Fakta om fødselsdepression

En ud af ti nybagte mødre får en fødselsdepression inden for det første år efter barnets fødsel. En fødselsdepression er lidelsesfuld og belaster moderen og den vigtige kontakt mellem mor og barn. Derudover kan en fødselsdepression også være en voldsom belastning for parforholdet og for familiens større børn. Derfor er det vigtigt at depressionen behandles.

Det kan være svært, og det kan tage lang tid for den depressive selv at nå til erkendelsen af at der er noget alvorligt galt. Det er derfor vigtigt at du som nybagt mor eller som pårørende til en nybagt mor får sat ord på mistanken og sammen får kontaktet læge, jordemoder eller sundhedsplejerske, hvis den nybagte mor oplever flere af følgende symptomer:

● Tristhed
● Nedtrykthed og tomhed
● Ængstelighed
● Angst; f.eks. angst for at komme til at skade barnet eller sig selv, angst for andre mennesker, angst for at gå på gaden eller i supermarkedet eller angst for at miste kontrollen
● Øget sårbarhed og gråd
● Nedsat lyst
● Passivitet og ligegyldighed
● Tænke- og koncentrationsbesvær
● Svær træthed
● Søvnløshed (på trods af træthed)
● Søvnforstyrrelser
● Nedsat selvtillid
● Følelse af utilstrækkelighed
● Følelse af uvirkelighed
● Selvbebrejdelse
● Skyldfølelse
● Tanker om ikke at have lyst til at være til
● Tanker om selvmord
● Svær indre uro
● Betydelige ændringer i vægt eller appetit

Lægen kan anbefale og henvise til en terapeut. Der findes en række forskellige former for behandling af fødselsdepressioner; samtaleterapi, psykoterapi, kognitiv terapi og i visse tilfælde antidepressive lægemidler.