mary vild med ugly duck

Janus Vinther havde designet en helt speciel fødselsdags-and, som Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary fik overrakt af indehaver Charlotte Skovlund fra Ugly Duck....

Mary vild med Ugly Duck
Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary kom på visit hos børnetøjsfirmaet Ugly Duck, som havde arrangeret "facepaint" med prinsesse-ænder og designet en personlig fødselsdags-and.

Traditionen tro blev Bella Centrets modemesse åbnet af protektor, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary. Forinden havde kronprinsessen på forhånd afsat tid til at besøge børnetøjsfirmaet Ugly Duck, som ligesom kronprinsessen har til huse i Fredensborg. Det er designeren Charlotte Skovlund, som står bag det helt specielle børnetøj, som er udviklet omkring H. C. Andersens kendte eventyr "Den grimme ælling". Kronprinsessen, som fyldte år, fik i dagens anledning overrakt en lille og smukt dekoreret fødselsdags-and på messen.

"Det var en stor ære for os at have besøg af Hendes Kongelige Højhed, som var meget interesseret i vores koncept og kendte tøjet i forvejen. Hun har jo selv små børn og var meget sød til at tale med vores børnemodeller, som havde fået ansigtet flot malet som prinsesse-ænder for at understrege Ugly Duck-universet. Pigerne havde lavet fine fødselsdagstegninger med ænder til hende", fortæller designer og indehaver Charlotte Skovlund, som har en vision om at skabe en trend, hvor det er in at passe på og hjælpe hinanden, i stedet for at skabe kliker. Man må godt være forskellig, både hvad angår, udseende, tøj og meninger.

"Tøjet fra Ugly Duck, som er både til piger og drenge i alderen 0-12 år, er cool, funky og street-inspireret. Samtidig er der plads til, at piger kan være søde og drenge seje, hvad enten de er til den seje punk-and med piercing i næbet, den smukke prinsesse-and eller den fabelagtige fodbold-and. Kronprinsessen var meget begejstret for de mange detaljer og ikke mindst de små ande-figurer og de skjulte æg, som optræder forskellige steder på lommer i tøjet", siger Charlotte Skovlund og fortsætter: "I den nye efterårskollektion har vi masser af skønne farver og mønstre. Til pigerne er der feminine ænder, der vælter sig i efterårets farver, som er lilla, pink og grøn. Flere af mønstrene er inspireret af 70'ernes flower power, japanske manga-fantasier og eventyrlige prinsesser. Mens der til drengene er sejt tøj med print af tunede motorcykler, Formel 1 racerbiler, Rockn'roll ænder og fodboldstjerner. Og begge kollektioner har masser af strik og matchende huer, tørklæder m.m. til den kolde tid", slutter Charlotte Skovlund.

Nærmeste forhandler oplyses på tlf.: 40 99 99 52