Gode råd mod mavekneb
26. april 2015
Jeg får tit spørgsmålet om det særligt er babyer, der får erstatningsmælk der lider af mavekneb. Og lad mig slå fast med det samme - nej, det er ikke min oplevelse. Både babyer der bliver fuldammet, og babyer der udelukkende får flaske med erstatningsmælk kan få bøvl med maven – det jeg kalder mavekneb.
Det samme gælder babyer der ernærer sig ved en kombination af brystmælk og modermælkserstatning. Mavekneb driller også tit dem. Og generelt er det min erfaring, at rigtig mange babyer på et eller andet tidspunkt vil opleve mavekneb.
Nogen babyer får mavekneb i så lange perioder, eller så voldsomt, at det slider på både dem og deres forældres humør - og ikke mindst overskud. Så det er formodentlig en af grundene til, at du får 8.000 hits, hvis du googler ”mavekneb baby”.
Jeg har talt med mange mødre og fædre, der har en oplevelse af at de snart har prøvet ALT for at få ro på maven, men kære forældre - inden I giver helt op… så er her fem flydende forslag til en mere rolig babymave:

Sveskesaft
En mor prøvede med hjemmelavet økologisk sveskesaft til sin datter – det hjalp! Hun fortalte mig historien, og jeg spurgte om vi andre måtte se opskriften. Dét måtte vi gerne – og du kan finde den her ->
Du kan også vælge at tilbyde din baby afkølet fennikelte. Fennikelte er godt, når babymaven driller, og det er faktisk uanset om din baby døjer med kolik, luft i maven, træg, hård eller anspændt mave. Og bliver dit barn ammet, så drik gerne selv et krus fennikelte.
D-dråber
Undgå d-dråber med kokosolie. Gang på gang har jeg hørt forældre fortælle, at deres barns mavekneb eskalerede, da babyen var er et par uger gammel og de startede på at give d-dråber med kokosolie. Derfor anbefaler jeg altid d-dråber med jordnøddeolie – de kan købes på e-apoteket.
Semperdråber
Semperdråber er et kosttilskud, der indeholder naturlige mælkesyrebakterier, der også er kendt som probiotika. Probiotika findes naturligt i hud, mave, tarm, slimhinder og modermælk. Semperdråber kan være med til, at din baby lettere kan fordøje maden, da en babys mavekneb kan være tegn på, at der er for lidt mælkesyrebakterier i tarmsystemet. Semperdråberne hed tidligere biogaia-dråber.
Chicorium cum stanno
Har din baby ikke kun mavekneb, men ligefrem forstoppelse? Så var jeg for nylig hos en lille baby, hvor det homøopatiske middel Chicorium cum stanno havde gjort en positiv forskel for ham – måske det også kan virke for jer?
OBS
Ovenstående råd er kun til lindring. Oplever du længerevarende perioder skal du søge læge.
Helle Munk er babyzoneterapeut og giver zoneterapi til baby i hjemmets trygge rammer. Se mere på Helle´s hjemmeside







































Tilføj kommentar