far er ikke glad for baby

Hej Charlotte
Vi fik vores barn nummer to, fem uger siden og jeg er meget bekymret for min mands rektioner på det nye barn.
Graviditeten var planlagt, dog skete det en del hurtigere end beregnet. Selve graviditet var hård da jeg havde bækkenløsning og der var nogle forskrækkelser ved ultralydsscanningerne om barnets helbred.
Samtidigt ønskede vi at få en pige til og det viste sig at være en dreng. Jeg omstillede nemt til situationen at det bliver en dreng, men jeg har tvivl om min mand gjorde det.
Allerede inden barnet blev født snakkede han meget om, hvorvidt man kan komme til at elske nummer to barn lige så højt som sit første.
Da babyen blev født havde han meget travlt med alt og havde ikke tid til at være på sygehus. Samtidigt lavede han mange planer om at flytte til udlandet og det afspejlede sig mange gang i hans udtalelser, at han syntes at den nye kom ubelejligt. Jeg overhørte alt. Men nu når barnet er fem uger, er jeg ved at blive rigtig nervøs. Han rør nærmest aldrig barnet. Han tager kun babyen op hvis jeg opfordre ham til det.
Han skifter aldrig ble, giver bad eller går ture. Han har masser af tid til at gøre de ting, da han har været hjemme hele tiden pga. sygemelding.
Jeg har prøvet at spørge til det. Men han bliver sur og siger at han kan alligevel ikke give ham mad og derfor vil han bruge masser af tid med vores datter som ikke kan få så meget opmærksomhed fra mig af.
Til det nævner jeg al den tid mens hun er i børnehave, hvilket han undgår at kommentere.
Hvad kan jeg gøre? Jeg er blevet meget skuffet på hans måde at være far til babyen og er rigtig ked at tvivle om ham i virkeligheden ikke elsker den nye barn.
Til sidst vil jeg sige, at min mand har selv haft en meget svær barndom som enebarn i et meget ustabilt hjem. Dog var der ingen problemer ved vores første barn. Nærmest tværtimod. Han var super far.

__________________________________________________________________

Hej

Tak for dit spørgsmål til mig her i brevkassen.
Hjertelig tillykke med jeres søn og at jeres datter er blevet storesøster.

Jeg kan læse af dit brev, at din graviditet har været præget af forskellige vanskeligheder og oplevelser, hvor både du og din mand har været ængstelige for hvordan jeres ufødte barn havde det, og tillige at du har haft en svær graviditet med bækkenløsning.
Det er oplevelser jeg tænker har været belastende for jer og har gjort jer bange, og det kan være svært at have med at gøre og kan gøre at man får nogle psykiske reaktioner, som man måske ikke er helt bevidste om er til stede.

Du skriver du er bekymret for din mands reaktioner i forbindelse med at blive far til jeres andet barn. At han ikke involverer sig i pasningen af den lille og at han bliver sur, når du konfronterer ham med disse ting.

Jeg kan ikke ud fra dit brev vurdere hvad det er der gør det, da det vil kræve et nøjere kendskab til din mand og jeres situation som helhed.

Det er rigtig godt, at du er opmærksom og ser, at din mand har nogle vanskeligheder, som han måske har brug for din hjælp til at takle.
Når en mor eller far har en reaktion på at blive forældre, vil det altid påvirke hele den lille familie, og det er vigtigt at reagere på det som du gør, da det kan være medvirkende til at få stoppet at problemerne i familien ikke udvikler sig voldsomt og yderligere.

Når man taler om efterfødselsreaktioner/fødselsdepressioner, får de fleste af os et indre billede på nethinden frem, der viser kvinder der ser trætte, ked og fortvivlede ud og har det svært og har vanskeligheder med at få tingene til at hænge sammen både på det fysisk/praktiske og psykiske plan.
Disse billeder har vi fotograferet ind i vores bevidsthed gennem mange år, hvor blade, magasiner, film og andet har fremstillet det som vanskeligheder der rammer os kvinder.

Men nyere forskning viser, at også mænd får følelsesmæssige reaktioner i forbindelse med partnernes graviditet, fødsel og i forbindelse med at befinde sig i den første tid som nybagt far.

Omkring 7 % af alle fædre får en fødselsdepression/reaktion. Dette svarer til ca. 4.500 tilfælde om året. (For kvinder drejer det sig om ca. 12 %).

Det er meget tabubelagt at tale om mænd og fødselsdepressioner/reaktioner, og desværre er der mange mænd, (og øvrige omverden) der betragter fødselsreaktioner som et nederlag i forhold til varetagelsen af sit forældreskab.
Mange mænd har svært ved at stå ved og tale om, at de har det svært/dårligt med deres lille barn, og har svært ved at knytte sig til det. Det er i dag ikke maskulint, at have psykiske problemer, hvilket er medvirkende til at det er meget svært for mænd at tale om det, og mange har også svært ved at søge hjælp, så de kan få det bedre.

Der er dog flere og flere mænd der står frem og fortæller om, at de oplever og har nogle følelsesmæssige reaktioner og vanskeligheder i forbindelse med at blive far.
Det er der rigtig god grund til at sætte pris på, da der på denne måde skabes information og formidles viden om, at dette ikke er ualmindeligt.
Min oplevelse med nybagte fædre i min konsultation, er at det er af stor betydning, at man som far får en viden om, at man ikke er den eneste far i verden der har det som en selv, og at det ikke betyder at man er ved at blive skør eller betyder at man ikke elsker sit barn.
Man kan sige, at faderskabet i dag er i forandring i forhold til hvordan det var at være far tidligere, og det kræver nye forholdemåder for mændene at være far i dag end tidligere. Mange mænd kan ikke bruge de erfaringer de har med sig, fra deres egen barndom om hvordan deres egen far var far for dem, da disse ikke er gældende mere.
Dette kan være medvirkende til at det er svært at finde sin identitet som far.

Det allerbedste du kan gøre for din mand, er at hjælpe ham til at tale om hvordan han har det.
Giv ham mulighed for at have en tæt relation til dig i forhold til at fortælle om og udveksle følelser og tanker om, hvordan han har det med at været blevet far til endnu et barn og til en dreng - altså et barn af samme køn som han selv.
Tal med ham om hvad han har af forventninger til sig selv som far og til jer som forældre og par.
Tal med hinanden om, hvordan i gerne vil forvalte jeres forældreskab med to børn.
Og tal helt konkret med hinanden om, hvordan i vil fordele arbejdet med jeres nu 2 børn, så alles behov bliver bedst mulig tilgodeset.

Fortæl ham om de ting du synes han gør godt som far, fortæl ham at han har været og er en fantastisk far for jeres datter.
Vis ham forståelse og anerkendelse for at han på nogle områder synes det er svært og måske anderledes, end han havde forestillet sig at få endnu et barn.
Giv ham rum til hvile, og til at samle kræfter til det der måske for ham er en overvældende situation.
Men fortæl ham også om hvordan du har det, og om hvordan du gerne vil have at I fordeler arbejdet med jeres børn.

Der findes flere steder fædregrupper, hvor fædre snakker med hinanden om, hvordan de oplever det at blive far. Hvis han har nogle nære venner, der er blevet far til deres andet barn, kan du også opfordre ham til at udveksle erfaringer med dem, om hvordan de synes det er at blive far til endnu et barn.
At dele erfaringer med nogle i samme situation som en selv er altid godt og lindrende.

Han/I kan evt. også tale med jeres sundhedsplejerske om hvordan han/I har det. Hun vil formentlig kunne råde og vejlede jer.
Hvis dette ikke hjælper, er der også den mulighed at henvende sig til en psykolog for at få nogle samtaler.

Der kan gøres noget ved det gennem samtaler, så han/I igen får det bedre og kan nyde jeres forældreskab på bedste vis.

Din mand er heldig han har dig, som er opmærksom.
Pas godt på dig selv, din mand og jeres lille familie. Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke i tiden frem.

Håber du kan bruge mit svar. Du/I er velkommen til at skrive igen eller kontakte mig for yderligere rådgivning til dig selv, din mand eller jer begge to sammen.

Venlig hilsen