Et forårsexperiment : karse i farver

Af Lone Eidseth - Foodandknittingstories.com

Mine drenge har et sted i deres legeværelse, som de kalder ”laboratoriet”; hvor de eksperimenterer og undersøger ting - og det er fantastisk at høre alle lydene og de hviskende børnestemmer, når de sammen bag den lukkede dør åbner, skiller ad og eksperimenterer med gamle elektroniske apperater og bygger nye opfindelser af de forskellige dele!

Men vi eksperimenterer også med fødevarer, og her vil jeg dele et sjovt eksperiment, som vi har lavet for at se, hvad der sker med frøene og gro-processen af karse, når man farver vattet med spiselige krydderier. Vi fandt de mest farverige krydderier, vi havde i køkkenet den dag og lavede tre forskellige farvevarianter:

GUL: gurkemele
RØD: blåbær støv
GRØN: chorella tang



Vi startede med tre glas med vand, hvori vi miksede farverne med 1-2 skefulde krydderi for hver farve/glas, for at få kraftig farve på vandet. Så lagde vi vattet ned i det farvede vand så det suger masser af farve til sig og tog det videre over i et andet lille glas og lagde frøene ovenpå.



Hver dag fulgte vi karsen – (det er skønt og overskueligt for børnene fordi karsen gror så hurtigt) - og gav den ind i mellem lidt vand. (De må endelig ikke blive for våde).

I løbet af de første to dage groede alle tre farver karse lige meget – men på tredjedagen var den røde bagud og stoppede nærmest sin vækst, og begyndt så småt at ha´ en ikke særlig god lugt vi stemplede den derfor som en “no-go” og kasserede den.

Derfor har vi udråbt den gule med gurkemejen som vinderen. Solskinsfarven, som vi faktisk her efter 9 dage har stående på bordet, stadig med samme smukke gule farve og neutrale lugt – og mht. smagen, så smager den gule også nøjagtig som den karse, vi har sået i vat uden farve!



Det har været virkelig sjovt og spændende at følge med hver morgen og nu kender børnene også særdeles godt, hvad gurkemeje, chorella tang og blåbør støv er – og de kender før og efter duften af alle tre! Og hey - de spiste også løbende små bidder af karsen undervejs!


Du kan følge Lone Eidseths blog på

Tilføj kommentar

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
For at forhindre spam.