børnehaveklassen - en del af helheden

I disse år er der fokus på skolestarten i almindelighed og på børnehaveklassen i særdeleshed.

Fra mange sider er man optaget af at finde "den røde tråd" i de små børns liv fra børnehave over børnehaveklasse med tilhørende skolefritidsliv til 1. klasse.

Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt den pædagogiske tænkning og praksis i børnehaveklassen og har i 2002 lavet en rapportering om undersøgelsen. Der er ingen tvivl om, at Undervisningsministeriets skriveansvarlige har orienteret sig heri, inden teksten til ændringen af Folkeskoleloven blev skrevet.

Med virkning fra august 2003 har undervisningsministeriet udarbejdet mål - og indholdsbeskrivelse for børnehaveklassen, og en uddybende vejledning er på vej. For første gang i historien gør rammerne det muligt at gøre børnehaveklassen til den samlede skoles projekt.

Bogen Børnehaveklassen - en del af helheden giver et kalejdoskopisk billede af, hvor børnehaveklassen står i disse år. Den gør status over, hvilke værdifulde elementer i den hidtidige børnehaveklassepædagogik, der skal bevares og opridser, hvilke udviklingsmuligheder der kunne være.

Bogen arbejder overordnet og konkret med temaet: Hvad er kvalitet i børnehaveklassen? Den henvender sig til børnehaveklasseledere, pædagoger i børnehaver, skolefritidsordninger og fritidshjem, lærere skoleledere, skolebestyrelsesmedlemmer, pædagogstuderende og forældre.

Forfatter: Lise Buhr
Forlag: Kroghs Forlag
Pris: 229,-
Udgivet: 2003

Læs også