En temperamentsfuld baby
18. maj 2006

Jeg har en dejlig datter på 5 mdr. Hun er reagensglas baby og har derfor været længe undervejs. Hun blev taget ved kejsersnit da hun lå omvendt og indgrebet i sig selv gik fint, men vi har derefter haft lidt start vanskeligheder.
Hun har ligget på den samme måde i lang tid inde i maven og er derfor blevet skæv i nakken , dvs. at 2 muskler i den ene side var/er meget stramme og vi har derfor gået til fysioterapeut ca. 3 gange om ugen siden hun blev født og skal nok fortsætte til hun er 1 år.
Udover det skete der det at jeg blev sendt hjem efter 2 dage, d.v.s. før mælken var løbet til og da det var i juli måned lige der hvor det var 30 grader, tabte hun sig fra 3300 til 2800 på 4 dage og vi endte med at blive akut indlagt i 10 dage for at få det hele på rette spor igen. Det lykkedes også sådan nogenlunde, men hun havde mange skrige ture da hun var lille og fulgte ikke altid sin vægt kurve.
Da hun var omkring 4 måneder begyndte jeg at give hende erstatning , først sammen med bryst (og jeg fik en meget gladere baby) men efter et stykke tid gad hun overhovedet ikke brystet mere, måske fordi hun fandt ud af at på flasken kom det jo ud i en lind strøm.
Ja, det var bare lige en lille forhistorie som jeg synes hører med. Mit problem er nu at hun er meget hidsig. Hun kan skrige og skrige og skrige og hun giver ikke op. Eks. : Vi går tur i barnevogn og hun sidder op og kigger (er i øvrigt et meget livligt og nysgerrigt barn). Det går fint i 15 min , så begynder hun at brokke sig og jeg giver hende først lidt legetøj og efter et stykke tid lægger jeg hende ned fordi jeg kan se hun er træt.
Men selvom hun er træt falder hun ikke i søvn, men begynder at græde og det holder ikke op. Hun kører sig selv helt op og ligger og skriger med lukkede øjne og til sidst fråde om munden.
Indimellem prøver jeg at rejse hende lidt op, men det hjælper ikke. Jeg snakker til hende, synger, vugger barnevognen osv. - INTET hjælper.
Dette er bare en enkelt situation. En anden dag skreg hun i bilen hele vejen til Farum og også hele vejen hjem igen. Igen prøvede jeg alt med legetøj, musik, sut, flaske osv.
Hun er fuldstændig udenfor pædagogisk rækkevidde. Mit spørgsmål er hvordan jeg skal forholde mig. Det er ved at tage overhånd synes jeg. Skal jeg ignorere det og lade hende skrige færdig ("Støn") eller skal jeg forsøge at undgå disse situationer ?
Skulle jeg i barnevogns situationen eks. have taget hende op på armen? Jeg føler hun styrer mig med sit temperament, men samtidig: Hvor bevidst er en baby på 5 måneder?
Jeg kan desværre også mærke at jeg selv bliver meget irriteret på hende og har svært ved at bevare roen efter et stykke tid. Det var en lang smøre. Jeg håber virkelig du kan give mig nogle gode råd.
Mvh. Anne
______________________________________________________
Hej Anne
Hjertelig tillykke med at du har fået en dejlig lille pige, som er både nysgerrig og livlig.
Det lyder til at du og din lille datter har haft en hård start i livet sammen. Jeg håber at behandlingerne hos fysioterapeuten hjælper din datter så hun bliver lindret i sine stramme muskler i nakken. Jeg tænker (uden en særlig forstand på dette), at nogle af hendes skrige ture skyldes de stramme muskler.
Det er dejligt, at du har fået en gladere baby da du begyndte at give hende erstatning på flaske. I den situation du står i er det rigtig godt, at finde ud af hvad der fungerer bedst, og for jer har det været at give din datter erstatning på flaske. Det er rigtig fint, at kunne aflæse, at der må en forandring til, og så handle på det. Det er den allerbedste omsorg man kan give sit lille barn.
Du har en datter med et stort temperament, og det kan være hårdt arbejde ind imellem, og det kan være svært at bevare roen, når ens barn skriger og man har fornemmelsen af det ikke er muligt at få det til at stoppe.
Det er voldsomt som forældre at opleve børns temperament, men det er en helt god ting at være i besiddelse af. Måske kan det hjælpe lidt også at se det som at du har en datter som er viljefast og selvstændig? :o)
Når din lille datter græder, kan man sige, at det er et af de aktive midler hun har til at opnå kontakt, det er hendes mulighed for at fortælle dig at noget ikke er som det skal være, eller at noget vil hun gerne have skal være anderledes. Der kan være flere grunde og der kan være flere ting hun gerne vil sige dig.
Det ene kan være, at hun meddeler dig, at nu er hun træt og orker ikke at blive stimuleret mere lige nu, det kan være en måde at sige fra på og sige, at nu trænger hun til noget fred og ro.
Det kan også værre det modsatte…at nu må der gerne ske noget og jeg vil gerne have dig og din opmærksomhed lige nu.
For øvrigt øver små børn sig også i at bruge deres stemme, ved at frembringe lyde af forskellig styrke, og nogle gange kan disse lyde være så høje, at barnet selv kan blive forskrækket.
Det du gør i den beskrevne situation med barnevognen er det helt rigtige, nemlig at prøve sig frem for at finde ud af hvad det er hun gerne vil fortælle dig og hvad det er hun gerne vil have dig til at forstå.
Det er nogle gange en god ide at beskrive og sige højt hvad det er man ser, for på denne måde at bevare roen. ”Sikke du bliver vred nu, vil du sove lidt nu…jeg tror du er ved at være træt”. Nu skal du sove lidt, så jeg putter dig ned under den dejlige dyne nu…kan du så sove godt” osv., osv.
Hvis hun så skriger voldsomt, som du beskriver, så tag hende lidt op og få hende til at falde til ro, inden du igen prøver at lægge hende i barnevognen. Eller sæt hende lidt op igen og sæt igen ord på hvad du ser og gør. ”Nååå, mor troede du var træt og ville sove, men det vil du slet kke”….Hun skal føle du forstår det budskab hun har sendt dig. Lad hende sidde lidt mere op i
barnevognen og suge verden til sig, prøv igen efter et lille øjeblik igen at lægge hende ned for at sove, inden hun bliver vred. Sæt ord på det, det hjælper dig selv og også din lille datter til at bevare roen og hun kan høre på din stemme du er rolig og besluttet, og hun mærker, at mor ved bedst og det kan hun være tryg ved.
Jeg tror det vil være godt, hvis du har mulighed for at være lidt forudseende, så din datter ikke når at blive så vred inden du lægger hende. Prøv at have som udgangspunkt i dit hoved, at finde ud af hvad det er hun vil sige til dig. Mange gange bliver vores udgangspunkt oppe i vores hoveder, at det her det skal jeg have til at holde op, og så bliver man vældig frustreret og det bliver
sværere at bevare roen.
Du skal også tro på din egen dømmekraft. Hvis du ikke er i tvivl om hun er træt og trænger til at sove, så skal du hjælpe hende til dette. ”Mor kan godt høre du er sur nu og ikke vil ligge her, men du trænger til at sove nu”. Hun skal mærke på dig, at du ved bedst og har en ro og en tro på at det er det rigtige for hende.
Jeg ved det er lettere at skrive her, end det er når man står i situationen og føler sig helt magtesløs og har svært ved at bevare roen.
Men prøv alligevel ovenstående, og jeg håber det vil bringe dig lidt hjælp.
Det kan også være en god ide at tale med din sundhedsplejerske eller med de andre mødre i din mødregruppe. Måske de har gjort sig nogle erfaringer du kan tage til dig og bruge.
Jeg ønsker dig held og lykke i tiden fremover.
Venlig hilsen








































