bøger fra alma
26. september 2008

Grisen Godtfred er en god gris, selvom han sjældent er rigtig glad. Nogle gange føler han sig ganske ensom. Så må han græde lidt. Men så ringer hans gode ven Gunhild ...
I denne sørgmuntre billedbog fortælles og illustreres ømt og medfølende om grisen Godtfred, der i al sin ensomhed bilder sig ind, at han er gravid - for så får han da nogen at snakke med. Hans gode og kloge veninde Gunhild overbeviser ham imidlertid om, at der er mange glædelige ting i tilværelsen, inklusive venskaber. En klog og meget rørende bog for alle aldre, smukt illustreret i sarte akvareller med mange hentydninger til kendte kunstværker.
Ræven Rogers lille rodebog - kan bestilles her >>
Ræven Roger er rimelig rodet, og så har han svært ved at sige R. Det er ret pinligt, synes hans tante Rosa. Roger tager det roligt. For han er rasende god til noget helt andet ...
I denne rebelske billedbog fortælles og illustreres raskt og ved hjælp af mange R´er om ræven Roger, der tager det med overlegen ro, at han ikke er så god til at sige R, mens hans tante Rosa er ved at gå til af forlegenhed over denne hans mangel.
En klog og meget livsbekræftende bog for alle aldre, smukt og morsomt illustreret i sarte akvareller og med de mest fantastiske ræve-udtryk.




































