Derfor!

Kære Rikke
På spørgsmålet "hvorfor skal jeg ligge og have ondt?" er svaret vel "fordi du skal føde dit barn, og det gør ondt". Det er ikke det samme som at sige, at det SKAL gøre ondt, men jeg er ked af at sige det: smertebehandling eller kejsersnit fjerner altså ikke smerten. Bevares, smerten ved selve fødslen kan da lindres ved hjælp af ganske udmærkede midler, men smerten ved at lade sit vand de første mange gange efter fødslen - den er der alligevel. Og hvis du tror, man ikke har ondt efter et kejsersnit, så er der altså noget, du helt har misforstået.
Al behandling er indgreb. Ved epiduralblokade stikkes en kanyle ind i din ryg og ved kejsersnit skal du både bedøves og skæres i. Der er altid risici ved indgreb, At udsætte sig for de risici kræver en god grund, og i mine øjne er en forhåndsfrygt for smerte IKKE god nok grund til at beslutte, at der skal gives maximal smertebehandling eller foretages kejsersnit. Hvorfor ikke afvente, hvad der sker? Du aner jo ikke, hvordan du reagerer på den smerte, du kommer til at opleve i forbindelse med din fødsel. Måske finder du kræfterne, måske er det en helt anden slags smerte, end du forventer. Og hvis der i forløbet ER GRUND TIL DET, så får du selvfølgelig al den smertebehandling, du har brug for.
Med hensyn til, hvad du "har krav på", vil jeg sige, at du skal være glad for al den indflydelse, du har på dit fødselsforløb, for i andre situationer baseres (smerte-)behandling meget mere på en faglig vurdering end på en fødende kvinde, der råber på smertestillende.
I dit liv med dit barn bliver der masser af smerte, man ikke kan få behandling for. Det skal ikke ses som et argument for, at du så SKAL lide ved fødslen, men bare som en påpegning af, at du kommer til at lide. Sådan er det bare.
Marianne