en lang kompliceret fødsel
31. januar 2006

Jeg havde været til scanning, for at få fastslået min termin. Jeg fik af vide, at jeg havde termin den 14. august 2003.
Jeg havde haft en meget nem graviditet, og havde ikke haft en eneste sygedag.
Jeg var til jordmoder tirsdag den 5. august 2003, og hun sendte mig over på sygehuset, for at få kørt en strimmel. Alting så fint ud. Jeg havde utrolig mange plukveer, og fik at vide, at jeg nok snart ville gå i fødsel.
Onsdag havde jeg igen en masse plukveer. Og jeg sov ikke særlig godt om natten.
Torsdag begyndte jeg så at få rigtige veer. De var uregelmæssige, og forsvandt indimellem. Jeg ringede ind på sygehuset, men fik at vide at jeg skulle blive hjemme.Jeg sov meget dårligt den nat.
Da jeg vågnede fredag morgen, var veerne væk. Men de kom så igen omkring middagstid. De blev kraftigere hen på eftermiddagen. Og sidst på eftermiddagen ringede jeg så til sygehuset.
Jeg fik at vide, at jeg skulle komme derind, og blive undersøgt. Jeg fik kørt en strimmel, og alt så fint ud. Jeg havde kun åbnet mig 1 cm.
Eftersom jeg var meget træt, fik jeg noget til at tage smerten og en sovepille, og så fik jeg lov at sove et par timer derinde. Derefter måtte jeg tage hjem.
Jeg fik noget smertestillende, som jeg skulle tage før sengetid, men det virkede ikke rigtig, så jeg sov næsten ikke den nat.
Lørdag havde veerne tiltaget, og vi tog igen ind på sygehuset. Der blev kørt en strimmel, og alt så fint ud. Jeg havde kun udvidet mig en halv centimeter fra igår. Jeg fik at vide, at hvis det ikke var fordi at de havde så travlt, ville de godt have sat fødslen i gang. Jeg fik noget smertestillende og måtte igen tage hjem.
Det virkede heller ikke denne her gang, og atter måtte jeg igennem en lang og smertefuld nat.
Søndag var veerne så slemme, at jeg hverken kunne sidde eller ligge. Jeg gik rundt hele tiden. Jeg var også i badekar meget af tiden, da det lindrede lidt. Jeg ringede ind på sygehuset, men fik at vide, at jeg skulle blive hjemme, da veerne ikke var hyppige nok (ca. 5 min mellem, med 45 sek. varrighed).
Hen på aftenen tog vi ind på sygehuset, da jeg simpelthen ikke kunne holde det ud længere. Jeg fik kørt en strimmel, og alt var igen fint. Jeg havde kun åbnet mig ½ cm. siden dagen før.
Jordmoderen jeg snakkede med, ville ikke sætte fødslen i gang, og jeg måtte atter engang vende snuden hjem igen, med mine smertestillende piller, som ikke virkede. Natten mellem søndag og mandag var simpelthen forfærdelig. Jeg vadede rundt hele natten, og græd det meste af tiden. Jeg var i badekar kl. 3.00. Jeg sov overhovedet ikke den nat.
Min kæreste var taget på arbejde om mandagen, for han kunne simpelthen ikke holde ud til, at være hjemme ved mig. Kl. 13.00 ringede jeg til ham, at han skulle komme hjem. Vi kørte ind på sygehuset kl. 14.00. Vandet gik, da jeg blev undersøgt. Jeg havde åbnet mig knap 5 cm. og nu skulle vi bare vente på at jeg åbnede mig mere.
Jeg fik nogle varmepuder til mine lår og min ryg, og det hjelp faktisk rigtig meget. På et tidspunkt kunne jeg slet ikke holde veerne ud i ryggen, og fik noget bedøvelse (saltvandsindsprøjtninger). Det hjalp med det samme. Da jeg ikke rigtig udvider mig mere, fik jeg tilsidst lagt drop. Det virkede med det samme.
Nu husker jeg ikke så meget mere af fødslen, da jeg var totalt udmattet efter flere døgn uden søvn. Da jeg heller ikke havde ret mange kræfter tilbage, endte det med, at han blev taget med sugekop.
Men han var lille og fin. Han vejede 3000g og målte 49 cm. Han fik navnet Marcus, som betyder "den stridbare".
Marcus blev født mandag den 11. august 2003 kl. 21.11, efter MANGE timer med veer. Men det var det hele værd...






































