generthed

Hej Charlotte

Vi står i en meget svær beslutning. Vores søn Jonas er 6 år og går i børnehaveklasse.

Jonas er en meget glad dreng, er glad for at gå i skole og er meget glad for sine klassekammerater, som han leger meget med.

Samtidig er han meget rolig/stille af natur og meget genert i forsamlinger. I timerne er han rolig, og forsøger at lave de opgaver som de bliver stillet, han er dygtig fagligt. Elsker tal, alfabetet, stavning, ord m.m.

Men... så snart Jonas bliver spurgt om noget i klassen, bliver han rød i hovedet og så begynder han sommetider at græde. Tit kender han godt svaret, men bliver angst for at svare forkert.

Hvad kan vi gøre for at Jonas får lov til at fortsætte i 1. klasse, sammen med hans klassekammerater, efter sommerferien?

Han er dygtig fagligt, og kan faktisk ret mange ting, men hvad hjælper det hvis læreren ikke kan få ham til at fortælle det, så er det jo svært for læreren at vurdere ham?

Jeg har snakket med Jonas om at han måske skal gå børnehaveklassen om, hold op hvor blev han ked af det og begyndte at få tårer i øjnene.

Vi er sikre på at det vil ødelægge mere for Jonas hvis han ikke får lov til at fortsætte sammen med alle hans gode venner, og skal lære en mase nye børn at kende.

Mange af dem som han går i børnehaveklasse sammen med er også nogle som han har gået i dagpleje og børnehave sammen med, disse venskaber vil hurtigt kunne opløses, det vil da kun ødelægge hans selvtillid endnu mere.

Hjælp os.

Med venlig hilsen
De bekymrede forældre

_____________________________________________________

Kære bekymrede forældre

Tak for jeres spørgsmål.

Det er dejligt at Jonas er en glad dreng der er glad for at gå i skole og er glad for sine klassekammerater og leger godt med dem. Det er rigtig godt når man starter i skolen, at man er glad og er god til at skabe og indgå i sociale relationer med andre børn.

Det er altid svært for os forældre, når der er nogle der siger der er noget med vores børn, og at de i nogle situationer har det svært. Vi bliver kede af det og kommer somme tider til at betragte det som et ”angreb”. Vi er alle meget følsomme og bliver følelsesmæssigt berørt når det handler om vores børn.

Når skolen observerer, at Jonas har det svært i undervisningssituationen, skal I være glade for at de bemærker det og være glade for at de gerne vil prøve at afhjælpe vanskeligheden for Jonas.

Det lyder til, at både I og skolen ikke er i tvivl om hvorvidt Jonas kan klare det rent faglige i skolen, og at han har en interesse i at løse sine opgaver.

Jeg kan ud af jeres brev se, at Jonas fungerer godt i sociale situationer med kammeraterne på andre måder end i undervisningssituationen. Og det er en rigtig god styrke at være i besiddelse af.

Hvis I ikke allerede har gjort det, så tal med lærerne om hvornår han fungerer bedst i skolen, hvornår han ikke er bange for at sige noget forkert, og prøv at finde ud af at gøre noget mere af det der fungerer bedst for Jonas.

Hvordan adskiller disse situationer sig fra når det ikke fungerer, og hvad kan man gøre for at Jonas ikke skal få følelsen af at være bange for at svare forkert.

Spørg også lærerne om hvad de tænker I kan gøre derhjemme for at støtte Jonas bedst muligt i forhold til at turde sige noget i klassen.

Hør hvad de har af erfaringer med når børn har det som Jonas. Fortæl hvad I oplever som styrker hos Jonas, og som I tænker kunne være noget de kunne bruge i forhold til at turde udtrykke sig i klassen.

Hvilke ting er han glad for og mest sikker i, er det noget med tal eller bogstaver, eller kan han godt fortælle om f.eks. ting han har oplevet?

Det er ikke muligt for mig at sige hvad I kan gøre for at Jonas kan blive i sin nuværende klasse, da det kræver et større kendskab til situationen.

I kunne evt. kontakte skolepsykologen og få en snak, og måske har hun mulighed for at være til stede i undervisningen nogle timer, for at se hvad det er der sker i samspillet/relationen mellem Jonas og lærerne når han får stillet en opgave i klassen som han skal svare på. I har ret til at henvende jer for en samtale, selv om Jonas ikke er henvist.

Det er vigtigt, at I stopper med at tale med Jonas om at han MÅSKE skal gå i børnehaveklassen næste år, det vil give ham en usikkerhed og uvished som kan være svært for ham at håndtere.

Tal først med ham om det, når I har taget beslutning sammen med skolen om hvad der skal ske efter sommer.

At Jonas reagerer ved at blive ked af det er helt naturligt, for han kan ikke overskue at det måske vil være det allerbedste for ham og at han vil få nye venner.

Hvis beslutningen bliver han skal gå i børnehaveklasen, så tal med ham om at hans nuværende klassekammerater vil være på SFO efter skoletid, hvor han jo også vil kunne lege med dem.

Så han vil få rigtig mange venner, både ”de gamle” og de nye venner.

Når Jonas er så god til at indgå i sociale relationer med andre børn, er det meget sandsynligt, at han også vil kunne bruge denne kompetence til at indgå i nye relationer med eventuelle nye klassekammerater.

Mange gange er det sværere for os forældre at rumme denne forandring end det er for børnene. Det er fordi vi forestiller os det værste, og er så bekymrede for at vores børn skal blive kede af det og få det mere svært end det er nødvendigt.

Jeg håber at I finder frem til en god løsning som vil være den bedste for Jonas. Nogle gange i forældreskabet er vi nødt til at tage svære beslutninger på vores børns vegne. Jeg er sikker på, at med de ressourcer og kompetencer i beskriver han har, vil han klare hvad I vælger vil være det bedste for ham.

Og han har forældre der er opmærksomme på og reflekterer over hvad der kan være det bedste for ham, og det vil give ham en styrke til at klare sig, hvad end jeres valg bliver.

Rigtig meget held og lykke med jeres videre skoleliv.

Med venlig hilsen