endometriose
10. marts 2007

Jeg er en 30-årig kvinde, der i en årrække har lidt af meget smertefuld endometriose. Jeg har i næsten 2 år nu forsøgt at blive gravid uden held og er nu i fertilitetsbehandling. Jeg har hørt, at en kostplan måske kan hjælpe på problemet, det kunne da ihvertfald være et forsøg værd... Jeg er ikke overvægtig. Hvad mener du?
Venlig hilsen Heidi
_____________________________________________________
Kære Heidi,
Vi har af og til kvinder i klinikken som bliver henvist af deres gynokolog, men fokus er her oftest vægttab samt generel sund kost. Jeg kan forstå på det du skriver at det ikke umiddelbart er dit problem.
Med hensyn til hvilken kost man skal spise er der idag ikke tilstrækkelig forskning på området til, at man kan anbefale en bestemt type kost. Nogle undersøgelser tyder på at det såkaldte mættet fedt kan påvirke østrogen niveauet, som igen kan påvirke sygdommen i negativ retning. Andre undersøgelser viser ikke denne sammenhæng men viser at der findes en gavnlig virkning af frugt og grønt og deres indhold af antioxidanter. Derfor vil jeg anbefale dig, at du generelt forsøger at leve sundt og følge de kostråd som Fødevarestyrrelsen har lanceret.
De bedste hilsner




































