God kommunikation giver tid og overskud

Er du træt af at høre dig selv skælde ud og irettesætte børnene?
Selvom vi godt ved, at skældud sjældent fører noget fornuftigt med sig, så kan de færreste af os sige os fri for indimellem at lade vores frustration og irritation gå ud over børnene og hinanden. Især i tilspidsede situationer når vi føler, at vi ikke har tid og overskud, og når vi føler os pressede, kan vi være tilbøjelige til at lade temperamentet løbe af med os.
Og desværre er rigtig mange moderne familiers hverdag præget af både travlhed og mangel på tid samt overskud, og pludselig kan man opleve, at skældud er blevet mere reglen end undtagelsen. En rigtig dårlig vane der pludselig er blevet måden, hvorpå man tackler selv mindre og hverdagsagtige uoverensstemmelser.
Det er en tendens, som Rikke Rosenkilde Larsen ofte ser i sit arbejde som familiecoach.
”Den dårlige kommunikation er en ond spiral. Det kan starte i det små, ofte uden at vi overhovedet registrerer, at vi kommunikerer dårligt. Vi taler jo ud fra, hvad vi har lært, og hvad vi som forældre mener, er det rigtige.” siger familiecoach Rikke Rosenkilde Larsen. ”Men kommunikation skal foregå i en anerkendende og selvværdsopbyggende form for at virke, for at motivere og for at invitere til samarbejde. Skældud og aggressiv adfærd er nedgørende, får oftest barnet til at reagere med trods og stædighed, og kan lede til følelser som skyld og mindreværd.”

Bliv god til at kommunikere og bliv et godt forbillede
Ifølge Rikke Rosenkilde Larsen handler det først og fremmest om at erkende, at den måde der kommunikeres på i familien ikke fungerer. For selvom nogle mennesker kan gå igennem et helt liv uden nogensinde at sætte spørgsmålstegn ved deres egne kommunikationsevner, så oplever mange forældre, at deres kommunikationsevner ikke rækker i dialogen med børn. At kunne kommunikere fornuftigt, er ikke bare et godt værktøj for forældre i hverdagen med børn. God kommunikation er også forbilledligt og lærer vores børn at blive bedre til selv at kommunikere.
I sit arbejde som familiecoach underviser Rikke Rosenkilde Larsen i assertiv kommunikation, hvor man lærer at kommunikere positivt og effektivt med respekt for både egne og andres interesser.
”Assertiv kommunikation handler om at tale anerkendende, direkte, selvværdsopbyggende, grænsesættende og roligt. Det er en kommunikationsform som stammer fra erhvervslivet, som en del af løsningsprogrammet til konflikthåndtering og til bedre og mere effektiv ledelse” siger Rikke Rosenkilde Larsen og forklarer, at hun i sit arbejde oplever, at assertiv kommunikation ikke kun har en positiv indvirkning på voksnes kommunikation, men at børn i lige så høj grad har glæde af denne positive kommunikationsform.
”Når et barn bliver mødt med opmærksomhed og forståelse meget tidligt i dialogen, vil hele samtalen blive præget af den indlevelse og respekt, der ligger i den voksnes positive adfærd. Børn hører komplekse undertoner og intentioner meget hurtigere, end vi voksne umiddelbart tror. Og det de føler efterfølgende, er en direkte respons på det sagte. Det går lynhurtigt og sker fuldautomatisk. Deres næste handling eller talte ord bliver en kontant opfølgning på denne følelse, og var den ikke positiv, bliver udfaldet det heller ikke.” forklarer Rikke Rosenkilde Larsen.

Det du sender ud, får du tilbage
”Den gode nyhed er, at forældre har den fulde kontrol over dette forløb, og de kan, i meget stor grad, styre hvilke følelser der skal opstå i barnet og deraf hvilken respons, der kommer tilbage. "Som man sår skal man høste", eller sagt med andre ord: ”Det du sender ud, får du tilbage”. Det er karma direkte omsat til børneopdragelse.”, siger Rikke Rosenkilde Larsen.

Ud over at bidrage til en bedre og mere effektiv kommunikation, så er gevinsten ved assertiv kommunikation den store tilfredshedsfølelse som følger med. Det giver en supergod selvfølelse af at være den gode, forstående forældre. Det giver også et gladere barn med højere selvværd og integritet, det giver overskud hos både forældre og børn, og det giver mere og bedre tid i hverdagen.

Et konkret eksempel ...
For at eksemplificere assertiv kommunikation, har Rikke Rosenkilde Larsen udarbejdet følgende konkrete eksempel:
Dit barn vil ikke have tøj på, vil ikke have børstet tænder, vil ikke have nattøj på, vil ikke rydde op på sit værelse eller noget andet trodsigt og egenrådigt, som du bare ikke har tid til.
• Start altid med at give en klar besked, i et roligt kærligt og opmuntrende toneleje som indledning. Og adviser i god tid: ”Om 5 minutter vil jeg gerne have at du….”
Allerede her begynder barnet ofte at protestere. Din respons forsætter i samme rolige toneleje hele kommunikationen igennem: ”Det kan jeg godt forstå, at du ikke har lyst til. Det er også rigtig ærgerligt, når du nu lige er ved at…, men det skal du, for det vil jeg gerne have.”
• Undlad de lange forklaringer. Gør det kort og præcist uden for meget omsvøb. Og hold ansvaret for det der skal ske på din banehalvdel. Antyd aldrig at det er barnets ansvar, for på den måde kan du komme til at give barnet en indirekte oplevelse af skyld. Og skyld reagerer børn prompte på med trods!
• Giv ikke unødig opmærksomhed i denne indledende periode. Lad barnet lege færdigt eller hvad det nu er i gang med i de 5 minutter, som du adviserede. Ignorer voldsomme udbrud og lad være med at diskutere med barnet. Gentag evt. bare ovenstående sætning.
• Når de 5 minutter er gået, så gå i øjenhøjde med dit barn, både fysisk og mentalt. Forstå og anerkend barnets oplevelse igen. Tag udgangspunkt i det der sker for barnet lige nu og vær oprigtig interesseret i barnets følelser, men sæt handlingen i gang. Bed barnet om at hjælpe dig eller vise, hvad det kan. Lav små konkurrencer ud af det der skal gøres. Det elsker børn. Skal vi se, hvor hurtigt det kan gøres? Om vi kan gøre det inden, vi har sunget denne sang færdigt ... og i den stil. Vær opfindsom og kreativ. Det engagement dit barn ser her vil gøre barnet glad, og barnet vil opleve dig som en støtte og en kærlig autoritet.
Børn vil som udgangspunkt gerne samarbejde, men de skal føle sig trygge for at ville det frivilligt. Den tryghed skaber du blandt andet igennem denne form for kommunikation. Og det er dit ansvar, at I er i god nok tid til, at der er plads til, at barnet kan opleve dig fra din bedste side. Det tager ikke mere tid at være forstående og kærlig, og det giver som sagt så meget mere til jeres liv sammen. Et barn med højere selvværd klarer sig også så meget bedre i verdenen derude, og så lærer det oveni købet at kommunikerer assertivt. For det gør mor og far.

Læs mere om assertiv kommunikation og om Rikke Rosenkilde Larsens foredrag og coachingforløb på