bortført på bali

Forfatter:Benedicte Strøm
Bestilling: Bogen kan bestilles her ... >>


Benedicte Strøm har skrevet en original og underholdende historie om at følge sin intuition, om eventyrlyst og om venskab og forskellighed. Bogen henvender sig til børn fra 6 år.

Da Antons far meldes omkommet under en forretningsrejse til Indonesien, er der noget, der ikke helt hænger sammen, synes Anton. Han tror ikke på, at faderen er død og beslutter at tage sagen i egen hånd. Sammen med sin mor, sin oprørske storesøster og sin irriterende lillesøster rejser han til Bali for at opklare, hvad der i virkeligheden er hændt. Her rulles Anton hurtigt ind i et spind af korruption, bortførelser og løgne – og bliver snart selv hovedperson i en nervepirrende kidnapning.

Bogen er skrevet af Benedicte Strøm der er uddannet cand.polit og journalist har tidligere været studievært på Tv2, DR og Tv3, underdirektør i Finansrådet og informationschef i Tivoli. I dag ejer Benedicte Strøm sit eget kommunikationsbureau, hvor hun i det daglige fungerer som direktør og kommunikationsrådgiver. Bortført på Bali er hendes debut som fiktionsforfatter.

Bogen er rigt illustreret med Maria Bramsens finurlige illustrationer.