Han slår og sparker de andre børn
15. juli 2012
Hej Charlotte,
Jeg har desperat brug for et råd. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg griber sagen an med min søn. Han er 4 år, går i børnehave, og plejer at være en meget glad og smilende dreng. Men den seneste tid har der været en del problemer med, at han slår, spytter og skubber de andre børn.
Jeg er af den opfattelse, at han nogen gange bliver misforstået. Han er ikke pylret, og hvis han får en på hovedet, så svarer han igen med at slå og ikke med at græde eller gå til en voksen. Jeg har set to episoder, hvor det er foregået lige præcis sådan; han bliver trængt op i en krog, får verbale øretæver eller en lussing, hvorefter han resolut løfter hånden for at give igen.
Børnehaven har også haft problemer med andre børn der slås, sparker osv. Så det er ikke kun min dreng, men han er måske en af dem, der oftere gør det ...
De er begyndt, at give de børn der slår en "time-out", hvor det pågældende barn kommer ind og sidder lidt, og hvis barnet forsætter med at slå, må barnet gå med en voksen i hånden ...
Det ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til. Jeg mener, at det er at give de børn der slår et prædikat, og så kan alle de andre komme og pege fingre af dem. De er jo til offentlig beskuelse for de andre børn og forældre - og for at være ærlig, så er jeg bange for at min dreng bliver en af dem, de andre ikke må eller gider lege med.
Jeg er ikke i tvivl om, at han slår osv., men jeg tror bare ikke, at han gør det uden grund. Der må jo ligge noget forud. Men hvordan får jeg det stoppet og får ham lært, at han i stedet skal gå sin vej eller gå til en voksen?
Jeg fik lige slynget i hovedet af en anden forældre, at hendes barn ofte kommer hjem og fortæller at min dreng enten skubber eller sparker. Først blev jeg ked af det, og så egentlig rigtig gal, for jo, han slår, men hvorfor gør han det? Jeg tænker, at pædagogernes måde at takle problemet måske kun forværrer det og giver min søn endnu mere grund til at slå, for nu kan alle jo se, at han er en skidt knægt...
Jeg er rigtig ked af det, for han er en god og kærlig dreng. Vi har aldrig problemer, når vi er sammen med andre børn fra vores omgangskreds eller er på ferie, hvor vi møder børn i hans alder. Jeg oplever, at hans adfærd også er ændret lidt herhjemme. Jeg synes, han er mere følsom, græder meget let eller bliver meget let rigtig gal og hysterisk - og det hele hænger vel sammen med det, der sker i børnehaven. Når jeg så opstiller nogle regler for ham herhjemme, så bliver det hele for meget for ham.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for jeg vil jo som sagt ikke have, at han bliver en af "de dumme drenge" og det er han jo alvorligt på vej til at blive, sådan som det ser ud nu.
Vi har ikke ændret noget herhjemme. Det hele kører som det plejer: Hans far arbejder "ude" og er kun hjemme i weekenden, og det har han gjort i et lille års tid, men arbejder sig hen mod at få job her, hvor vi bor, så han kan komme hjem hver dag. Men alt er altså, som det "altid" har været og skulle ikke give anledning til ændring i hans adfærd.
Håber du kan give mig nogle redskaber eller bare nogle råd, for jeg er bare så frustreret og ked af det.
__________________________________________
Jeg kan godt forstå, at du er ked af det og gør dig mange tanker om din lille dreng. Det er altid svært for os forældre, når vi kan se, at vores børn har det svært og når vi føler deres handlinger bliver misforstået, af andre børn, personalet og af de andre børns forældre. Det lyder til, at det vil være en god ide at bede børnehave om et møde, hvor I snakker om din søn, om hvordan han har det, og om hvordan I bedst muligt kan støtte og hjælpe ham i dagligdagen i børnehaven i forhold til at indgå i de sociale spilleregler i børnehaven.
Fortæl børnehaven om dine iagttagelser, hvor du oplever han bliver misforstået, og dine iagttagelser af, at han bliver trængt op i en krog af de andre børn. Fortæl også om, hvordan han reagerer når I er sammen med andre børn, når I ikke er i børnehaven. Prøv sammen at gå på opdagelse i, hvad det er der gør det lettere for ham at være sammen med andre børn uden for børnehaven. Måske er der her nogle ting som pædagogerne ikke er opmærksomme på, og som kan hjælpe dem til en anden forståelse af din dreng.
Fortæl om dine bekymringer med hensyn til, at du oplever det er svært og ikke særlig godt, at han skal gå med en voksen i hånden og hvorfor. Fortæl om den episode, hvor en anden mor siger, at hun oplever din dreng er en der slår og sparker, snak med dem om, hvordan I sammen kan bryde denne opfattelse af din dreng. Spørg til, hvornår han fungerer godt i børnehaven, hvad kan gøre ham glad, hvornår leger han godt med de andre børn. Ved at finde de positive ting frem, vil der muligvis dukke nogle ideer op til, hvad I kan gøre for ham, så han kommer i flere situationer, hvor det går godt. Hvad er hans styrker og stærke sider, og hvordan kan de udnyttes, så han får nogle positive oplevelser. I har den mulighed, at I kan kontakte psykologen, der er tilknyttet børnehaven og få vedkommende til at deltage i mødet, hvis I oplever det er svært at tale med pædagogerne og hvis det er kørt lidt i hårdknude.
Når du henter din dreng i børnehaven, så prøv også at snakke med ham om, hvad der er gået godt i børnehaven, så du ikke kun kommer til at fokusere på de svære ting. Spørg ham f.eks.: ”Hvad har været det allerbedste i børnehaven i dag?”. Tal med ham om disse oplevelser og bekræft ham i at det er fint og godt, og ”at du godt kan forstå det har været det allerbedste, det lyder vel nok også rart ...”. Dette vil give ham en fornemmelse og følelse af, at han er god nok, og vil formentlig øge og styrke hans selvværd.
Når du skal tale med ham om konflikterne, er det vigtigt du høre på ham og fortæller og anerkender de følelser han har omkring det: ”Jeg kan høre at du blev så vred, at du slog. Det er ikke rart at blive så vred, at man kommer til at slå. Ville det mon ikke være mere rart for dig, hvis du gik din vej og gik hen til en voksen og fortalte at du er vred og sur?... ” Det er helt afgørende for børn på 4 år, at den voksne gør en indsats og hjælper og støtter på bedst mulige måde, da denne hjælp og måde de voksne takler dette på, vil have betydning for barnets udvikling af social kompetence senere i livet.
Det lyder til, at din dreng bliver betragtet som et barn, der ikke kan finde ud af spillereglerne i børnehaven. Pædagogerne betragter ham som en dreng, der har en uhensigtsmæssig kontaktform, med at han slår og skubber, og har vanskeligheder med at løse konflikter. De kræver af ham, at han skal kunne styre sine følelser og kunne overskue samspillet med sine små kammerater i børnehaven, når der opstår konflikter. Netop det at kunne styre sine følelser, er meget svært når man er bare 4 år, da det jo kræver et vist modnings og udviklingsniveau i hjernen, før det er fornuften der kan blive den styrende følelse og gøre barnet i stand til at regulere følelser.
Jeg kan læse, at der er flere børn der i børnehaven har ændret adfærd, og en måde at kommunikere på blandt børnene er at slå og skubbe hinanden. Der må være flere forældre der oplever dette som et problem, og pædagogerne må også opleve det som et problem. Kunne man indkalde til et forældremøde, hvor man taler om disse ting, og sammen får lavet en strategi for, hvordan børnene kan hjælpes og støttes til at bryde dette mønster. Man kunne evt. indkalde en psykolog eller en pædagogisk konsulent til at være deltagende i dette møde, da det altid er godt at have en udenforstående med i en sådan proces, som jo kan være vældig svær, da der er mange følelser i spil.
Man kunne prøve at se på om der er balance mellem, hvad pædagogerne stiller af krav til børnene og hvad de i virkeligheden magter at leve op til. Er børnehavens krav og forventninger de rigtige eller er der noget der kan og skal reguleres for at få skabt nogle forandringer i hverdagen for børnene og pædagogerne.
Det er meget vigtigt, at der er fokus på, at ingen børn bliver mobbet i børnehaven. Du beskriver din dreng bliver ”trængt op i en krog” af de andre børn. Betyder det også at de ikke vil lege med ham og at han er ude af gruppen? Man ser desværre flere gange i institutionerne, at pædagogerne kommer til at fastholde barnet i den rolle at de er umulige, og tænker at den adfærd må vi se at få ændret. Dette gøres nogle steder på den måde, at man skælder barnet ud, sætter grænser, og viser dem bort fra samværet med andre, fordi de larmer og laver konflikter. Barnet vil altid i sådan en situation mærke, at man anser det for at være besværligt og anderledes. Dette er en meget pinefuld situation for det barn der bliver udelukket, og det kan være medvirkende til at barnet får en meget lille selvværdsfølelse, og dette kan være direkte skadeligt for børn.
Jeg håber du kan bruge mit svar, og det er nogle ideer du kan gå lidt videre med. Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke, og tænker at du skal vide at din dreng er heldig, at han har en mor der vil gøre noget for at skabe forandringer.
Med venlig hilsen
Jeg har desperat brug for et råd. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg griber sagen an med min søn. Han er 4 år, går i børnehave, og plejer at være en meget glad og smilende dreng. Men den seneste tid har der været en del problemer med, at han slår, spytter og skubber de andre børn.
Jeg er af den opfattelse, at han nogen gange bliver misforstået. Han er ikke pylret, og hvis han får en på hovedet, så svarer han igen med at slå og ikke med at græde eller gå til en voksen. Jeg har set to episoder, hvor det er foregået lige præcis sådan; han bliver trængt op i en krog, får verbale øretæver eller en lussing, hvorefter han resolut løfter hånden for at give igen.
Børnehaven har også haft problemer med andre børn der slås, sparker osv. Så det er ikke kun min dreng, men han er måske en af dem, der oftere gør det ...
De er begyndt, at give de børn der slår en "time-out", hvor det pågældende barn kommer ind og sidder lidt, og hvis barnet forsætter med at slå, må barnet gå med en voksen i hånden ...
Det ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til. Jeg mener, at det er at give de børn der slår et prædikat, og så kan alle de andre komme og pege fingre af dem. De er jo til offentlig beskuelse for de andre børn og forældre - og for at være ærlig, så er jeg bange for at min dreng bliver en af dem, de andre ikke må eller gider lege med.
Jeg er ikke i tvivl om, at han slår osv., men jeg tror bare ikke, at han gør det uden grund. Der må jo ligge noget forud. Men hvordan får jeg det stoppet og får ham lært, at han i stedet skal gå sin vej eller gå til en voksen?
Jeg fik lige slynget i hovedet af en anden forældre, at hendes barn ofte kommer hjem og fortæller at min dreng enten skubber eller sparker. Først blev jeg ked af det, og så egentlig rigtig gal, for jo, han slår, men hvorfor gør han det? Jeg tænker, at pædagogernes måde at takle problemet måske kun forværrer det og giver min søn endnu mere grund til at slå, for nu kan alle jo se, at han er en skidt knægt...
Jeg er rigtig ked af det, for han er en god og kærlig dreng. Vi har aldrig problemer, når vi er sammen med andre børn fra vores omgangskreds eller er på ferie, hvor vi møder børn i hans alder. Jeg oplever, at hans adfærd også er ændret lidt herhjemme. Jeg synes, han er mere følsom, græder meget let eller bliver meget let rigtig gal og hysterisk - og det hele hænger vel sammen med det, der sker i børnehaven. Når jeg så opstiller nogle regler for ham herhjemme, så bliver det hele for meget for ham.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for jeg vil jo som sagt ikke have, at han bliver en af "de dumme drenge" og det er han jo alvorligt på vej til at blive, sådan som det ser ud nu.
Vi har ikke ændret noget herhjemme. Det hele kører som det plejer: Hans far arbejder "ude" og er kun hjemme i weekenden, og det har han gjort i et lille års tid, men arbejder sig hen mod at få job her, hvor vi bor, så han kan komme hjem hver dag. Men alt er altså, som det "altid" har været og skulle ikke give anledning til ændring i hans adfærd.
Håber du kan give mig nogle redskaber eller bare nogle råd, for jeg er bare så frustreret og ked af det.
__________________________________________
Jeg kan godt forstå, at du er ked af det og gør dig mange tanker om din lille dreng. Det er altid svært for os forældre, når vi kan se, at vores børn har det svært og når vi føler deres handlinger bliver misforstået, af andre børn, personalet og af de andre børns forældre. Det lyder til, at det vil være en god ide at bede børnehave om et møde, hvor I snakker om din søn, om hvordan han har det, og om hvordan I bedst muligt kan støtte og hjælpe ham i dagligdagen i børnehaven i forhold til at indgå i de sociale spilleregler i børnehaven.
Fortæl børnehaven om dine iagttagelser, hvor du oplever han bliver misforstået, og dine iagttagelser af, at han bliver trængt op i en krog af de andre børn. Fortæl også om, hvordan han reagerer når I er sammen med andre børn, når I ikke er i børnehaven. Prøv sammen at gå på opdagelse i, hvad det er der gør det lettere for ham at være sammen med andre børn uden for børnehaven. Måske er der her nogle ting som pædagogerne ikke er opmærksomme på, og som kan hjælpe dem til en anden forståelse af din dreng.
Fortæl om dine bekymringer med hensyn til, at du oplever det er svært og ikke særlig godt, at han skal gå med en voksen i hånden og hvorfor. Fortæl om den episode, hvor en anden mor siger, at hun oplever din dreng er en der slår og sparker, snak med dem om, hvordan I sammen kan bryde denne opfattelse af din dreng. Spørg til, hvornår han fungerer godt i børnehaven, hvad kan gøre ham glad, hvornår leger han godt med de andre børn. Ved at finde de positive ting frem, vil der muligvis dukke nogle ideer op til, hvad I kan gøre for ham, så han kommer i flere situationer, hvor det går godt. Hvad er hans styrker og stærke sider, og hvordan kan de udnyttes, så han får nogle positive oplevelser. I har den mulighed, at I kan kontakte psykologen, der er tilknyttet børnehaven og få vedkommende til at deltage i mødet, hvis I oplever det er svært at tale med pædagogerne og hvis det er kørt lidt i hårdknude.
Når du henter din dreng i børnehaven, så prøv også at snakke med ham om, hvad der er gået godt i børnehaven, så du ikke kun kommer til at fokusere på de svære ting. Spørg ham f.eks.: ”Hvad har været det allerbedste i børnehaven i dag?”. Tal med ham om disse oplevelser og bekræft ham i at det er fint og godt, og ”at du godt kan forstå det har været det allerbedste, det lyder vel nok også rart ...”. Dette vil give ham en fornemmelse og følelse af, at han er god nok, og vil formentlig øge og styrke hans selvværd.
Når du skal tale med ham om konflikterne, er det vigtigt du høre på ham og fortæller og anerkender de følelser han har omkring det: ”Jeg kan høre at du blev så vred, at du slog. Det er ikke rart at blive så vred, at man kommer til at slå. Ville det mon ikke være mere rart for dig, hvis du gik din vej og gik hen til en voksen og fortalte at du er vred og sur?... ” Det er helt afgørende for børn på 4 år, at den voksne gør en indsats og hjælper og støtter på bedst mulige måde, da denne hjælp og måde de voksne takler dette på, vil have betydning for barnets udvikling af social kompetence senere i livet.
Det lyder til, at din dreng bliver betragtet som et barn, der ikke kan finde ud af spillereglerne i børnehaven. Pædagogerne betragter ham som en dreng, der har en uhensigtsmæssig kontaktform, med at han slår og skubber, og har vanskeligheder med at løse konflikter. De kræver af ham, at han skal kunne styre sine følelser og kunne overskue samspillet med sine små kammerater i børnehaven, når der opstår konflikter. Netop det at kunne styre sine følelser, er meget svært når man er bare 4 år, da det jo kræver et vist modnings og udviklingsniveau i hjernen, før det er fornuften der kan blive den styrende følelse og gøre barnet i stand til at regulere følelser.
Jeg kan læse, at der er flere børn der i børnehaven har ændret adfærd, og en måde at kommunikere på blandt børnene er at slå og skubbe hinanden. Der må være flere forældre der oplever dette som et problem, og pædagogerne må også opleve det som et problem. Kunne man indkalde til et forældremøde, hvor man taler om disse ting, og sammen får lavet en strategi for, hvordan børnene kan hjælpes og støttes til at bryde dette mønster. Man kunne evt. indkalde en psykolog eller en pædagogisk konsulent til at være deltagende i dette møde, da det altid er godt at have en udenforstående med i en sådan proces, som jo kan være vældig svær, da der er mange følelser i spil.
Man kunne prøve at se på om der er balance mellem, hvad pædagogerne stiller af krav til børnene og hvad de i virkeligheden magter at leve op til. Er børnehavens krav og forventninger de rigtige eller er der noget der kan og skal reguleres for at få skabt nogle forandringer i hverdagen for børnene og pædagogerne.
Det er meget vigtigt, at der er fokus på, at ingen børn bliver mobbet i børnehaven. Du beskriver din dreng bliver ”trængt op i en krog” af de andre børn. Betyder det også at de ikke vil lege med ham og at han er ude af gruppen? Man ser desværre flere gange i institutionerne, at pædagogerne kommer til at fastholde barnet i den rolle at de er umulige, og tænker at den adfærd må vi se at få ændret. Dette gøres nogle steder på den måde, at man skælder barnet ud, sætter grænser, og viser dem bort fra samværet med andre, fordi de larmer og laver konflikter. Barnet vil altid i sådan en situation mærke, at man anser det for at være besværligt og anderledes. Dette er en meget pinefuld situation for det barn der bliver udelukket, og det kan være medvirkende til at barnet får en meget lille selvværdsfølelse, og dette kan være direkte skadeligt for børn.
Jeg håber du kan bruge mit svar, og det er nogle ideer du kan gå lidt videre med. Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke, og tænker at du skal vide at din dreng er heldig, at han har en mor der vil gøre noget for at skabe forandringer.
Med venlig hilsen