konflikter med en 7-årig

Til Charlotte.

Jeg skriver i håb om, at du kan hjælpe os. Vores søn er lige fyldt 7 år, og går i første klasse. Når han er i skole, på fritten eller hos andre, er han en genert spilopmager. Han søger ofte de mere udadvendte frække drenges selskab.
Vi hører ikke fra andre, at han har meget temperament. Men hjemme har vi daglig store konflikter, som tærer på familien både mor, far og storebror, og ikke mindst ham selv. Hvis man f.eks. beder ham om at slukke fjernsynet, at komme og spise, eller rydde op efter sig, så vil han stort set altid i første omgang ignorere det. Når vi igen beder ham bliver han kontrær og ender næsten altid med at blive meget gal/hidsig på os, sige grimme ting til os, slå, sparke og skrige højt og kaste med ting.
Vi føler, vi har forsøgt at være meget "professionelle" - tage det roligt, sige ”Det må du ikke!” osv. , men vi kan alle mærke, at vi er ved at være tyndslidte over de mange konflikter. Vi kommer derfor også efterhånden ofte til at råbe ad ham og kalde ham møgunge osv. Bagefter har vi (min mand og jeg) rigtig dårlig samvittighed over det vi har fået gjort og sagt, da vi ved vi har handlet forkert overfor ham.
Vi tænker konstant over at han nok føler at omverden stille krav til ham han ikke rigtig magter. Det har stået sådan på en del år efterhånden. F.eks. har vi længe haft store problemer med bare at få ham til at tage tøj på om morgnen, selv om vi lægger det lige foran ham. Det ender altid med at vi til sidst giver ham det på - igen for at undgå et voldsomt hidsighedsanfald.
Jeg kunne blive ved med at skrive. Jeg ved heller ikke om du er det rigtige sted at henvende mig. Men jeg ved ikke hvor jeg skal begynde.

Hilsen moren
__________________________________________________

Hej,

Tak for dit spørgsmål til mig her i brevkassen.
At have en hverdag fyldt med mange konflikter er vældig opslidende og giver en fornemmelse af som du skriver, at være tyndslidt. Du skriver det påvirker jer alle i familien og det er en anstrengende situation for jer alle, mor, far, storebror og ikke mindst jeres lille dreng på 7 år. Og ja, det er rigtig, det er ikke mindst hårdt for jeres dreng på 7 år, det er hårdt arbejde for ham hele tiden at have konflikter og være i opposition til alt hvad I siger til ham.
Når man er 7 år og nyt skolebarn, bruger man rigtig mange kræfter på at mestre den nye situation med pludselig at være et skolebarn. Han befinder sig i en mægtig udviklingsfase. Skolebarnet fra 6 til 12 års alderen bliver mere og mere sig selv som person. Derfor har jeres dreng brug for jeres støtte og vejledning til støtte i denne personlige proces han er i gang med, som omhandler bl.a. modenhed og parathed til at indgå i det store fællesskab, som jo indbefatter alle de forskellige areanaer han befinder sig i – skole, fritidshjem, hjemmet, fritidsaktiviteter mm.
Måske har jeres dreng i løbet af dagen brugt mange kræfter på at indgå i fællesskabet med de lidt større drenge i skolen, måske har han skulle gå på mange kompromier for at være med i dette legefællesskab, og det er måske derfor først når dagen og legen er slut og når han kommer hjem til mor og far, at han rigtig kan tillade sig at mærke efter. Når han kommer hjem er han igen i den trygge familieflok og kan tillade sig at føle alle de følelser, han har været nødt til at lægge låg på dagen igennem. Måske kender I det selv fra f.eks. arbejdspladsen, hvor man i arbejdsdagen har været nødt til at affinde sig med konflikter og uretfærdig behandling af kollegaer og måske fra chefen. Når s man kommer hjem kan man brokke sig og være i dårligt humør. Legen i dagligdagen med kammerater er vigtig i denne alder, kammeraterne har stor betydning, og det betyder at de i løbet af dagen indordner sig socialt og derfor først ved endt ”arbejdsdag” lader følelserne komme op til overfladen.
I virkeligheden viser jeres dreng at han er tryg og stærk hjemme hos mor og far i de trygge omgivelser.
Det der er vigtigt er ikke at skælde for meget ud, når konflikterne raser, selv om det der det man har mest lyst til, fordi det er hårdt at stå model til. Jeres dreng skal lære at det er ok at være gal, synes noget er urimeligt, men også lære at være vred på en mere positiv måde. Så I skal som I gør blive ved med at forklare, at vi slår og sparker ikke hinanden, men at det er ok at være vred, men at det er bedre at formulere det i ord. Det kan være svært at formuler hvad man er vred over og hvad det er der sker, og de ved måske ikke hvorfor de reagerer som de gør.
Derfor er det en god ide at spørge til hvad der er i vejen ved at stille nogle hjælpespørgsmål: Har I leget godt sammen i dag, hvad har I lavet? Blev du vred over du ikke måtte være med i legen eller hvad der nu lige passer til situationen. Vær nysgerrig og lydhør, prøv at hjælpe med at sætte ord på hvad der sker. Jeg kan godt se du er sur nu over vi skal spise og afbryde din leg, og det er ok at være sur, men du må ikke slå og sparke.
Nogle gange kan det også være godt at være lidt forud i situationen, ved at sige: Om fem minutter skal vi spise, så du har lige fem minutter mere at lege i inden vi skal spise. Denne forberedelse på at skulle afbryde sin leg, kan for nogle børn være en god hjælper. Det samme om morgenen, forbered ham på, at om lidt skal han tage tøjet på som i har lagt frem over på stolen. Prøv at udstråle, at I har forventninger til at det kan og vil han godt klare, så der ikke ligger en forventning i luften og at det her vil ende i en konflikt. Snak evt. også med ham om, hvorvidt han helst vil tage tøj på inden han spiser morgenmad eller efter morgenmaden, så han har lidt indflydelse på situationen. Og vigtigst af alt, prøv at bevare roen og giv udtryk for at I har forventninger om at han gør det.
Du spørger om det her er det rigtige sted at henvende sig her i brevkassen.
Måske kunne det også være en ide at søge noget andet rådgivning end jeg kan give jer her. Det er en god måde at passe godt på sig selv og sin familie, og få brudt det mønster man er kommet ind i
Som forældre kan vi under tiden ende i en ”skæv løsning, hvilket tærer hårdt på alles kræfter og ressourcer, og kan gøre os forældre usikre på om det vi gør, er den bedste måde at gøre det på, eller om der er andre måder der kan fungere bedre i vores familie. Vi kan opleve en usikkerhed omkring, hvorvidt vores barn trives, og om udviklingen går som den skal. Det er naturligt at få sådanne tvivl ind imellem. I sådanne situationer er det min erfaring, at det kan være værdigfuldt og en stor hjælp, at få talt sine tanker, følelser og bekymringer igennem med f.eks. en psykolog med erfaring inden for børne- og familieområdet.
Det er min erfaring at forældrerådgivning giver grundlag for personlig udvikling både hos forældre og børn. Ligeledes giver det fornyet energi til at få familielivet ind i et spor hvor alle medlemmer af familien kan trives og have det godt.
Det er ofte, at en enkelt eller få samtaler er nok til at skabe forandring, og er medvirkende til at findeløsninger på de aktuelle bekymringer og problemer.
Jeg håber I kan bruge mit svar og ønsker jer held og lykke i tiden fremover.

Venlig hilsen,