han savner sine børn

Hej Charlotte

Min kæreste savner sine børn og føler han er flyttet for lagt væk fra dem. Vi bor ved København, mens hans børn bor med deres mor i Slagelse. Vi har hans piger på 4 og 7 hver anden weekend fra torsdag til søndag, og jeg har en datter på 12 som bor hos os en uge og hos sin far en uge. Min datters far bor også i byen, så min datter og jeg har hele vores netværk her.
Min kæreste føler ikke han er der for sine børn og han føler at han har svigtet dem, da han flyttede til her til. Hvad kan jeg gøre for at hjælpe ham ?
Jeg føler mig magtesløs og ser ikke at vores forhold kan holde, hvis vi ikke gør noget nu.

____________________________________________________

Hej
Tak for dit spørgsmål.
Det er for de fleste forældre der bliver skilt, meget svært at skulle undvære det daglige samvær med sine børn og det er en smertefuldfuld proces at komme igennem.
Det er svært ud fra de få oplysninger du kommer med, at tage stilling til jeres konkrete situation.
Der vil være mange ting der kan spille ind i forhold til hvordan du bedst støtter din partner.
Men en god ide kunne være, at spørge ham: ” Hvordan hjælper jeg dig bedst i den her situation, hvor du føler du svigter dine børn? Er der noget jeg kan gøre for dig, er der noget vi sammen kan gøre?”
Tal også med hinanden om, hvordan din kæreste og hans eks kommet overens med, at lave aftale om den samværsordning der er fastlagt på nuværende tidspunkt. Er denne lavet ud fra, at de har vurderet, at denne aftale er den bedst mulige for pigerne, eller hvordan er aftalen indgået?
Hvordan har pigerne det med aftalen, er de glade for den?
Hvis det går godt og pigerne har det godt med ordningen, er der al mulig grund til at være stolt som forældre over, at man har fået lavet en ordning, som børnene trives med.
Hav som udgangspunkt fokus på, om børnene trives og befinder sig ok. Hvad er der af gode ting for børnene i denne ordning.
Prøv sammen at sætte fokus på at se på hvordan pigerne har det, og tal med hinanden om de ting i ser hos pigerne der er positive. Vær meget opmærksomme på de glade og gode stunder der er med pigerne når I er sammen på dem.
I må ”samle på” de gode og glade oplevelser og værne om dem, for de skal være med til at skabe glæde hos jer.
Det aller vigtigste er jo at holde fokus på børnene, og hvordan forældrene vurderer den bedste løsning er for dem. Selv om det er voldsomt svært, er det børnenes behov der nødvendigvis må komme i første række. Vi voksne må på den bedste måde vi kan, tilsidesætte eller i hvert fald sætte vores behov i bagerste række, og selv om det er smerteligt at bære den sorg det er, at miste det daglige samvær med vores børn.
Det er en af de konsekvenser vi bliver nødt til at bære når vi vælger at være familie på en anden måde end den gængse måde, hvor mor, far og børn bor og lever sammen i en kernefamilie.
Det er vigtigt hele tiden, at have for øje, at skilsmissen er valgt, fordi livet sammen som familie ikke fungerede af den ene eller anden årsag og at håbet og ønsket på sigt er, at skilsmissen og det at være familie på en anden måde vil bringe noget godt og positivt med sig for alle parter.
Det du kan gøre, for at støtte din partner, er at tale med ham om hvordan han har det, vise forståelse og indlevelse i hans situation.
For at styrke jeres forhold, er I også nødt til at tale om, hvad han/i har fået ved at i nu bor sammen og danner en ny familiekonstellation. I skal også finde den glæde, der er for jer ved at bo sammen og prøver at skabe en ny tilværelse sammen.
Jeg tænker at i skal være opmærksomme på de gode ting i jeres liv, så jeres forhold ikke kun kommer til at handle om det tab og den sorg din partner oplever i forbindelse med at leve adskilt fra sine børn i hverdagen.
Snak med din partner om, hvad det er han kan give dem, på den måde han nu er far for dem på. Hvordan vil han gerne have det skal være når de er sammen, hvad gør han sig af tanker om hvordan han ønsker at være far for dem på de nu nye betingelser.
Hvordan får han det bedste ud af det, hvad kan han gøre for at det bliver mindst smertefuldt for ham og ikke mindst hvordan vil det være bedst for børnene at han er sammen med dem.
Er han enig med sin ex. om hvordan de mener det skal fungere. Hvordan har de aftalt det skal fungere, så han mest mulig er med i pigernes liv, selv om de ikke er sammen hver dag.
Kan de måske være i kontakt med hinanden på telefon eller mail en gang imellem?
Hvis du er bekymret for om jeres forhold kan bære, kunne det måske være en god ide at tale med en udenforstående, om hvordan i to bedst støtter hinanden i at bevare og dyrke jeres parforhold og om, hvordan i bedst muligt hjælper hinanden i forhold til at være forældre på ny og anderledes måde.
Det er for mange par en rigtig god omsorg at give hinanden (og sig selv) og en god måde at passe godt på sit parforhold.
Det kan også give mulighed for at se tingene lidt mere i børnehøjde og måske give en glæde, hvis man ”får øje på”, at børnene faktisk har det godt med den samværsordning mor og far har besluttet.
Håber du kan bruge mit svar, du er velkommen til at skrive igen, hvis du har yderligere spørgsmål.
Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke.

Venlig hilsen