baby gaver

Der er generelt en stigende interesse for miljøvenlige produkter – måske især når det gælder de kære små. Baby Baskets vil gøre sit for at økologiske varer også bruges som barselsgaver og har netop lanceret et udvalg af økologiske Baby Baskets.

Baby Baskets har gennem det seneste år solgt et udvalg af økologiske produkter i form af gaveæsker med økologisk tøj. Firmaet har siden udvidet sortimentet med økologiske hudplejeprodukter af mærket earth friendly baby. Og da det har været en kæmpe succes har de nu taget næste skridt og tilbyder kerneproduktet Baby Baskets med økologiske produkter. ”Vi kan tydeligt mærke, at der er stor efterspørgsel efter økologiske produkter – også hvad angår barselsgaver. Vi har både kunder, som køber af produkterne til eget forbrug og til gave og derfor skal vi naturligvis også have Baby Baskets med økologiske produkter”, fortæller firmaets indehaver Camilla Jacobs.

Indtil videre er det udelukkende indholdet i kurvene der er økologiske. Kurvene og emballagen er ikke. ”Vi bruger i videst mulig omfang emballage fremstillet af genbrugsmaterialer, for at gøre alt så miljøvenligt som muligt. Vi gør modtagerne af Baby Baskets opmærksomme på, at kurve og emballage ikke er økologiske – kunderne skal have klar besked”, udtaler Camilla Jacobs.

Firmaet har stadig det samme brede udvalg af ikke-økologiske Baby Baskets, men Camilla Jacobs regner med, at sortimentet med tiden vil bestå af flere og flere økologiske produkter.