Mobning i børnehaven

Kære Charlotte,

Vi har en søn på 5 1/2 år, en ellers rimeligt velfungerende dreng. Socialt set mener vi, han er fuldt alderssvarende. Vi er desværre havnet i en trist situation, da vores dreng gennem de sidste 7-8 måneder bliver holdt udenfor den gruppe af drenge, han ellers tidligere har været en del af i børnehaven.
Siden de var små har de været en lille gruppe af fire drenge på samme alders trin, som har leget godt sammen. Alle forældre har gennem årene forsøgt at lave private legeaftaler på tværs af "gruppen", men specielt vi har også været opmærksomme på det sårbare i en lille gruppe, at vi har sørget for at vores dreng har haft private legeaftaler med andre i børnehavegruppen.
Specielt to i den lille gruppe begyndte at vende sig mod vores søn. De vil ikke lege med ham, aftaler at hvis han kommer hen til dem, så løber de deres vej. Det er for så vidt fint, bortset fra at de også har fået andre børn med på ideen. De vil godt lege med den 4. dreng i gruppen eller andre, men bare ikke med vores søn. De siger direkte, at de ikke vil lege med ham, gang på gang uden nødvendigvis en forklaring.
Vores dreng har siden alt dette begyndte været rigtig god til at opsøge andre børn i børnehaven, men desværre var det alle ældre drenge således at de fleste stoppede før sommerferien pga. skolestart. Nu er han tilbage fra start og vi mærker det på ham. Han er i dårligt humør, ked af det og har ikke voldsomt lyst til børnehaven. Han er begyndt at lukke af ved at sige, at han ikke kan huske hvem eller hvad han har leget, når vi spørger ham. Det virker som om han ikke helt oplever de andre børns kedelige hensigter. F.eks. er hans udlægning af når børnene stikker af fra ham at "så leger vi bare ettagfat, mor!"…

Vi har talt med to andre forældrepar og er enige om at der må gøres noget. Nu kan man undre sig over, hvor institutionen er henne i dette spørgsmål. For det meste ser de ikke disse ting, da specielt drengene der holder vores søn uden for er meget dygtige til ikke at "afsløre" sig selv. Institutionen har ingen anti-mobnings politik. Pædagogikken er at børnene selv skal løse deres konflikter med mindst mulig voksen indblanding. Endvidere har det altid været deres politik at de ikke vil fortælle "mobbeofrenes" forældre om hvilke børn der har drillet/slået deres barn, hvilket er forståeligt nok. Men mere uforståeligt er deres politik om ikke at fortælle mobbernes forældre, at deres barn er en der har mobbet et andet barn.
Vi har påpeget, at det gør det fuldstændig umuligt for os som forældre, at snakke med vores barn, hvis vores barn driller et andet barn.
Vi er vildt frustrerede og overvejer institutionsskift. Det vil vi bare være kede af da vores yngste datter på 2 år går på samme stue og trives og nyder at være sammen med sin bror om dagen.

Nu til vores spørgsmål, hvordan løser vi denne situation. Skal vi forsøge at hjælpe vores dreng til at knytte stærkere bånd til mobberne? Eller skal vi lede efter legekammerater på den anden
stue? Eller har du nogle andre forslag til hvordan man skal lave private aftaler mellem de fire drenge evt. for at få brudt alliancen?

Da institutionen ikke tager snakken med forældrene, har vi tænkt os at gøre det, men vi synes det er meget svært da vi for øjeblikket er meget berørte af det hele.

Findes der nogen pædagogisk vejledning for institutionerne eller mulighed for at få observeret børnegruppen og få en udefra stående professionel vejledning? Vi og to af de andre forældre par er i hvert fald enige om, at vi har brug for hjælp til at takle situationen gerne fra institutionen, men den hjælp får vi desværre ikke.

Hvor længe skal vi give det mere, før vi risikerer at vores dreng tager skade af den rolle han har fået tildelt?

Vi vil lige fortælle at vores dreng er super til at knytte kontakter med nye børn han møder. Vi synes han er god til at lytte til, hvordan de andre børn ønsker at lege. Hjemme har han specielt to piger han leger godt med. Specielt det ene venskab har han haft længe. Men desværre findes der ikke så mange aldersvarende drenge venner i nærmiljøet.

____________________________________________________




Jeg blev berørt af at læse din mail, og kan meget godt forstå din frustration og din frustration over at din søn er udsat for mobning i børnehaven.

Mobning er noget man under ingen omstændigheder ønsker eller skal acceptere at ens lille barn – eller andre børn, bliver udsat for. Det er os forældre og andre voksne omkring vores børn, der har ansvaret for at hjælpe vores børn med at stoppe mobning. Det er et problem vi skal tage meget alvorligt og som vi har pligt til at handle på – netop som du og din mand er i gang med at gøre. Når der er børn der mobber og børn der bliver mobbet, er det et meget klart signal til os voksne om, at der er børn der er i knibe.

Jeg vil foreslå, at I kontakter børnehaven og beskriver situationen, på samme måde som I her har beskrevet situationen for mig. I må bede om - og insisterer på - at de reagerer på den mobning der foregår i børnehaven. Mobning i børnehaver betragtes ikke alle steder som alvorligt, da det drejer sig om forholdsvis små børn, men det skal tages meget alvorligt! Børnehaven skal være med til at forebygge, at børn bliver mobbet eller bliver børn der mobber.

De fleste børn i børnehavealderen driller. Det er en naturlig afprøvning af de omgivelser som børnene befinder sig i. De kan f.eks. drille hinanden med ord og rim og de er også på opdagelse i hvilken magt de har med deres handlinger. Men når drillerierne bliver systematiske og mod et bestemt barn er det mobning, der skal stoppes. Her har børnene brug for de voksnes vejledning til hvordan man behandler hinanden på en respektfuld og omsorgsfuld måde. De har brug for hjælp til at lære de sociale spilleregler for hvordan man omgås hinanden.
Børnene skal lære, ikke at udelukke andre børn og de skal lære at sige fra over for drillerier af voldsom og vedvarende karakter. Det skal de voksne omkring børnene hjælpe med.

Drilleri og mobning er to forskellige ting. Drillerier og konflikter er som sagt noget der er almindeligt blandt mennesker, både børn og voksne. Mobning er, når et barn (eller voksen) systematisk forfølges af en gruppe på et sted, hvor man er tvunget til at være. Mobning er skadelig for børn (og voksne) og kan få stor indflydelse på børnenes selvværd og selvtillid.

Omkring pædagogisk vejledning til personalet (og forældre) i børnehaven, er der flere forskellige muligheder. Der er mobbekonsulenter som man f.eks. kan invitere til et forældremøde, hvor de kan fortælle om mobning, hvilken indvirkning mobning har og om hvad og hvordan man kan forebygge det eller stoppe det. Nogle steder er det muligt at invitere PPR psykologen der er tilknyttet institutionen, til at komme og fortælle.

Måske kunne det også, som I selv har tænkt på, være en mulighed, at få PPR psykologen ud i børnehaven for at observere og derefter rådgive både personale og forældre. I kan også prøve at kigge på hjemmesiden Red Barnet, de har udviklet forskelligt materiale der kan bruges både i børnehaver og skoler. De har en ”mobbekuffert” med forskelligt materiale, der er udviklet til samtale med børnene om mobning og om de følelser der opstår. Der er mulighed for, at personalet kan få et kort kursus i at bruge dette pædagogiske materiale i arbejdet i børnegruppen.

I skal forsat tale med jeres dreng om hvad det er der sker og om hvordan han har det. Det er helt naturligt, at jeres dreng har svært ved at tale med jer om det, for det er svært for ham at beskrive de følelser der kommer i spil hos ham. Til hjælp til at tale om det, kunne det måske være en god ide at gå på biblioteket og låne nogle børnebøger om emnet, der findes faktisk nogle gode af slagsen. Det kan være lidt lettere at tale om det, hvis det er en historie som barnet kan identificere sig med. Børn oplever mange forvirrende tanker og følelser, som kan være svære at forstå og beskrive og det er rart for barnet at høre en historie om andre børn, der har de samme oplevelser som dem selv.
Måske kunne man også hente nogle af disse bøger hjem i børnehaven og læse dem sammen med børnene, måske kunne det være en ide at lave ”et emne” i børnegruppen om mobning og drillerier.

I skriver at I er to forældrepar der er enige om, at der er brug for hjælp. Hold fast i det, stå sammen og kræv af institutionen at der bliver taget hånd om problemerne. I kan evt. have nogle forslag klar, når I taler med dem. Husk at det er et samarbejde omkring problemerne i gerne vil have med børnehaven.

Jeres dreng er god til at knytte nye kontakter og det er en god styrke at have, så I skal blive ved med at støtte ham i at lave legeaftaler på kryds og tværs, både derhjemme, i børnehaven og med både drenge og piger. Hvis han har nogle piger han leger godt med, er det fint og godt, det har ikke så stor betydning at det er piger og ikke drenge. Det vigtigste er at han får nogle gode legeoplevelser med andre børn.

Vi forældre har et stort ansvar - vi skal vise vejen. Husk at I aldrig må tale dårligt om de andre børn eller forældre i barnets påhør.

Jeg håber I kan bruge mit svar og jeg ønsker for jer, at I får taget fat på det i jeres børnehave, med pædagogerne og også med de øvrige forældre.
Heldigvis er der forældre som jer, der ikke accepterer mobning og kan være dem der tager fat i emnet og dem der sørger for, at der bliver sat fokus på problemerne. For det er rigtig meget vigtigt.

Rigtig meget held og lykke.

Venlige hilsner og tanker fra