For tidligt at børnene møder ny kæreste?
Hej Charlotte,
Jeg håber at du har mulighed for at hjælpe mig lidt på vej med mine refleksioner.
Jeg er netop blevet skilt fra min mand gennem de sidste 15 år, som jeg har to dejlige børn med på 8 og 10 år.
De sidste mange år har vi nok begge været klar over, at det ville være svært for os at holde sammen på vores ægteskab. Vi har prøvet flere ting for at få det til at fungere, bl.a. par terapi, men vi er nok for forskellige og personligt kan jeg ikke lægge mine behov for omsorg og nærvær fra mig og han, som selvstændig prioriterer anderledes og lever og ånder for sit arbejde/firma. Så vi blev enige om skilsmisse, selvom det er en stor sorg for os begge.
I første omgang blev vi separeret. For børnenes skyld, så det ikke skulle gå for stærkt. De fik at vide, at vi måtte prøve at bo lidt hver for sig, og at deres far ville flytte ud 3 uger senere. Vi fortalte, at vi ville bruge den kommende tid på at finde ud af, hvad der skulle ske. (Dette var efter en anbefaling fra den terapeut, som vores ældste har gået ved med angst). Begge børn reagerede rimeligt voldsomt med gråd, råb og forstod det naturligvis ikke.
Efter flytningen kom der forholdvis hurtigt ro på med enkelte reaktioner en gang imellem. Min ex og jeg taler ofte sammen og har et godt samarbejde. Vi er blevet skilt, hvilket børnene ikke ved endnu, men de har i dag fået at vide, at jeg har købt et nyt hus ca 700 m væk. At jeg skal flytte derover til sommer og at deres far skal bo i vores tidligere fælles hus, hvor børnene og jeg er pt. Den store blev glad, - så havde han styr på at ingen flyttede væk. Vores mindste græd, ville ikke flytte, men faldt til ro og kunne derefter godt se muligheder i det, og var glad resten af dagen.
MEN …. jeg har mødt en anden. Strengt taget en jeg har kendt i et par år, uden dog at være i et forhold med ham. Men vi har talt meget sammen igennem hele forløbet og vores forhold har udviklet sig stille og roligt og alligevel hurtigt på en måde, siden at min ex og jeg i august besluttede at skulle skilles. Men, jeg ved ikke, hvordan jeg i den kommende tid skal tackle det i forhold til børnene? Hvor lang tid efter en skilsmisse har børnene brug for ro uden en mors nye kæreste? Er helt med på "fremgangsmåden" når det en gang skal ske, det bliver meget stille og roligt! Men er egentligt mest usikker på, hvornår jeg kan/skal/må fortælle dem at jeg har mødt en anden? Jeg har læst flere steder, at man skal være sikker på forholdet. Og det er jeg! Og det er han også!
Inden jeg købte mit kommende hus, var han ude at se det, det var vigtigt for os begge, at han også kunne forestille sig selv i det hus en gang ude i fremtiden. Han har også en datten på knap 2 år, som jeg har mødt. Men, ingen af os kan forholde os til mine på 8 og 10 år. Alt andet lige er det kun et par måneder siden, at min mand og jeg gik fra hinanden.
Et godt råd på vejen?
Venlig hilsen en forelsket mor
Hej forelskede mor,
Tak for dit spørgsmål til mig her i brevkassen.
Tillykke med den nye kærlighed – det er jo altid et meget dejligt sted at være – lige der - hvor man er nyforelsket, men også en svært situation, når der er børn med i forholdende.
Du gør dig overvejelser om, hvornår og hvordan du og din nye kæreste bedst kan præsentere hinanden og jeres børn for hinanden.
Du har søgt viden forskellige steder, hvilket formentligt har givet dig et billede af, at der ikke er endegyldige svar på disse spørgsmål. Svarerne vil nemlig altid afhænge af de enkelte børn og af situationen, som jo kan se ud på mange forskellige måder.
Du kan læse dig frem til, at man skal være sikker på forholdet – og det er du.
Jeg er ikke i tvivl om din følelse af sikkerhed, men vil alligevel anbefale dig at være sikker i en længere periode, inden du præsenterer dine børn for din nye kæreste.
Dine børn befinder sig stadig i en periode, hvor de er i gang med at fordøje beskeden om, at I skal bo hver for sig. De har brug for tid til at vænne sig til, at I nu skal være familie på nye og anderledes betingelser.
De har brug for ro og omsorg til at lande, både følelsesmæssigt og praktisk, i alt det nye.
Det er en stor omvæltning, at skulle flytte til et nyt hus og bo 2 forskellige steder. Jeg vil anbefale, at du først og fremmest giver dem ro til at lande i det og finde sig til rette, inden du præsentere din nye kæreste.
Det er svært for børn, at acceptere at mor og far skal skilles, og endnu mere svært, at acceptere en ny kæreste så hurtigt.
Børn i 8-10 års alderen, bliver ofte vrede på forældrene over skilsmissen. Nogle børn giver den ene forældre skylden, bl.a. hvis de oplever den ene har en ny kæreste ved skilsmissen. De kan både tage afstand og være meget fordømmende i deres forholden til personen, der ifølge barnets logik har skylden for skilsmissen. Børn tænker meget i retfærdighed, og vil ofte tage mest ansvar og være mest loyal over for den forældre, som i barnets optik ikke er skyld i skilsmissen.
Det er jo os voksne, der tager valget om at bryde parforholdet og danne nye familierelationer. Derfor har vi naturligvis også ansvaret for, at vores børn ikke kommer i klemme med deres følelser og deres loyalitet. Det tager tid – for nogle lang tid – at få følelser og tanker på plads i forhold til alt det nye, men også det som skal ske fremover.
Jeg vil anbefale dig, at du og din kæreste er tilbageholdende med at introducere jeres børn for hinanden og hinandens børn. Dine børn har det svært med situationen og har brug for din og din ex-mands fulde opmærksomhed, når de er sammen med jer hver især. Det vil være svært for dem, at skulle dele din opmærksomhed med en ny kæreste lige nu.
Jeg undrer mig lidt over, hvorfor I ikke har fortalt børnene, at I nu er blevet skilt. Især jeres barn på 10 år har brug for en forklaring på, hvorfor du nu har købt et andet hus.
Han har brug for, at I snakker med ham om det og står til rådighed med forklaring (på børneniveau) om situationen.
I det hele taget er det bedste, at give børnene så meget klarhed, som det er muligt.
Du har en fin omtanke for dine børn, og et stort ønske om at gøre tingene på den bedst mulige måde. Det er jeg sikker på vil komme dine børn rigtig godt til gode.
I har været kærester i en kort periode. Nyd jeres ”kæresteskab” lidt længere tid for jer selv, inden I introducerer det for børnene.
I har formentlig lyst til at være meget sammen, og savner hinanden når I ikke er sammen. Men I må være rolige og ikke for ivrige. Nyd jeres samvær og også følelsen af at savne hinanden, og dermed glæde jer til I skal være sammen.
Der kommer masser af hverdage, med hvad det indebærer af gode og mindre gode ting, når I om et godt stykke tid når dertil.
Lad sommeren gå og fald til i det nye hus og liv. Begynd derefter at planlægge præsentationen af hinanden, hvis du fornemmer dine børn er klar til det.
Jeg kan læse, at I tidligere har rådført jer hos en terapeut, som kender til jeres familie og den situation I står i. Det kunne måske være en idé, at søge råd og vejledning hos denne forsat, da han/hun har et kendskab til både jeres børn og jer som familie.
Jeg ønsker jer alt det bedste og håber at du og din nye kæreste vil få et godt og lykkeligt liv med jeres tre børn.
Venlig hilsen
Psykolog
Charlotte Clemmensen
Tilføj kommentar