Kejsersnit
2. august 2012
af redaktionen
Kejsersnit er et kirurgisk indgreb til at forløse et barn inden den naturlige fødsel. Kejsersnit foretages hvis der opstår komplikationer ved en fødsel - eller hvis en situation opstår under graviditeten, hvor der er fare for moderens eller fosterets liv.
Planlagt kejsersnit
Kejsersnit planlægges hvis man allerede i graviditeten kan forudse, at der vil være så stor risiko for komplikationer under en normal fødsel. Det kan f.eks. være hvis barnet ligger i sædestilling, hvis der har været specielle komplikationer ved en tidligere fødsel, hvis kvinden har en sygdom, f.eks. svær svangerskabsforgiftning, som gør det risikabelt at føde normalt, hvis der under graviditeten er opstået komplikationer som medfører at barnet bør fødes før tiden eller i nogle tilfælde hvis man venter tvillinger.
Akut kejsersnit
Nogle af årsagerne til at en fødsel ender med et akut kejsersnit kan være at fødslen går i stå. Hvis der er under fødslen er gået flere timer, hvor livmodermunden ikke har udvidet sig, eller hvor barnets hoved ikke er trængt ned i bækkenet, kan man foretage et akut kejsersnit. Operationen foretages også hvis barnet viser tegn på iltmangel. Iltmangel kan høres på hjertelyden eller ved at tage en blodprøve fra barnets hoved.
Bedøvels ved kejsersnit
Epiduralblokade / Spinalblokade
Normalt får kvinder der skal føde ved kejsersnit tilbudt rygbedøvelse. Der er færre komplikationer for mor og barn ved rygbedøvelse end ved fuld narkose, og rygbedøvelse gør kvinden smertefri, samtidig med at hun er vågen når barnet kommer til verden.
Inden man bedøves, får man lagt et drop i hånden og bliver tilkoblet overvågningsudstyr, så lægerne kan holde øje med blodtryk og puls. Herefter bliver lokalbedøvende medicin sprøjtet ind i ryggen, hvor det blokerer nerverne og bedøver livmoderen.
Rygbedøvelse kan af og til give anledning til en speciel type hovedpine, også kaldet Spinalhovedpine. Hovedpinen opstår som følge af at rygmarvshinden er punkteret. Smerterne er voldsomme og forstærkes når man sidder eller står op, men forsvinder oftest når man lægger sig ned. Hovedpinen vil næsten altid forsvinde af sig selv i løbet af et par dage, men kan også behandles, hvis den er meget generende.
Fuld narkose
Kejsersnit foretages sjældent under fuld narkose. Fuld narkose benyttes kun ved særlige tilfælde, f.eks. ved akut kejsersnit og ved planlagt kejsersnit hvis kvinden f.eks. har en diskusprolaps. Ved fuld narkose sover man under hele forløbet og vågner først igen på opvågningsafsnittet.
Efter fuld narkose er det normalt at opleve kvalme, opkastning, svimmelhed, og ømhed i halsen, hvilket skyldes at man under operationen har anbragt et rør, der har sikret tilstrækkelig tilførsel af ilt. Det nyfødte barn, der er født under fuld narkose, vil normalt være lidt sløv i starten.
Sådan udføres kejsersnit
Inden operationen får man lagt et kateter i blæren. Huden på maven desinficeres og dækkes til med et sterilt klæde. Der sættes en skærm op, så kvinden ikke er selve operationen.
En fødselslæge skærer et tværsnit på maven, lige i grænsen til kønshårene. Snittet er ca. 15 cm langt. Snittet går ned gennem underhuden, fedtlaget, musklerne, bughinden til livmoderen. Livmoderen åbnes og udvides, så lægen kan få fat om barnet og trækker det ud. Når barnet er født, klippes navlestrengen over og moderkagen tages ud. Herefter lukkes og syes åbningen igen, som ved en almindelig operation.
Barnet undersøges af jordemoderen og bliver eventuelt suget for slim i luftvejene. Herefter svøbes barnet og lægges hos den nybagte mor.
Efter kejsersnit
Efter operationen er det vigtigt at der kommer gang i amningen. Barnet kan komme op til sin mor og blive lagt til brystet, så snart kejsersnittet er overstået. Har moderen været fuldt bedøvet, varer det et stykke tid, inden hun er vågen, og det kan ske, at barnet er faldet i søvn på det tidspunkt. Så lægges barnet til brystet, når det vågner. Et kejsersnit påvirker ikke evnen til at amme, men barnet kan være lidt sløvt og lidt langsommere om at tage fat ved brystet. Sørg for at få lagt barnet til brystet så tit som muligt.
Det er vigtigt, at man hurtigst muligt kommer op af sengen og få bevæget sig. Det kan måske være svært at finde motivationen pga. smerter, men bliver smerterne for generende må man bede personalet om smertestillende medicin. Forudsat at der ikke er nogle komplikationer, vil den nybagte mor allerede dagen efter operationen selv kunne klare at komme i bad og passe og skifte barnet.
Kejsersnit på moderens ønske
Nogle kvinder vælger at få foretaget kejsersnit, selvom de, ud fra et lægeligt synspunkt, burde kunne gennemføre en fødsel vaginalt. Årsagen synes i de fleste tilfælde at være angsten for de smerter der er i forbindelse med en vaginal fødsel, samt tidligere traumatiske fødselsoplevelser. Fra 2002 til 2004 blev der foretaget ca. 1.250 kejsersnit på moderens ønske, en del af dem pga. tidligere dårlige fødselsoplevelser. For at nedbringe antallet gør hospitalerne nu en ekstra indsats for, at kvinders første fødselsoplevelser bliver gode.
Kejsersnit er et kirurgisk indgreb til at forløse et barn inden den naturlige fødsel. Kejsersnit foretages hvis der opstår komplikationer ved en fødsel - eller hvis en situation opstår under graviditeten, hvor der er fare for moderens eller fosterets liv.
Planlagt kejsersnit
Kejsersnit planlægges hvis man allerede i graviditeten kan forudse, at der vil være så stor risiko for komplikationer under en normal fødsel. Det kan f.eks. være hvis barnet ligger i sædestilling, hvis der har været specielle komplikationer ved en tidligere fødsel, hvis kvinden har en sygdom, f.eks. svær svangerskabsforgiftning, som gør det risikabelt at føde normalt, hvis der under graviditeten er opstået komplikationer som medfører at barnet bør fødes før tiden eller i nogle tilfælde hvis man venter tvillinger.
Akut kejsersnit
Nogle af årsagerne til at en fødsel ender med et akut kejsersnit kan være at fødslen går i stå. Hvis der er under fødslen er gået flere timer, hvor livmodermunden ikke har udvidet sig, eller hvor barnets hoved ikke er trængt ned i bækkenet, kan man foretage et akut kejsersnit. Operationen foretages også hvis barnet viser tegn på iltmangel. Iltmangel kan høres på hjertelyden eller ved at tage en blodprøve fra barnets hoved.
Bedøvels ved kejsersnit
Epiduralblokade / Spinalblokade
Normalt får kvinder der skal føde ved kejsersnit tilbudt rygbedøvelse. Der er færre komplikationer for mor og barn ved rygbedøvelse end ved fuld narkose, og rygbedøvelse gør kvinden smertefri, samtidig med at hun er vågen når barnet kommer til verden.
Inden man bedøves, får man lagt et drop i hånden og bliver tilkoblet overvågningsudstyr, så lægerne kan holde øje med blodtryk og puls. Herefter bliver lokalbedøvende medicin sprøjtet ind i ryggen, hvor det blokerer nerverne og bedøver livmoderen.
Rygbedøvelse kan af og til give anledning til en speciel type hovedpine, også kaldet Spinalhovedpine. Hovedpinen opstår som følge af at rygmarvshinden er punkteret. Smerterne er voldsomme og forstærkes når man sidder eller står op, men forsvinder oftest når man lægger sig ned. Hovedpinen vil næsten altid forsvinde af sig selv i løbet af et par dage, men kan også behandles, hvis den er meget generende.
Fuld narkose
Kejsersnit foretages sjældent under fuld narkose. Fuld narkose benyttes kun ved særlige tilfælde, f.eks. ved akut kejsersnit og ved planlagt kejsersnit hvis kvinden f.eks. har en diskusprolaps. Ved fuld narkose sover man under hele forløbet og vågner først igen på opvågningsafsnittet.
Efter fuld narkose er det normalt at opleve kvalme, opkastning, svimmelhed, og ømhed i halsen, hvilket skyldes at man under operationen har anbragt et rør, der har sikret tilstrækkelig tilførsel af ilt. Det nyfødte barn, der er født under fuld narkose, vil normalt være lidt sløv i starten.
Sådan udføres kejsersnit
Inden operationen får man lagt et kateter i blæren. Huden på maven desinficeres og dækkes til med et sterilt klæde. Der sættes en skærm op, så kvinden ikke er selve operationen.
En fødselslæge skærer et tværsnit på maven, lige i grænsen til kønshårene. Snittet er ca. 15 cm langt. Snittet går ned gennem underhuden, fedtlaget, musklerne, bughinden til livmoderen. Livmoderen åbnes og udvides, så lægen kan få fat om barnet og trækker det ud. Når barnet er født, klippes navlestrengen over og moderkagen tages ud. Herefter lukkes og syes åbningen igen, som ved en almindelig operation.
Barnet undersøges af jordemoderen og bliver eventuelt suget for slim i luftvejene. Herefter svøbes barnet og lægges hos den nybagte mor.
Efter kejsersnit
Efter operationen er det vigtigt at der kommer gang i amningen. Barnet kan komme op til sin mor og blive lagt til brystet, så snart kejsersnittet er overstået. Har moderen været fuldt bedøvet, varer det et stykke tid, inden hun er vågen, og det kan ske, at barnet er faldet i søvn på det tidspunkt. Så lægges barnet til brystet, når det vågner. Et kejsersnit påvirker ikke evnen til at amme, men barnet kan være lidt sløvt og lidt langsommere om at tage fat ved brystet. Sørg for at få lagt barnet til brystet så tit som muligt.
Det er vigtigt, at man hurtigst muligt kommer op af sengen og få bevæget sig. Det kan måske være svært at finde motivationen pga. smerter, men bliver smerterne for generende må man bede personalet om smertestillende medicin. Forudsat at der ikke er nogle komplikationer, vil den nybagte mor allerede dagen efter operationen selv kunne klare at komme i bad og passe og skifte barnet.
Kejsersnit på moderens ønske
Nogle kvinder vælger at få foretaget kejsersnit, selvom de, ud fra et lægeligt synspunkt, burde kunne gennemføre en fødsel vaginalt. Årsagen synes i de fleste tilfælde at være angsten for de smerter der er i forbindelse med en vaginal fødsel, samt tidligere traumatiske fødselsoplevelser. Fra 2002 til 2004 blev der foretaget ca. 1.250 kejsersnit på moderens ønske, en del af dem pga. tidligere dårlige fødselsoplevelser. For at nedbringe antallet gør hospitalerne nu en ekstra indsats for, at kvinders første fødselsoplevelser bliver gode.