Derfor er amning så genialt
23. februar 2015

Der er rigtig mange fordele ved at amme sit barn. Modermælken indeholder alle de næringsstoffer barnet har brug for lige fra fødslen, og mængden og sammensætningen tilpasser sig så den til enhver tid dækker barnets behov. Derudover beskytter modermælken mod sygdomme, forebygger allergi, er altid veltilberedt, har den rette temperatur og er gratis.
Modermælkens egenskaber
Sundhedsstyrelsen anbefaler at man så vidt muligt ammer barnet fuldt ud indtil 6-måneders alderen og herefter ammer delvist til 12-måneders alderen – og gerne længere. Baggrunden for anbefalingerne er at sikre at barnet får den fulde udbytte at modermælkens gode egenskaber, samtidig er de fleste børn faktisk også først klar til overgangskost omkring seksmåneders alderen, da deres mundretorik og tungefunktion først er udviklet tilstrækkeligt omkring seksmåneders alderen.
Der bliver løbende forsket i modermælkens egenskaber og dermed fundet flere og flere gode grunde til at amme.
Vidste du f.eks.
• at undersøgelser tyder på, at ammede børn har en lavere forekomst af luftvejsinfektioner, mellemørebetændelser og mavetarminfektioner end børn, der ikke ammes.
• at en del undersøgelser, tyder på, at amning også stimulerer barnets eget immunsystem. Bl.a. er det vist, at ammede børn har et bedre immunreaktion efter vaccination end børn, der ikke er ammet.
• at undersøgelser tyder på, at modermælkens indhold af særlige kulhydrater beskytter imod
diarre hos brysternærede børn
• at amning kan nedsætte risikoen for udvikling af mælkeallergi, børneeksem og astmatisk bronchitis/astma op til 6-års-alderen
• at undersøgelser har vist, at ammede børns syn udvikles hurtigere end børn, der ikke bliver ammet
• at undersøgelser antyder at den motoriske udvikling fremmes hos børn der er blevet ammet.
• man har gennem undersøgelser fundet sammenhæng mellem amning og færre forekomster senere i barndommen. Det gælder bl.a. type 1 diabetes, tarmsygdomme og visse former for cancer udviklet i barndommen.
• at undersøgelser tyder på, at et ammet barn har mindre risiko for at udvikle fedme senere i barndommen
• at undersøgelser har vist betydelig reduktion i moderens risiko for senere at udvikle brystcancer
• at statistisk set er børn, der ammes, ofte mindre udsat for tobaksrøg og har også ofte bedre sociale forhold end børn, der ikke ammes.
• at amningen tærer på de ekstra fedtdepoter kvinder opbygger i graviditeten
• at jo længere en kvinde ammer sit barn, des mindre risiko løber hun for at udvikle type 2-diabetes
Kilde: Sundhedsstyrelsen, Dagens Medicin









































