øv, bøv bussemand, sure tæer i saftevand". "Hanne bande kaffekande flyver til de varme lande, når hun kommer til Paris, ligner hun en sukkergris". "Anders And er en mand, men når han skal hente vand, så han stå på sin tå, for ellers kan han ikke nå". "Det er forbudt at slå en prut i kongens nye konvolut". "Ole Bole gik i skole i sin mo-ars underkjole".
    
7. Leg far - mor og barn
   Du skal være med til at skabe legen. Leg, at du feks. er en gammel tante, der skal bede om sukker og fløde til kaffen. Spørg til babyen (dukken) og få en snak om, hvad babyen nu har lært. Lad barnet udføre små opgaver med at dække bord. Nu skal du tage fire knive. Hvad skal vi mere spise med? Ja, gafleme! Hvor mange skal du tage?'
   I supermarkedet: "Kan du hente sødmælk og en pakke smør?" Vær tavs sammen med dit barn og nus barnet i håndfladen eller under foden. Det må ikke kilde.

SPROGLEGE FOR DE STØRSTE SMÅ

1. Digte historier
   Børn er gode til at digte historier og kan lide at bruge deres fantasi. Mange børn kommer bedst i gang, når de laver historien sammen med far eller mor. Du kan hjælpe og støtte dit barn ved dit nærvær; ved at lytte til historien dit barn fortæller og ved at digte med. Opgaven kan være: Fortæl en historie om en mus, der får gummistøvler i fødselsdagsgave.
    
2. I kan også skiftes til at digte på historien. Det kommer der ofte sjove ting ud af, f.eks.: "Hvad stå der i din avis i dag?" Barnet fortæller en opdigtet historie. Eller bamsen eller dukken kan fortælle, hvad den har lavet, mens den har været alene hjemme.
    
3. Leg med lyd
   "Far fanger fire fregnede fladfisk.", "Bageren bager bare bedre bagerbrød!" osv. Man kan skiftes til at få øje på ting, der begynder med en bestemt lyd. Man kan finde på ting, som rimer: sko-ko, kør-skør, husmus.
    
4. Fang dyret
   Det aftales, hvilket dyr barnet skal fange.Den voksne nævner forskellige dyr efter hinanden. Fang et navn eller en lyd på lignende måde.
    
5. Gættelege
   "Kan du gætte, hvad jeg tænker på?" Man skiftes til at beskrive ting/dyr, som den anden skal gætte, feks.: "Det er et stort dyr. Det lever i Afrika. Det har store ører, lille tynd hale, farven er grå. Den har to store tænder, og en lang næse" ...."Elefant!". Brug mange beskrivende ord.
    
6. Leg "Større og mindre end": "Hvad er større end en blyant?", "Hvad er mindre end en blyant?"
    
7. Gætte gåder
   "Hvad er det, der går og går, men kommer ingen vegne?" (et ur). "Hvad er det, der er hvidt, når det kommer op i luften, og gult, når det lander?" (et æg). "Hvad gør en høne, når den fryser?" (går ind under den varme hane). "Hvad gør en sylte, når den fryser?" (Tager syltetøj på). "Hvad gør Tarzan, når han vil vide, hvad klokken er?" (går ud i ur-skoven).

ANDRE SJOVE SPROGLEGE
"Jeg ønsker mig en bold" ". Du ønsker dig en bold." "Jeg ønsker mig en bold og en bil." .."Du ønsker dig en bold og en bil". Legen fortsætter, og listen med ønsker bliver længere og længere.
Legen kan også leges, som den gamle leg: "Skibet er ladet med ...!". Hvor mange ord kan man huske?: "Skibet er ladet med ...... røde ting" "..Jordbær!" "..Tulipaner!" osv. "Skibet er ladet med...... bløde ting" "..En pude!", "..En hundehvalp!" osv.

Når du leger sproglege med dit barn, er det vigtigt at du altid har god øjenkontakt med barnet. Snak til barnet, som om I rigtigt talte sammen. Lad barnet svare dig, og du svarer igen. Kig interesseret på barnet og brug din mimik flittigt.