7 år og trist over sit handicap

Hej Charlotte

Jeg er mor til en dejlig dreng på 7 år, som er handicappet. Han er lettere spastisk lammet i hele kroppen, men går, løber og fungere næsten som alle andre børn.
Han har altid været en fighter og fik som 2-årig ikke brug for en rollator, da han selv lærte at gå uden støtte. I dag går han i en almindelig kommuneskole og trives over alle forventninger. Men problemet er, at min søn stiller så høje krav til sig selv og når de så ikke kan indfries pga. hans alder eller især pga. hans handicap bliver han ulykkelig og vred. Vred over at han er handicappet og så siger han at han hellere vil dø. Han elsker sport og har pga. hans handicap meget svært ved at gøre det samme som andre på hans alder.
Han kan ikke sjippe. Han kan ikke slå vejrmøller og selvom han faktisk spiller fodbold med de andre, er han ikke så hurtig og balancen er ikke ligeså god. Jeg har snakket med ham om det mange gange. Jeg giver ham ret i, at det er rigtigt øv at han har sit handicap og så prøver jeg at opmuntre ham ved at fortælle ham om, hvor overrasket alle er, at han kan alle de ting han faktisk kan på trods af hans handicap. Men på dårlige dage ( og dem er der mange af lige nu ) virker det ikke og han siger at han hellere vil dø.
Jeg svarer at jeg vil ikke undvære ham, hvortil han spørger om jeg ikke heller vil have et "normalt" barn. Jeg svarer, at jeg aldrig vil bytte ham og at jeg ville elske ham altid om så han manglede arme og ben, for det jeg elsker ved ham er hans sjæl og ikke hans krop. Jeg kan mærke at det gør indtryk og vi snakker også meget om andre der er handicappet eller syge, for han føler faktisk at han er den eneste i hele verden der er handicappet. Nogle gange når han har snakket om det hver dag, har jeg prøvet at sige til ham, at du er handicappet og det kan være rigtig træls, men man kan enten give op eller man kan kæmpe og blive bedre.
Men der kan jeg godt blive i tvivl om, om det er okay for mig at sige det så hårdt. Nu skal vi til at gå til handicapfodbold i Århus og jeg håber at det vil give ham nogle succes oplevelser. Men hvad skal jeg trøste ham med og råde ham til, når ham bliver ved at forlange så meget af sig selv? Han vil f.eks. gerne danse som dem fra High School Musical og lave split osv.
Der har jeg sagt til ham at han jo heller ikke er så gammel. Hvad vil du råde mig til at gøre? Jeg vil jo ikke tage modet fra ham. Skal jeg være realistisk over for ham eller skal jeg lade ham have sine drømme? Selv om de er urealistiske.
___________________________________________________________

Hej
Tak for dit spørgsmål.

Det er dejligt du har en dreng, der er fuld af gå på mod og er en rigtig fighter.
Jeg kan læse, at din dreng fungerer godt socialt med de andre børn i klassen og det er jo en rigtig god kompetence, at være i besiddelse af.
Din dreng stiller store krav til sig selv og sin kunnen og det kan være smertefuldt som forældre at se på, at ens barn er ked af det og ikke føler han kan være med, på lige fod med de andre børn. Når man er forældre til et barn med handicap, vil man ofte opleve man står lidt magtesløs og det kan være svært at håndtere de blandede følelser der opstår. Glæden over at barnet på nogle områder klarer sig rigtig godt og måske bedre, end man havde turdet håbet på, og sorgen over at der er situationer, hvor barnet ikke er som de fleste andre.
Der vil være perioder i livet, hvor det bliver mere tydeligt, at barnet har et handicap, og det kan være smertefuldt at blive mindet om. Det sker f.eks. i situationer hvor barnet skifter institution, begynder i skole eller begynder at dyrke fritidsinteresser.

Jeg kan læse du er meget opmærksom på din søn og på hvordan han har det. Det er det bedste du kan gøre og at du taler med ham om sin situation er rigtig godt.
Du lytter til ham, anerkender hans følelser og giver plads til at sætte ord på og det er godt for din søn.

At din dreng taler om at han hellere vil dø end at leve med sit handicap skal du, som du gør, tage meget alvorligt. Han skal ikke blive ved med at gå med sådanne tanker.
Du har den mulighed at prøve at henvende dig til PPR psykologen, der er knyttet til skolen. Fortæl hende om situationen, få råd og vejledning. Måske kan hun også tilbyde nogle jegstøttende samtaler til din dreng, som kan hjælpe ham. Det kan være en god hjælp for ham at tale med en udenforstående om sine tanker og følelser.
Kontakt også lærerne for at høre til hvordan han har det i skolen, og fortæl dem om hvordan I oplever han har det og om hvad han har af tanker. Tal om hvordan i fælles kan støtte ham, i forhold til de tanker han gør sig og i forhold til, at han på nogle områder er anderledes end de andre børn i klassen.

Jeg tænker han er i gang med at finde en forståelse af sig selv, sine muligheder og sine begrænsninger.
Han afprøver hvordan han kan identificere sig med sine kammerater, som ikke har et handicap. Det kan være svært at acceptere, at man ikke kan de samme ting som ens kammerater.
Han har brug for at føle han hører til i fællesskabet, men er i gang med at finde ud af hvordan han kan finde sin plads og høre til, selv om hans styrker og kompetencer er lidt anderledes end de andres. Det er vigtigt at være opmærksom og have en løbende dialog om dette med din søn, lige som du gør.
Det vil altid være en balancegang hvordan du skal forholde dig til situationen. At se positivt på sin situation og sine muligheder, i stedet for at give ens handicap skylden for de problemer og forhindringer han støder på, både fysiske som psykiske.
Samtidig med at være lydhør og anerkendende over for de følelser og tanker han oplever og fortæller dig om.
Din søn er optaget af hvordan omgivelsernes holdning til ham er og specielt din holdning. Han bruger spørgsmålene til dig, til at få styr på opfattelsen af sig selv.

Har du mon andre du taler med om dine tanker og følelser. Andre forældre der har et barn med et handicap. Det kan være en stor hjælp at have kontakt med andre forældre i samme situation, og dele sine tanker og følelser og høre om, hvordan andre takler lignende situationer. Mange handicaporganisationer har forældregrupper, familiekurser og rådgivning. Du vil her kunne få information, rådgivning og støtte fra ligestillede.
Mange forældre har et meget stort udbytte af at møde andre forældre, udveksle erfaringer og danne netværk.
Det vil måske også kunne være en støtte for din søn, som vil få kontakt med andre børn der har et handicap, som han selv. og Det vil give ham oplevelsen og viden om, at han ikke er den eneste i verden, der har det som han selv.
Jeg tænker, at det også vil hjælpe ham at gå til fodbold med andre handicappede, som du skriver han skal starte på. Det er godt at kunne identificere sig med andre der er lige som en selv. Det vil styrke ham i udviklingen af sin identitet og selvforståelse.
Jeg ønsker jer rigtig meget held og lykke på det nye fodboldhold.

Håber du kan bruge mit svar, du er velkommen til at skrive igen.

Der er et andet spørgsmål her i brevkassen om at have et barn med handicap, som du måske vil have glæde af at læse.

Venlig hilsen