mælk hver dag
29. oktober 2008
Den halve liter mælkeprodukt omfatter magre mælketyper som f.eks. minimælk, kærnemælk, skummetmælk og surmælksprodukter. Med mælken sikre man sig næringsstoffer som kalcium, men også riboflavin, B12, fosfor og jod samt protein af høj kvalitet.
Produkter som soja, havre- eller risdrik kan ikke kompensere for de mange næringsstoffer, der er i traditionelle mælkeprodukter og de kan derfor ikke erstatte mælken i den sunde kost.
Vælg de magre mælketyper
Når man står ved "mælkekøleren" er det vigtigt, at man vælger de magre mælketyper og surmælksprodukter (max 0,7 gram fedt pr 100 gram), for at begrænse indtaget af mættet fedt mest mulig. Vælg også mager ost (max +30/17% fedt).
Hvor meget kalcium skal man spise
De Nordiske Næringstofanbefalinger (NNA) danner i kombination med Ernæringsrådets rapport ”Betydningen af mælk som calciumkilde og for udvikling af osteoporose” (Ernæringsrådet, 2003) det videnskabelige grundlag for Fødevarestyrelsens anbefaling. NNA tilråder, at børn og voksne afhængigt af alder, dagligt indtager mellem 600-900 mg kalcium. Denne mængde kalcium kan være svær at komme op på i en dansk madkultur, hvis man vælger ikke at spise mælkeprodukter og ost.
Gravide og mælk
Er du gravid og ikke drikker mælk anbefaler Fødevarestyrelsen også et tilskud på 500 mg.
Mælkefri kost
Der er forældre der helt bevidst undgår mælk i deres og børnenes kost. Forældrene fravælger ikke mælken fordi deres børn har fået konstateret mælkeallergi, men fordi de mener at mælk påvirker helbredet negativt og blandt andet kan være kræftfremkaldende, være årsag til f.eks. astma eller mellemørebetændelse. Men der er, ifølge Fødevarestyrelsen, ingen anerkendt videnskabelig dokumentation for at mælkeprodukter medfører hverken mellemørebetændelser blandt børn eller kræft blandt voksne.
Hvis forældre alligevel vælger mælken fra, opfordre Fødevarestyrelsen til at man skal være meget opmærksom på, at man får dækket behovet for kalcium. Fødevarestyrelsen anbefaler at man spiser rigtig mange mørkegrønne bladgrønsager (f.eks. spinat, grønkål, broccoli) og samtidig tager et dagligt kalcium tilskud på 500 mg.
Allergier
Har man mistanke om, at barnet ikke tåler mælk eller mælkeprodukter, bør man konsultere lægen, så barnet kan blive undersøgt for mælkeallergi eller laktoseintolerance. Det er ikke nogen god ide at vælge mælken fra, hvis barnet ikke har fået stillet en diagnose. Har man fået diagnosticeret mælkeallergi eller laktoseintolerance og derfor ikke tåler mælkeproteinet, anbefaler Fødevarestyrelsen et kalciumtilskud på 500mg kalcium dagligt for børn.
Hvis vi ikke får kalciumprodukter nok – hvad så?
Får vi ikke tilført tilstrækkeligt med kalcium gennem den mad vi spiser har vi øget risiko for at udvikle skøre knogler og få dårlige tænder, fordi kalcium er nødvendig i opbygningen og vedligeholdelsen af bl.a. vores knogler og tænder. Ved at spise tilstrækkeligt kalcium forebygger vi på sigt knogleskørhed og brud.
”Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysisk aktivitet” som Fødevareinstituttet løbende gennemfører viser, at vi gennemsnitlig får 60% af vores kalciumindtag dækket ved at spise mælkeprodukter og ost.
Børn under 3 år:
● Fra barnet er 6 måneder, kan det få små slurke sødmælk af en kop.
● Børn mellem 1 og 3 år bør fortrinsvis drikke letmælk. Hvis surmælksprodukter udgør en stor del af mælkemængden, bør de være af letmælkstypen, fx letmælksyoghurt, ylette, A38 (1,5% fedt).
● Fra 3 års alderen er det en god ide, at give magre mælkeprodukter som skummetmælk, minimælk og kærnemælk og fx A38 (0,5%).
